Danmark bruger årligt over 260 milliarder kr. på sundhedssektoren, men blot 3 % af dette budget går til forebyggelse. “Men vi skulle nok lære at måle det, vi værdsætter, i stedet for at værdsætte det, vi kan måle,” som Hans Henrik Knoop, professor ved Aarhus Universitet, præcist formulerede det på det Kulturpolitiske Regionstræf i Herning den 28. oktober 2024.
Dette første af fem møder, som Danmarks Biblioteksforening afholder i hver af landets regioner, var en perfekt start på at udforske, hvordan kultur kan bidrage til sundhed og trivsel. Region Midtjyllands banebrydende arbejde er et skoleeksempel på, hvordan vi med kultur kan skabe en ny sundhedsforståelse, hvor trivsel går hånd i hånd med forebyggelse.
Region Midtjyllands vision om kultur som sundhedsfremme
Region Midtjylland har haft modet til at gå nye veje ved at flytte midler fra sundhedsbudgettet over til kulturinitiativer for at styrke borgernes trivsel og aktivt forebygge sygdom. Bent Graversen (V), formand for udvalget for Regional udvikling, fremhævede, hvordan denne prioritering har båret frugt. Flagskibsprojektet “Tid til læsning,” som blev søsat i 2015, inviterer borgere med depression ind i et fællesskab af guidet læsning, hvor litteraturen danner rammen for refleksion og nye perspektiver. Her handler det ikke om terapi, men om at finde fælles oplevelser i litteraturen og opleve styrken i fællesskabet.
Andre initiativer som levende musik på hospitaler og museumsbesøg for demente viser, hvordan kultur kan skabe ro, nærvær og velvære, selv i de sværeste livssituationer. Tænk bare på, hvad et stykke musik eller en fælles historiefortælling kan gøre for mennesker, der er indlagt eller lever med demens – her kan kultur virkelig blive et lyspunkt i hverdagen.
Bibliotekerne som lavtærskel trivselsfremmere
Bibliotekerne står som helt særlige aktører i sundhedsfremmende arbejde, for de fungerer som lavtærskeltilbud, der inviterer alle til at deltage uden krav om medlemskab eller lægehenvisning. Silkeborg Kommune er et strålende eksempel på, hvordan man kan sikre en fremtid for biblioteket gennem en demografisk tilpasning af kulturmidlerne. Ifølge Johan Brødsgaard, formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, er dette et forbilledligt eksempel på, hvordan bibliotekerne kan udvikle trivsels- og læringstilbud, som er åbne, tilgængelige og meningsfulde for alle.
Hernings Bibliotek som fællesskab og trivselsaktør
I Herning Kommune har man valgt at integrere biblioteket som en aktiv del af kommunens trivselspolitik, hvilket har skabt mærkbare resultater. Johs Poulsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, beskrev byens bibliotek som et naturligt samlingssted, der fremmer både læselyst og demokratisk dannelse. Tænk på det moderne bibliotek i bymidten, som summer af liv – det er her, mennesker mødes, deler tanker og tager del i demokratiet.
Randers og Silkeborg Kommuner har også en stærk tradition for at opbygge læsekredse og fællesskaber, der støtter både unge og udsatte borgere. Randers arbejder med “sunde læsefællesskaber,” mens Silkeborgs bibliotek tilbyder bogklubber og læsekredse for unge. Det er her, at unge finder et sted at høre til, og hvor bøgerne bliver deres vej ind i både det nære og det store fællesskab.
Praktiske trivselsinitiativer i Randers, Silkeborg og Holstebro
Randers, Silkeborg og Holstebro kommuner har etableret konkrete initiativer, hvor bibliotekerne fungerer som sundhedsfremmende rum, der understøtter mental trivsel og bygger stærke sociale fællesskaber. Mai Kordelin Paulsen fra Randers Bibliotek beskrev, hvordan fælleslæsning og sunde læsefællesskaber skaber trygge og meningsfulde samlingssteder for udsatte borgere. Her får deltagerne en oplevelse af samhørighed, hvor litteraturen fungerer som katalysator for refleksion og samtale.
Silkeborg har udviklet en række aktiviteter rettet mod unges trivsel og læselyst. Heidi Aistrup Holt, souschef ved Silkeborg Bibliotekerne, fortalte om læsekredse og bogklubber for unge i alderen 17-27, som skaber et støttende fællesskab, hvor unge kan dele deres tanker om litteratur og livets store spørgsmål. For unge, der måske føler sig alene, bliver disse læsekredse en vej ind i et fællesskab – og ikke mindst ind i litteraturens verden.
Holstebro Kommune tilbyder desuden sunde læsefællesskaber under deres “kultur som velfærd”-politik. Byrådsmedlem Bibi Mundbjerg (V) beskrev SLUB-projektet – sunde læsefællesskaber for udsatte borgere – som et kraftfuldt eksempel på, hvordan litteraturen kan skabe trygge sociale rammer, hvor deltagerne støtter hinanden og skaber stærke bånd gennem fælles oplevelser.
Kultur som en ny sundhedstilgang
En afgørende faktor bag disse succeser er de brede partnerskaber mellem kommuner, regioner og kulturinstitutioner. Dette tværfaglige samarbejde gør det muligt at dele ressourcer og skabe projekter, der styrker borgernes trivsel på tværs af sundhed og kultur. Erfaringerne fra Region Midtjylland og de involverede kommuner viser, at biblioteker kan danne fundamentet i en ny sundhedsfremmende strategi, hvor trivsel og forebyggelse er prioriteret.
Bibliotekerne, med deres lave adgangsbarriere og brede tilbud, står som ideelle institutioner til at skabe et sundere og gladere samfund, hvor kulturen spiller en central rolle i at sikre borgernes trivsel.
