Om den kognitive sans’ betydning i samskabelsen med AI. Skal vi være begejstrede eller bekymrede for generativ AI (GAI) og nye veje til at generere indhold som tekst, lyd eller billeder via samskabelse, og har bibliotekerne en opgave og rolle her?
Niels Mark har netop afsluttet en Master i Professional Kommunikation på RUC med en topkarakter for afhandlingen “Samskabelse mellem menneske og maskine: Dialog om implementering af Generativ AI i organisation” om potentialer og faldgruber forbundet med implementering af generativ AI i organisationer eller omkring det enkelte menneskes anvendelse af teknologien.
Det er ikke mere end to årtier siden, at fremtidsforskere forudså bibliotekaren som et overflødigt erhverv i fremtiden. Det var Googles banebrydende søgemaskine-teknologi, der kunne sætte en stopper for brugernes behov for bibliotekarens evne som autoritativ informationssøger i det globale informationshav.
Med udbredelsen af generative sprogmodeller er det nærliggende at tro, at truslen mod bibliotekssektoren er blevet endnu større i takt med, at eksempelvis ChatGPT har bevist sin evne som informationsekspert. Men paradoksalt nok er det netop styrken ved ChatGPT og andre generative sprogmodeller, der gør, at bibliotekerne har en vigtigere rolle end nogensinde. Med dens teknologiske styrke til at producere information for brugeren, kan Chat-GPT blive en hvilepude for brugeren og føre til kreativt dovenskab, hvor brugeren overlader opgaveløsning til maskinen.
Opmærksomhed og evnen til fordybelse
Den amerikanske forsker, Michael H. Goldhaber, lancerede med internettets gennembrud i 1990’erne begrebet “opmærksomhedsøkonomi” som udtryk for, at brugernes opmærksomhed i internettets tidsalder er den allervigtigste indtjeningsressource for fremtidens virksomheder i takt med den konstant voksende globale informationsmængde.
Techgiganternes evne til at fange og fastholde brugernes opmærksomhed gennem algoritmiske ekkokamre har gjort dem til de mest velbjærgede globale virksomheder, men har samtidig betydet, at unge generationers evne til at fastholde opmærksomhed er faldet drastisk gennem de seneste tre årtier. Distraktion er med andre ord blevet en systematisk del af det digitale økosystem.
Problematikken peger ind i flere aktuelle tiltag på skoleområdet. Dels Børne- og undervisningsministeriets indsats for at mindske skærmtid og brugen af digitale redskaber i de danske folkeskoler såvel som Børns Vilkårs kampagne om reduktion af skærmbrug for børn og unge. Dels et forskningsprojekt “On Track 2.0” på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, som fokuserer på styrkelsen af skole-børns opmærksomhed i en hverdag fyldt med distraktioner.
Læsning kan styrke den kognitive sans
Den amerikanske neuroforsker og ekspert i læsekompetence, Maryanne Wolf, påpeger, at læsning styrker menneskers kognitive processer og dermed evnen til kritisk tænkning, personlig refleksion, fantasi og empati. Bibliotekerne kan potentielt spille en central rolle i at vende den negative spiral med nye generationers aftagende fokusevne ved at stimulere læselysten for de unge generationer i samarbejde med folkeskolen.
I juni måned kunne man på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside læse, at Rudersdal Kommune i samarbejde med Aarhus Universitet lancerer en omfattende undersøgelse af elevernes læselyst, der sætter øget fokus på at styrke læseglæden blandt kommunens folkeskoleelever. Tiltaget er interessant og flugter med det store nationale læseprojekt National indsats for børn og unges læseglæde, igangsat i 2023 under Tænketanken Fremtidens Bi-blioteker, som arbejder for en bredere national indsats på området i en alliance mellem blandt andre folkeskolen og bibliotekssektoren.
Informationsforurening og kildekritisk sans
På trods af ChatGPTs formidable evne til at producere indhold til brugeren, viser undersøgelser, at ChatGPT langt fra er ufejlbarlig i dens respons. Som forskere påpeger, kan man med den stigende informationsproduktion genereret af AI se hen imod global informationsforurening med øget indhold af desinformation, der igen stiller krav til brugernes kritiske sans i forhold til respons fra generativ AI. Et krav der vil øges med tiden i takt med, at andelen af AI-genereret information udgør en stigende andel af den samlede globale informationsmængde.
Bibliotekerne bør spille en nøglerolle i at organisere og facilitere teknologitræning for unge generationer i alliance med folkeskolen, og dermed bistå skolerne i oplæring af anvendelse af generativ AI i en dialogisk form, hvor viden genereres på baggrund af dialog med chatbotten og med tilstedeværelsen af den kildekritiske sans.
ChatGPT som sparringspartner
Problematikken drejer sig ikke kun om de unge, viser en række undersøgelser. Mens anvendelsen af AI kan øge medarbejderproduktivitet, er der risiko for kvalitetsforringelse i opgaveløsningen, hvis ikke sam-skabelsen bygger på menneskets kognitive dimension. En undersøgelse publiceret i Harvard Business Journal viste, at medarbejdere, der ikke brugte AI, opnåede bedre kvalitetsresultater end dem, der brugte AI, da de sidstnævnte hurtigt tilfredsstillede sig med generiske og middelmådige løsninger. Det er afgørende, at finde en balance mellem effektivitet og kvalitet ved at sikre, at medarbejderne ikke vælger den nemme løsning og overlader for meget arbejde til AI.
Metode til styrkelse af det kognitive element i samskabelsesprocessen
Forskere bag føromtalte undersøgelse i Harvard Business Journal, Kian Gohar og Jeremy Utley, har udviklet en metode til at samskabe med AI, som samtidig styrker menneskets kognitive element i samskabelsesprocessen.
Metoden som kaldes FIXIT består af fem trin. Første trin – “F” – handler om at formulere det specifikke problem, der ønskes løst i samskabelsen med eksempelvis ChatGPT. Næste trin – “I” – fokuserer på den menneskelige idéudvikling enten på individuelt eller på team-niveau. Dette trin sikrer det kognitive element i løsningsprocessen inden AI-teknologien tages i brug. På tredje trin – “X” – fodres generativ AI med konteksten i problemstillingen, hvorefter der på fjerde trin – “I” – interageres med generativ AI i en interaktiv samtale. Pointen er, at GAI ikke bruges som en søgemaskine, men som en sparringspartner til idéudvikling på samme måde, som når mennesker interagerer omkring problemløsning. På femte og sidste trin – “T” – kommer teamet på banen igen om færdiggørelsen af løsningsforslag på baggrund af samskabelsen.
Metoden er interessant, da den sikrer det kognitive element gennem hele samskabelsesprocessen og modvirker kreativ dovenskab, hvor mennesket overlader opgaveløsning til maskinen. Bibliotekerne kan understøtte og udvikle workshops, der sikrer den kognitive sans i samskabelsesprocessen med AI.
Begejstring, bekymring eller eftertænksomhed
H.M. Dronning Margrethe brugte udtrykket “eftertænksomhed” i sin nytårstale den 31. december 2023, hvor hun i forhold til anvendelsen af kunstig intelligens stillede spørgsmålet: “Skal vi være begejstrede eller bekymrede?”. Eftertænksomhed er et passende udtryk, når man taler om generativ AI i organisationer, da teknologien både rummer store potentialer og udfordringer.
Bibliotekerne bør spille en central rolle i skabelsen af en bæredygtig fremtid med generativ AI således, at potentialerne i anvendelsen af GAI, overgår de potentielle risici.
■ For mig er der ingen tvivl om, at bibliotekssektoren kan guide de nye brugere til den gode samskabelse med AI, hvor den menneskelige kognitive sans er i centrum. F.eks i forlængelse af initiativer som Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI, et andet aktuelt projekt under Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samarbejde med bl.a. Mandag Morgen og ADD-projektet (Algoritmer, Data og demokrati).
NIELS MARK, Master Professionel Kommunikation, Konsulent for musik og tværgående arrangementsvirksomhed & hovedredaktør ved Bibzoom, Odense Bibliotekerne.
