På Folkemødet 2025 blev læsning for alvor sat øverst på dagsordenen. Statsminister Mette Frederiksen læste højt for børn i selskab med DR’s Orm fra Minisjang, og i sin grundlovstale slog hun fast, at “vi har brug for at kunne læse langt”, og at “læsekrisen er en trussel mod både dannelse, demokrati og koncentrationsevne.” Skærmene har fået for stor magt i børns liv, lød budskabet – og det er tid til et opgør.
Dagen efter, fredag den 13. juni, var der tre forskellige debatter om læsning på Folkemødet. Én af dem samlede lærere, skoleelever, forældre og politikere til en samtale om, hvordan vi skaber læseglæde i stedet for læsekrise. Og her kom Filiz Sarah Thunø, byrådsmedlem i Roskilde Kommune og formand for læringsudvalget i Danmarks Biblioteksforening, med et klart budskab:
“Læsning er ikke lærerens ansvar. Det er heller ikke kun forældrenes. Det er vores allesammens ansvar. Et samfundsansvar.”
Roskilde: Læsning som en del af kulturpolitikken
Filiz beskrev, hvordan Roskilde har gjort læsning til en central del af kommunens kultur- og idrætspolitik – side om side med elitesport og breddesport. Kommunen arbejder med otte indsatsområder, og læsekultur er ét af dem. Det betyder, at børn møder bøger og fortællinger mange steder i deres hverdag – ikke kun i skolen.
De møder bøger i vuggestuen, i børnehaven, i sundhedsplejen, på museet, i familiehuset, i svømmehallen og på biblioteket. Selv på plejecentrene læses der højt, og i sportshaller foreslog Filiz, at der burde stå bogreoler – så ventetiden ikke går op i skærme, men i læsning.
“Det hele starter med nysgerrighed. Hvis vi tror, børn først skal begynde at læse, når de starter i skole, så skyder vi helt forkert.”
Fra vugge til ældrecenter – og med biblioteker som bindeled
Et særligt fokus i Filiz’ oplæg var bibliotekernes rolle som kulturelle knudepunkter. I Roskilde er biblioteket tænkt ind i alle børns liv – med både bogbus, bemandede lokalbiblioteker, samarbejde med dagtilbud og skoler, og et særligt børnebibliotek kun for børn under 13 år.
“Hvis vi gerne vil have et samfund, hvor folk tager en uddannelse og har adgang til viden, så må vi allesammen tage et ansvar. Bibliotekerne er helt centrale her.”
Læselyst og livschancer hænger sammen
Bag de politiske visioner og de mange initiativer gemmer der sig en alvorlig virkelighed. Filiz mindede deltagerne om, at hver fjerde barn, der vokser op i hjem uden uddannelse eller job, ikke består folkeskolens afgangsprøve. Læsekrisen er ikke bare et pædagogisk problem – den er social, strukturel og kulturel.
“Vi får et problem, hvis vi tror, at læsning handler om at lære at knække koden i 1. klasse. Det handler om at åbne døren til viden og verden – og den dør skal åbnes mange steder i børns liv.”
Fra politisk vilje til praktisk læseglæde
Statsministerens ord om læsning som “en superkraft” og Karen Blixens citat – “at læse en bog er at rejse uden at pakke kufferten” – ramte en dyb nerve. På tværs af debatterne og de politiske udmeldinger på Folkemødet står det klart, at læselyst skal dyrkes tidligt, bredt og fælles. Og at bibliotekerne har en helt særlig rolle i den mission – som brobyggere mellem hjem, skole, kultur og fritid.
