Steen B. Andersen er ny formand for Danmarks Biblioteksforening

Skrevet af

27. marts, 2014

Danmarks Biblioteksforeningen holder årsmøde i Vejle torsdag og fredag, og har på eftermiddagens generalforsamling afholdt formandsvalg. Ny formand for foreningen er Steen Bording Andersen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Aarhus, hvor han er formand for kulturudvalget. Han blev uden modkandidater valgt af repræsentanter fra samtlige politiske partier i foreningens medlemskreds.

Steen Bording Andersen har de sidste fire år været medlem af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg, og han har i samme periode været formand for foreningens Digitaliseringsudvalg. 

”Jeg er meget glad for valget og for den brede politiske opbakning, der støtter op om formandskabet. Den samlede stemme er vigtig, når DB samler alle kræfter til gavn for bibliotekerne, den kulturinstitution som flest danskere benytter sig af” siger han i anledning af valget og fortsætter:

”Der er brug for bibliotekerne i dagens Danmark, der er brug for den kulturelle indsigt, den demokratiske platform og den indgang til viden, som folkebibliotekerne tilbyder. Alle danskere har ret til at møde kultur i øjenhøjde og helst lige uden for døren. Det tilbud har folkebibliotekerne givet danskerne gennem mere end 100 år, og det vil jeg i Danmarks Biblioteksforening arbejde for, at de fortsat kan.

Min ambition er desuden at Danmarks Biblioteksforening forsat skal være en aktiv og central medspiller i udviklingen af bibliotekerne, i en stadigt mere digital verden og i et samfund hvor vi har brug for meningsfulde fællesskaber. Danmarks Biblioteksforenings tværpolitiske sammensætning er med til at sikre det bedst mulige bibliotekspolitiske forum for landspolitisk debat og udvikling.”

Steen B. Andersen er 53 år og bor i Beder. Han er gift og har 4 børn. Steen har været folkeskolelærer i nu 27 år samt idrætsleder i 30 år.
Han afløser socialdemokraten Vagn Ytte Larsen, byrådsmedlem i Odsherred, som har været foreningens formand de seneste otte år.

Download foto af Steen B. Andersen (høj opløsning)
Kontakt Steen Bording Andersen på tlf. 3057 9985 og sba@byr.aarhus.dk

På årsmødet var der genvalg til foreningens 1. næstformand Hanne Pigonska (V), Odsherred, samt til 2. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef på Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteksforening ønsker formandskabet tillykke med valget!

Sommerferie

Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder sommerferie fra den 14. juli til den 25. juli, begge dage incl.

Ny udgave af ‘Danmarks Biblioteker’ lander snart hos alle medlemmer

Efter en planlagt pause lander næste nummer af kulturmagasinet 'Danmarks Biblioteker' nu snart igen i postbokse hos samtlige foreningens medlemmer.

Vil kæmpe for digital udvikling og politisk gennemslagskraft

Politisk konsulent i Danmarks Biblioteksforening, Mikkel Christoffersen, er blevet valgt som medlem af IFLA Public Libraries Section.

EBLIDAs nye director er dansk

EBLIDA har annonceret udnævnelsen af ​​Andrew Cranfield som dets nye director, med virkning fra på EBLIDA-rådsmødet i Riga den 7. april 2025

Kulturmagasinet Danmarks Biblioteker

Tidsskriftet informerer om aktuel biblioteksudvikling og –debat, herunder om biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål af relevans for biblioteksområdet for derigennem at ...

Tillykke til Annette og Odense

Annette W. Godt, DBs faglige næstformand tiltræder 1. februar, som chef for Kulturmaskinen Odense og bibliotekerne i Odense.

Brænder du for det internationale arbejde?

Danmarks Biblioteksforening søger engagerede medarbejdere fra danske biblioteker, der ønsker at stille op som kandidater til IFLA's internationale sektioner

Mikkel Christoffersen ny chefkonsulent og politisk rådgiver i DB

Mikkel Christoffersen ansættes pr. 1. februar 2025 som ny chefkonsulent og politisk rådgiver i Danmarks Biblioteksforening