Mikkel Christoffersen ny chefkonsulent og politisk rådgiver i DB

Foto: Mikkel Christoffersen.

Skrevet af

1. november, 2024

Danmarks Biblioteksforening styrker sin organisation med ansættelsen af en ny chefkonsulent og politisk rådgiver, der får ansvar for at udvikle tidsskriftet Danmarks Biblioteker, koordinere en ny kommunikationsstrategi og varetage det internationale samarbejde på vegne af danske biblioteker.

Til at udfylde denne vigtige rolle tiltræder Mikkel Christoffersen, nuværende direktør for bibliotekernes europæiske interesseorganisation EBLIDA, baseret i Haag, når hans kontrakt udløber den 1. februar 2025.

Mikkel Christoffersen udtaler:
“Jeg har været rigtig glad for mit arbejde i EBLIDA med at udvikle og sikre fondsfinansiering til de ambitiøse europæiske mål. Men et sådant job trækker også store veksler på familielivet, og derfor føles det meget meningsfuldt at vende hjem til Danmark og et job i Danmarks Biblioteksforening, der både nationalt og internationalt har været et fyrtårn, jeg har navigeret efter.”

Direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen tilføjer:
“Mikkel Christoffersen kommer til at udfylde nogle store sko, når han overtager efter vores ansvarshavende redaktør Hellen Niegaard, som netop er gået på pension efter 20 år i Danmarks Biblioteksforening. Hun har gennem en generation været en markant skikkelse både nationalt og internationalt, og har bidraget til at skabe opmærksomhed om bibliotekernes afgørende rolle for folkeoplysning og demokratisk deltagelse. Vi skylder Hellen en stor tak for hendes indsats.”

Med ansættelsen af Mikkel Christoffersen ønsker Danmarks Biblioteksforening at styrke bibliotekernes position både i Danmark og internationalt samt at udvikle nye kommunikationskanaler og -strategier, der kan skabe endnu bredere forståelse for bibliotekernes rolle i samfundet.

For yderligere information, kontakt:
Mikkel Christoffersen, tlf. 2049 1885

Direktør i Danmarks Biblioteksforening
Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230, msh@db.dk

Sommerferie

Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder sommerferie fra den 14. juli til den 25. juli, begge dage incl.

Ny udgave af ‘Danmarks Biblioteker’ lander snart hos alle medlemmer

Efter en planlagt pause lander næste nummer af kulturmagasinet 'Danmarks Biblioteker' nu snart igen i postbokse hos samtlige foreningens medlemmer.

Vil kæmpe for digital udvikling og politisk gennemslagskraft

Politisk konsulent i Danmarks Biblioteksforening, Mikkel Christoffersen, er blevet valgt som medlem af IFLA Public Libraries Section.

EBLIDAs nye director er dansk

EBLIDA har annonceret udnævnelsen af ​​Andrew Cranfield som dets nye director, med virkning fra på EBLIDA-rådsmødet i Riga den 7. april 2025

Kulturmagasinet Danmarks Biblioteker

Tidsskriftet informerer om aktuel biblioteksudvikling og –debat, herunder om biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål af relevans for biblioteksområdet for derigennem at ...

Tillykke til Annette og Odense

Annette W. Godt, DBs faglige næstformand tiltræder 1. februar, som chef for Kulturmaskinen Odense og bibliotekerne i Odense.

Brænder du for det internationale arbejde?

Danmarks Biblioteksforening søger engagerede medarbejdere fra danske biblioteker, der ønsker at stille op som kandidater til IFLA's internationale sektioner

DBs beretning for 2023 er udkommet

På Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 i Sønderborg skal der igen fyres op under debatten om bibliotekers betydning,