Koppel løber med Læsernes Bogpris

En glad pisvinder, med æren følger en check på 50.000 kroner. Foto: Rico Feldfoss.

Skrevet af

Michael Hartz Larsen

15 juni, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Efter flere ugers intens afstemning blev Benjamin Koppel og romanen Annas sang med overbevisende stemmetal kåret som vinderen af Læsernes Bogpris 2023 på Det Bibliotekspolitiske Topmøde sidst i april i Odense.

En dramatisk kvindehistorie

Læserne er vilde med Annas sang (2022), der er en medrivende og dramatisk kvinde- og slægtshistorie om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed. Saxofonist, komponist og forfatter Benjamin Koppel er rundet af en stor musikalsk familie. Dette afspejler sig i romanen, hvor han beskæftiger sig med familiens musikalitet, jødedom og nedarvede traditioner i en fiktionaliseret inspiration af Koppels egen grandtantes skæbne.

Litteratursidens anmeldelse

“I et forrygende fortælle-flow udruller Koppel den sympatiske livshistorie om Hannah, der må lægge både kærligheden og en passioneret pianistdrøm på hylden. Benjamin Koppel konstruerer en vigtig fortælling om en kvindes liv i et århundrede, hvor der er nok at kæmpe for, og tematiserer det vanskelige forhold mellem tradition og udvikling. Han gør op med det vilkår, at en kvinde må tilsidesætte sit talent og frasige sig det kæreste hun ejer, som her både er kærligheden og musikken. Romanen er en både vild og medrivende indføring i en slægt, der ved at emigrere flytter en enorm ressourcebank af kunstneriske aner med sig til et lille land mod nord.” Læs mere på litteratursiden.dk.

Vidtspændende multikunstner

Ved siden af musikkarrieren har Koppel altid skrevet fortællinger, især noveller. I 2011 udgav han sammen med Casper Rongsted bogen Ud af musikken – Sådan forklarer man musik for en kat, hvor han delte ud af sine erfaringer med at lære, præstere og kreere i musikkens verden. Benjamin Koppel har desuden bearbejdet Annas sang i musisk form i samarbejde med Cæcilie Norby under sangcyklussen Anna’s Dollhouse.

Anna går til filmen

Annas sang har ikke alene fået status som bestseller, den skal også filmatiseres. Romanen er nu solgt i over 90.000 eksemplarer og Scanbox Productions har netop købt rettighederne til en filmatisering. Benjamin Koppel vil dog selv have en finger med i spillet, når Anna går til filmen. Koppel skal efter det oplyste stå for filmens musik. Præcis hvornår, Annas sang når biograferne og kan ses på det store lærred, vides endnu ikke.

MICHAEL HARTZ LARSEN, informationskonsulent Danmarks Biblioteksforening.

Styrk bibliotekerne og Dansk Kulturliv

LEDER Endnu et budget er netop blevet vedtaget i de danske kommuner. Kort tid efter vi kunne glæde os over, at der var afsat lidt flere midler til kultur i finanslovsforslaget, ...

Ansvar for Danmark – Budgetter, besparelser og biblioteker

Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...

Uro om Københavns biblioteker

Flere efterspurgte og populære bøger i udstillinger og udvidet onlinebetjening, men færre bøger på reolerne og færre timer med bibliotekarbetjening. Bibliotekernes aktuelle ...

Hvad mener borgmesteren?

INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ...

Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske ...

Set fra MIN stol – Behov for fællesskaber: Ikke mere mere snak – nu handler vi

600.000 danskere føler sig ensomme, og tallet er stigende. Det er en stor samfundsmæssig udfordring, som bibliotekerne i Danmark har en unik mulighed for at gøre noget ved. Set ...

Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde ...