#TørDuTalePænt ?

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening, Dansk Ungdoms Fællesråd

4 november, 2021

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er derfor gået sammen om kampagnen #TørDuTalePænt i forsøget på at få os alle til at finde en bedre tone i onlinedebatten.

Vi er aktuelt midt i en valgkamp med en til tider ganske hård tone i debatterne, og mange oplever også nedsættende ytringer på sociale medier, tit med den konsekvens, at de ramte personer trækker sig, snarere end at det dårlige sprog bliver irettesat.

”Det er et kæmpe problem for demokratiet at folk trækker sig fra at deltage i en debat af frygt for hvordan de bliver tiltalt, eller på grund af en generel grim debattone.  Alle burde kunne deltage i en samtale uden at risikere at blive angrebet af sådanne hårde udråb. Men det sker, og det sker desværre stadig oftere” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A), der som kulturudvalgsformand i Aarhus også selv er midt i en kommunal valgkamp.

De unge vil ikke være med
Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) Demokratianalyse fra 2021 viser, at flertallet af unge har mindre lyst til at give deres mening til kende på grund af tonen i den online samfundsdebat. Den samme tendens gør sig gældende for resten af befolkningen. Den hadske tone online betyder, at mange bliver presset ud af den demokratiske samtale, ligesom vi også risikerer, at færre får lyst til at stille op i politik.

I Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening ser vi det som vores kerneopgave at understøtte demokratiet, sikre deltagelse og at demokratiet ikke tages for givet.

Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening starter derfor kampagnen #TørDuTalePænt i ugerne op til kommunalvalget. Kampagnen bygger på DUFs 10 guidelines for det personlige ansvar i onlinedebatten, og kommer med konkrete råd til, hvordan vi alle kan bidrage til en god debat.

Besøg www.tørdutalepænt.dk

”Vi skal huske på, at den gode tone starter hos os selv, hver især. Vi skal alle bidrage til den demokratiske samtale online ved at give en positiv kommentar eller et like med på vejen til dem, der gør det godt i debatten, ved sige fra overfor personangreb og ved være nysgerrig frem for dømmende over for holdninger, vi ikke forstår” siger Chris Borup Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Kampagnen
Ud fra eksempler på det dårlige sprog giver kampagnen #TørDuTalePænt bud på, hvordan vi både sammen og på egen hånd kan arbejde for at skabe en bedre tone i debatter, påtale det dårlige sprog og støtte op om den gode samtale. Alt sammen for at skabe en bedre og mere inkluderende tone, så flere har lyst til at lytte og deltage i debatter og samtaler.

Læs mere om kampagnens elementer på www.tørdutalepænt.dk, hvor kampagnematerialet også kan downloades og bruges frit af alle, som vil være med til at gøre en indsats for at få den gode tone tilbage.

Kampagnen bruger hashtagget #TørDuTalePænt

Spørgsmål til kampagnen kan rettes til

Direktør i Danmarks Biblioteksforening
Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Politisk chef i Dansk Ungdoms Fællesråd
Daniel Branislav Christensen, tlf. 6077 4679

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Skab et sundere Danmark med en Folkesundhedslov

Danmarks Biblioteksforening er sammen med 70 andre organisationer medunderskrivere på en appel til regeringen og Folketinget om at skabe et sundere, mere ligeog bæredygtigt ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Kære politiker: Tag kampen for kulturlivet

Lige om lidt flokkes danskerne til valgstederne, når der skal sættes kryds til kommunalvalget. Et valg, der har stor betydning for det lokale kulturliv. Særligt i et år, hvor ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...

Vidste du at …

Kulturen er ikke altid i toppen på den politiske dagsorden. Egentlig underligt, når man tager kulturens værdi og betydning for både den enkelte menneske og for lokalsamfundet ...