Mange taler om falske nyheder, bibliotekerne gør noget ved dem

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

3 april, 2017

Det vakte furore da Danmarks Biblioteksforening i lørdags kunne meddele at en EU-dom fremover ville forhindre bibliotekerne i at udlåne fysiske bøger. Men det viste sig da også at være en aprilsnar og start på en Fake News-kampagne. Det har Danmarks Biblioteksforening i dag udsendt PRESSEMEDDELELSE om

”I weekendens løb har foreningen måtte svare på en hel del forundrede og vrede henvendelser, fortæller foreningens direktør, Michel Steen-Hansen, og tilføjer med et smil: ”Dog var der også mange, som havde lagt mærke til at var 1. april, og som rent faktisk også læste nyheden til ende, og klikkede på det medfølgende link. De opdagede nemlig, at det var startskuddet på Danmarks Bibliotekers kampagne ”Sådan Spotter Du Fake News”.

Vi taler ofte om et postfaktuelt samfund, hvor falske nyheder slipper igennem mediernes filtre og deles ukritisk på de sociale medier. Og mange opfatter pressen som ”den fjerde statsmagt”, der kan afsløre de falske nyheder. Vi ser da også en voldsom vækst i detektor-programmer hos forskellige medier, som afprøver om nyhederne holder vand eller er falske.

”Den udvikling reagerer vi på. For svaret er ikke kun flere detektor-programmer. Det handler om at det enkelte menneske selv skal lære at gennemskue om en nyhed er falsk”, siger Michel Steen-Hansen. ”Udfordringen er jo at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til, at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta, der kommer først for hverken borgere, politikere eller journalister”.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her kan bibliotekerne spille en væsentlig rolle, som dem, der har kompetencerne til at tjekke Fake News og give borgerne redskaberne til selv at kunne gøre det.

”Vi kan måske endda kalde biblioteket for ”den femte statsmagt” – som stedet, der klæder borgerne på igennem hele livet til at være aktive deltagende medborgere, der ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem”, siger Michel Steen-Hansen.

På den baggrund har Danmarks Biblioteksforening udviklet en meget enkel guide i 6 punkter: ”Sådan Spotter Du Fake News”. Guiden er lavet i plakatformat og udsendes til landets biblioteker med opfordring om at lave kurser og andre lokale aktiviteter til både skoler, uddannelsesinstitutioner og alle andre, som har behov for at kunne spotte de falske nyheder.

Se mere om kampagnen på db.dk/FakeNews

 

 

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Skab et sundere Danmark med en Folkesundhedslov

Danmarks Biblioteksforening er sammen med 70 andre organisationer medunderskrivere på en appel til regeringen og Folketinget om at skabe et sundere, mere ligeog bæredygtigt ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Kære politiker: Tag kampen for kulturlivet

Lige om lidt flokkes danskerne til valgstederne, når der skal sættes kryds til kommunalvalget. Et valg, der har stor betydning for det lokale kulturliv. Særligt i et år, hvor ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...