Folkebibliotekerne gjorde det ifølge årsstatistik 2023 godt sidste år. Benyttelsen er i stigning, og man er i fuld gang med at indhente efterslæbet fra under covid-19-pandemien. Man skal dog ved læsning af tallene være opmærksom på, at bibliotekernes statistiktal kan være behæftede med fejl afledt af system og automatisk talhåndtering.
Hvert år i juli måned offentliggøres den samlede benyttelse og statistik for landets folkebiblioteker af Danmarks Statistik.
Kommunernes biblioteksudgifter
På landsplan ses en yderst marginal stigning fra 436 kroner pr. indbygger i 2022 til 437 i 2023 – en stigning på 0,1%.
Som det også fremgår af tabellen side 17, så er Albertslund tilbage på førstepladsen med en stigning på 74 kroner til 773 og Tårnby er andenpladsen med et fald på 8 kroner pr. indbygger. Hel-singør er som for 2022 på tredjepladsen med et svagt fald på 2 kroner. Ser man samlet på bibliotekernes omkostninger og ser bort fra at antallet af indbyggere stiger, så er de samlede nettoudgifter til folkebibliotekerne steget med 0,6%.
En sammenligning med kommunernes nettodriftsudgifter viser umiddelbart, at disse stiger 3,1% fra 2022 til 2023. Sammenholdes der endvidere med forbrugerprisindekset, der steg med 3,3% fra 2022 til 2023, så er der desværre endnu gang tale om et relativt fald i, hvad der bruges på folkebibliotekerne – både i almindelighed og i forhold til kommunernes øvrige udgifter. Ser man nemlig på kommunernes biblioteksudgifter over de sidste 10 år, så er bibliotekernes andel af kommunernes nettodriftsudgifter faldet med 16,9%.
Biblioteksbenyttelse
Der er en klar positiv udvikling i udlånet af fysisk materiale, idet udlånet er steget med 6,9% fra 2022 til 2023. Som det fremgår af efterfølgende tabel, så er der dog stadig et stykke vej til niveauet før covid-19-pandemien:
Ser man på udviklingen af fysiske udlån over et længere tidsspand er det dog ikke retvisende at sammenligne 2018 og 2023 i absolutte tal, idet der fra 2009 til 2018 er årligt fald på ca. 5% i udlånet af fysisk materiale. Hvis man tager dette forhold i betragtning, så er der altså tale om, at antallet af årlige udlån ikke blot er ved at rette sig, men at det løbende fald på de tidligere ca. 5 % årligt er brudt. Det bliver derfor interessant at se, om 2024 udlånstallet vil vise et fald eller en stigning i forhold til 2023.
I vedhæftede tabel med antal Udlån pr. indbygger de 10 kommuner i toppen de samme som for 2022 med nogle mindre forskydninger. Ligesom de fem lavest liggende er de samme i samme rækkefølge. Højest ligger Gentofte, centralbibliotek, der viser det højeste antal udlån pr. indbygger med 8,9 – mens Allerød, ikke-centralbibliotek, ses som nummer to og viser hele 8,7 udlån pr. indbygger.
Det skal for 2022 udlånet tilføjes, at Danmarks Statistik har rettet udlånsstatistik 2022 for Helsingør, hvilket betyder at kommunen for 2022 burde have være nr. 15 på listen i modsætning til nr. 17, som fremgår af Statistik 2022 i Danmarks Biblioteker 2023:4.
Materialetyper
Udviklingen i udlånet af de forskellige materialetyper viser et billede med forskelligartede ændringer for de enkelte materialetyper.
Det er værd at bemærke, at stigningen fra 2022 til 2023 i udlån er større for fysiske bøger end for udlån af fysisk materiale i alt. På trods af den samlede stigning i fysisk udlån, så falder udlånet af både de fysiske lydbøger, musikmaterialer og video (levende billeder). Udlån af fysiske bøger står sig således godt, men andet materialeudlån er tydeligt vigende.
Forholdet mellem fysisk og digitalt udlån
Der ses en fortsat stigning i den samlede digitale benyttelse med 17,0 mio. inkl. opslag i databaser i 2023, hvilket er en stigning på 4% i forhold til 2022, hvilket er en mindre stigning end de sidste år. Ser man alene på egentlige downloads, dvs. digitale lån som e-bøger, e-tidsskrifter og e-multimedier, så er stigningen dog større end i 2022 med plus 10,1%. Brugen af e-bøger er steget 15,4%, mens e-tidsskrifter og e-multimedier er faldet noget.
Ser man på den samlede benyttelse og lån af såvel fysiske som digitale materialer ligger brugen nærmest på samme niveau som i 2019 før covid-19-pandemien. Med samlet 34,4 mio. i 2019 hvoraf i alt 29,4 mio. fysiske og 5 mio. digitale. For 2023 ligger tallet ifølge DS på 24,9 fysiske og 9,4 digitale ifølge DS NYT fra 17. juli i år. Reelt kan brugen dog være højere. Ser man nemlig på tallet for digital brug i selve DS statistikbanken.dk ligger det 0,5 mio. højere, på 9,9 mio. Diskrepansen kan bero på, at man i nyhedsbrevet viser digitalt brug svarende til eReolen’s tal for 2023 på 9,4 mio. Uanset hvad – den digitale benyttelse er stigende.
Aktive lånere
Antallet af aktive lånere er en anden måde at måle aktiviteten på, selv om dette skal tages med det forbehold at man i nogle familier låner på ét og samme kort. Der var et tydeligt fald i forbindelse med covid-19-årene, men dette er rettet op igen med tallet for 2023, som endda er det største siden 2009:
Låneaktiviteten mellem biblioteker
Der er sket en stigning i indlån fra andre biblioteker med 5,1%. Der er dog et mindre fald i indlån fra udenlandske biblioteker.
Det betyder at ‘selvforsyningsgraden’ for folkebibliotekerne under ét er faldet fra 77,9% til 76,1%. På trods af den samlede stigning, så er indlånet af lydbøger faldet fra med 16,0% og musik-cd’ere med 15,3%. Indlånet af bøger stiger med 5,6 % og udgør nu 97,1% af det samlede indlån. Styrtdykket i interurbanindlån fra 2020 til 2021 – årene under pandemien – for næsten alt andet end bøger er ikke rettet op. Der er i øvrigt en forskel på, hvad de større forskningsbiblioteker opgør som interurbane udlån til folkebibliotekerne (380.080 i 2023) og hvad folkebibliotekerne opgør som indlån fra forskningsbibliotekerne (330.892 i 2023). Og dertil kommer, at de større forskningsbiblioteker opgør 72.747 kopier, der erstatter udlån.
Bestand
Fra 2022 til 2023 er der tale om et fald på 3,1% i folkebibliotekernes fysiske bestand. Det er det laveste fald siden 2013, hvor faldet var på 3,0%.
Bemærk: I kommentaren til folkebiblioteksstatistikken 2022 nævntes en svag stigning i folkebibliotekerne bestand af fysisk materiale. I betragtning af, at der for de foregående ti år havde været et fald på gennemsnitligt 4,4% pr. år, så ville det have været bemærkelsesværdigt – hvis det havde været rigtigt. Ifm. med anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2023 (Danmarks Biblioteker 2023:6) blev undertegnede opmærksom på en fejl, hvorfor et enkelt bibliotek ifølge Statistikbanken.dk næsten skulle have fordoblet bestand. Uden dette bibliotekstal var der reelt tale om et samlet fald på 3,75%. Det viser desværre, at Danmarks Statistiks kontrol af modtagne tal er mangelfuld og formentlig sker automatisk. Tidligere blev biblioteksstatistikken håndteret af daværende Biblioteksstyrelsen med manuel verifikation ved væsentlige ændringsudslag i tal i forhold til året før. En tilsvarende kontrol foretager Danmarks Statistik øjensynlig ikke, men er afhængig af, at enten bibliotekerne selv eller andre studser over udviklingen og eftertjekker.
Personale
Der er sket et fald i personalet på minus 3,9% til i alt 3.160 årsværk på folkebibliotekerne. Der er fald for alle personalegrupper. Ansatte i beskæftigelsesordninger er faldet med 24,3% og assistenter med 7,0. For bibliotekarer er faldet på 1,4%, mens andet akademisk personale er faldet med knap et årsværk = 0,4%.
Rent procentuelt er der store forskelle mellem bibliotekerne, men i mange tilfælde er der tale om ansatte i beskæftigelsesordninger, som kan variere meget fra år til år de enkelte steder.
Arrangementer på folkebibliotekerne
Der er fra 2022 til 2023 sket en markant stigning i antallet af fysiske arrangementer på folkebibliotekerne. For arrangementer og udstillinger er der tale om de højeste tal registreret hos Danmarks Statistik siden 2009, hvor DS overtog den årlige folkebiblioteksstatistik.
Gennemførte lektioner brugerundervisning stiger og er det højeste antal siden 2014. Antallet af registrerede deltagere i brugerundervisning er faldet tydeligt fra 2022 til 2023 og kan bero på, at brugerundervisning også foregår online, men det er dog alligevel det næststørste tal siden 2019.
Sammenhæng mellem årsstatistik og individbaseret statistik
I forbindelse med kommentarer til Biblioteksstatistik 2022 blev der redegjort for en manglende sammenhæng mellem samlet årsstatistik og individbaseret statistik. De to statistikker er ikke direkte sammenlignelige, da udlån til andre biblioteker og kommunens institutioner i sagens natur ikke indgår i den individbaserede statistik. Men det har vist sig, at en række folkebiblioteker har et større udlån til individer end i udlån alt! Hvilket naturligvis ikke kan være korrekt. For 2023 gælder det 27 folkebiblioteker. Inddrages tallet for interurbanudlån til andre biblioteker, bliver det mere grotesk – for 2023 52 folkebiblioteker. Tilsvarende gælder for de tre foregående år, hvor den individbaserede statistik er udarbejdet.
Denne meget tydelige mangel på sammenhæng mellem de to statistikker for udlån blev beskrevet i forbindelse med kommentaren til 2022 årsstatistik (Danmarks Biblioteker 2023:4, s. 20). Der har ikke været nogen opfølgning på denne problematik fra hverken Danmarks Statistik eller folkebibliotekernes leverandør af bibliotekssystem. Det skal dog bemærkes, at DS selv for statistik 2023 oplyser følgende: “Grundet usikkerhed i indberetningerne vedrørende bibliotekernes fysiske rammer, åbningstider og online/net aktiviteter, er tallene for perioden 2020-2022 foreløbige. Der vil i august 2024 forekomme løbende justeringer af folkebiblioteksstatistikken i forbindelse med omlægning af tallene i Statistikbanken.” Det er naturligvis problematisk, at folkebibliotekernes statistik for udlån ikke entydigt hænger sammen.
■ Folkebibliotekerne gjorde det godt i 2023, benyttelsen er i stigning og ved at indhente efterslæbet fra under covid-19-pandemien. Og dette er vel at mærke sket samtidig med fald i både antal ansatte og formindskede økonomiske rammer.
Se også tal for fysiske besøg og biblioteksenheder i Danmarks Biblioteker 2024, nr. 4.
LEIF ANDRESEN, bibliotekar og tidl. chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek.