Søg puljemidler til samarbejder om børns læseglæde samt digital biblioteksudvikling

Skrevet af

20. juni, 2024

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har øremærket 21 mio. kr. af ‘Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre’ i 2024 til at udbygge samarbejder om børns læseglæde.

Nu er det muligt at søge puljen, ‘Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde’ som Strategisk Biblioteksudvalg har udformet rammerne for. Puljen kan søges til både store og små projekter, der vil booste børn og unges læseglæde og læsekultur.

Puljen kan søges af skoler/pædagogiske læringscentre, folkebiblioteker, kommuner mv. i et tværfagligt, gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af skole, skolebibliotek og folkebibliotek. Der er intet fast format for samarbejdet, da det er de lokale forhold, der afgør omfang og format.

Indsatsen skal bidrage med:
• Flere fysiske bøger til fri- og fritidslæsning funderet i skolens egen bogsamling
• Inspirerende vejledning og formidling af litteratur inden for alle genrer til børn og unge
• At elever inddrages i både udvælgelsen, formidlingen af bøger og fællesskabet omkring litteratur
• At skabe grobund for mere varige, lokalt forankrede samarbejdsrelationer mellem skole og folkebibliotek om læsekulturen i børn og unges hverdag

Gå til puljen: ‘Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde’

Digitale infomøder om puljen ‘Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde’
Du kan høre mere om puljen og stille spørgsmål, når vi holder digitale infomøder om puljen.
Første mulighed er allerede om en uge.

Torsdag 27. juni kl. 14-15
Hør om: generel information om puljen og inspiration til det tværfaglige samarbejde og erfaringer fra den nationale læseglædeindsats
Mød: Jeppe Bjerregaard Jessen og Marie Starup, Slots- og Kulturstyrelsen, og Lisbet Vestergaard, Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samtale med Janne Søltoft, Løkken Skole og Karen Nørby Kristiansen, Silkeborg Bibliotekerne.
OBS: tilmeldingsfrist 26. juni kl. 10:00
Tilmeld dig infomødet

Torsdag 15. august kl. 14-15
Hør om: generel information om puljen og inspiration til det tværfaglige samarbejde og erfaringer fra den nationale læseglædeindsats
Mød: Jeppe Bjerregaard Jessen og Marie Starup, Slots- og Kulturstyrelsen, og Lisbet Vestergaard, Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samtale med repræsentanter fra et folkebibliotek og et pædagogisk læringscenter.
OBS: Tilmeldingsfrist 13. august kl. 10:00
Tilmeld dig infomødet

Der er mulighed for at stille spørgsmål ved tilmelding til infomøderne, så jo før I tilmelder jer, des bedre kan vi skræddersy mødet til, hvad der er behov for at høre om.

Søger du til digital biblioteksudvikling?
Vi åbner også for ansøgning til ‘Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2024 – indsatsområde: digital biblioteksudvikling’. Her kan søges til projekter, der understøtter udviklingen af bibliotekernes digitale services, platforme og formater.

De digitale udviklingsprojekter skal have et nationalt perspektiv og indeholde en plan over implementering og fremtidig drift.

Gå til puljen: ‘Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2024 – indsatsområde: digital biblioteksudvikling’

Fakta om puljerne
‘Et styrket samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde’
Der er 21 mio. kr. til rådighed i puljen
Ansøgningsfrist: 27. september 2024 kl. 14

‘Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2024 – indsatsområde: digital biblioteksudvikling’
Der er 3,4 mio. kr. til rådighed i puljen
Ansøgningsfrist: 27. september 2024 kl. 14


Ny kampagne sætter fokus på familiens betydning for børns læsning

Kampagnen Læs lidt. Giv meget. sætter fokus på familiens rolle i børns fritidslæsning.

PISA-chok igen. Tid til at prøve noget, der virker?

I stedet for alene at spørge, hvordan børnene kan klare sig bedre i den næste test, bør vi også spørge: Hvordan får vi flere børn til faktisk at have lyst til at læse?

Danske skoleelever har aldrig læst dårligere

Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Det viser den nye PISA-undersøgelse.

FNs internationale læsedag

FN’s internationale læsedag den 8. september satte sig en del spor - se nogle af reaktionerne

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Vær med til at sætte et dansk aftryk på europæisk biblioteks- og AI-politik

Den første europæiske kortlægning af digital og AI-parathed i bibliotekssektoren er nu åben.

Læsekultur i forandring skydes nu for alvor i gang

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der skal realisere indsatsen

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben