Svar vedr.: Høring over forslag til bekendtgørelse om Biblioteksafgiften

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

25 august, 2017

Danmarks Biblioteksforening (DB) takker på vegne af Biblioteksparaplyens organisationer* for anledningen til at tilkendegive organisationernes synspunkter og vurderinger i forhold til forslaget om ny bekendtgørelse for Biblioteksafgiften.

Generelt om Biblioteksafgiften
I takt med den digitale udvikling og borgerens ændrede benyttelse af bibliotekerne er det vigtigt, at Biblioteksafgiften løbende udvikles, så den er tidssvarende og understøtter kulturpolitiske målsætninger. Derfor hilser Biblioteksparaplyen også den ændring af afgiften velkommen, som blev vedtaget med den nye lov.

Det er DB’s og de øvrige organisationers opfattelse, at Biblioteksafgiften som kulturstøtte både bør anvendes til at fremme kulturpolitiske målsætninger og til at skabe en incitamentsstruktur for modtagerne, der understøtter en digital medieudvikling. Derfor er det også vigtigt fortsat at involvere en bred kreds af interessenter, herunder kommunerne, i udformningen af støtten.

Biblioteksafgiften er tæt knyttet til bibliotekernes virksomhed, idet en væsentlig del af beregnings-grundlaget baseres på indholdet af bibliotekernes samlinger. Derfor var biblioteksorganisationerne også meget tilfredse med, at der var en repræsentant for bibliotekssektoren i det udvalg, der i april 2015 leverede en rapport med anbefalinger vedr. digitalt materiale i Biblioteksafgiften.

Siden høringen om loven i december 2016 har udviklingen på to områder betydet, at Biblioteks-paraplyen ønsker at benytte høringen om bekendtgørelsen til at påpege nogle generelle udfordringer med Biblioteksafgiften. Dels synes rettighedshaveres incitament til udlån af e-bøger fortsat at være utilstrækkeligt og dels synes Biblioteksafgiften udformning som kulturstøtte at være utilstrækkelig. 

Biblioteksafgiften og incitamentet til udlån af e-bøger
DB og de øvrige organisationer hilser bestemmelsen om at basere en del af Biblioteksafgiften på digitale materialer velkommen. Foreningen kan tilslutte sig selve modellen for beregning af biblioteksafgift for e-bøger og den pulje for indlæsere af netlydbøger som fremgår af loven og forslaget til bekendtgørelsen.

Det er efter biblioteksorganisationernes vurdering vigtigt, at Biblioteksafgiften anvendes til at fremme en digital udvikling, således at dansksproget digital litteratur bliver lettere tilgængelig for borgerne og særligt for børn og unge.

Det er blevet mere aktuelt efter at nogle forlag fortsat ikke ønsker at gøre deres e-bøger tilgængelige for udlån fra bibliotekerne på trods af, at EU-domstolen i november 2016 fastslog, at biblioteker har ret til at udlåne e-bøger.

Med den nuværende indretning af Biblioteksafgiften beregnes støtten på grundlag af bibliotekernes bestand af fysiske materialer. Det opmuntrer alt andet lige forfattere (og forlag) til at prioritere fysiske bøger frem for e-bøger. Der er få andre steder i den offentlige sektor, hvor analoge medier på den både prioriteres på bekostning af digitale medier.

Hvis enkelte forlag på længere sigt ikke ønsker at stille deres bøger til rådighed for udlån, er det Biblioteksparaplyens opfattelse, at man bør reservere en større andel af afgiften til udbetaling baseret på aktiviteten på det digitale område, og at denne andel bør have en sådan størrelse, at det skaber et kraftigt incitament for digitale udgivelser og for digitalt udlån.

Biblioteksafgiften var oprindeligt en kompensation for tabt salg ved udlån af fysiske bøger gennem biblioteket. Den har sidenhen skiftet karakter og betragtes i dag som en kulturstøtte. Med udvidelsen af beregningsgrundlaget til e-bøger stadfæstes dette synspunkt, idet forfatterne allerede får direkte betaling fra bibliotekerne ved udlån af e-bøger.

Biblioteksafgiften som kulturstøtte
Udviklingen væk fra Biblioteksafgiften som kompensationsordning skaber perspektiver for i højere grad at anvende støtten til at fremme kulturpolitiske hensyn såsom bestemte udgivelsesformer, kvalitetslitteratur eller særlig udbredelse eller udnyttelse af litteraturen.

I foråret 2017 modtog folkebibliotekerne et krav fra Forfatterforeningens forvaltningsselskab om at folkebibliotekerne som noget nyt skulle betale et vederlag, hver gang der blev læst højt fra en af de bøger, som biblioteket havde indkøbt. Det kunne fx være, når børn læser højt fra biblioteksbog i en læseklub. Ifølge Forfatterforeningens henvendelse skal denne form for benyttelse fremover registreres og indrapporteres, og folkebiblioteket skal betale et vederlag.

Den foreslåede praksis er bemærkelsesværdig, fordi det relevante værk typisk er blevet skabt med offentlig støtte og efterfølgende indkøbt af biblioteket.

Såfremt kravet fastholdes betyder det alt andet lige enten færre indkøbte bøger eller et mindre levende litteraturmiljø på bibliotekerne, idet kommunerne ikke har en øget økonomisk ramme til at honorere dette nye krav. Derfor vil det i givet fald være naturligt at overveje, om et eventuelt vederlag fremover kan indgå som en del af Biblioteksafgiften. Det kunne enten ske ved at lade højtlæsning indgå i pointsystemet eller ved at afsætte en del af afgiften til at dække vederlaget, således at de kommunale folkebiblioteker friholdes og man ikke bremser udviklingen mod et mere levende litteraturmiljø på bibliotekerne. 

Danmarks Biblioteksforening og de øvrige organisationer i Biblioteksparaplyen kan tilslutte sig forslaget til bekendtgørelse for Biblioteksafgiften, men som eksemplet med højtlæsning og stilstanden i forhold til enkelte forlag illustrerer, vil der være et behov for en løbende justering af Biblioteksafgiften og for at involvere en breds kreds af interessenter i udformningen af den.

Med venlig hilsen
 

Michel Steen Hansen
Direktør i Danmarks Biblioteksforening
 

Bibliotekarforbundet
Bibliotekschefforeningen
Danmarks Biblioteksforening
Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker

HK Kommunal og Stat

Flere end 100 DR-romanklubber åbner på biblioteker landet over

Lysten til at læse sammen og drøfte danske romaner fejler bestemt ikke noget hos danskerne efter coronatiden. Læsningen i DR Romanklubberne gik i gang 1. december på ...

En recession vil ramme kulturlivet hårdt ovenpå corona

Indtil videre kan man ikke se en stor tilbagegang i kulturforbrug, men det kan blive dér og i detailhandlen, at en kommende recession for alvor rammer. ...