Hvad skaber et stærkt læringsmiljø i biblioteket?
Til at nytænke folkebiblioteket, som aktiv lokal spiller i forhold til læring, kræves nye veje og idéer. Danmarks Biblioteksforening ser årets interaktive temadage i september som en fantastisk mulighed for sammen med designeren Rosan Bosch at øge fokus på biblioteket som en fælles portal til læring, det digitale samfund, og et sted der samtidig udvikler og udfordrer sine brugere med kulturelle oplevelser.
Hvordan kan design understøtte læringsformer? Skabe bedre rammer for digital læring og udviske grænserne mellem formel undervisning og ubevidst læring?
Vi skal tænke i læringsstile, helheder og gerne med elementer skabt på tværs af biblioteker og skoler. I dette mødeforum diskuteres hvordan – sammen med nogle af nordens mest kreative folk på feltet, Rosan Bosch og John-Erik Bang.
Kom på forkant med de nyeste idéer til udvikling af biblioteket som aktivt læringsrum, debattér jeres egne projekter og hent ny inspiration til lokale initiativer. Vel mødt.
Målgruppe: Biblioteks- og forvaltningsfolk, planlæggere og arkitekter, politikere og alle andre med interesse for nye læringstilbud.
Biblioteket & Læring
Siden Middelalderen har biblioteket dannet ramme om læring. Om det enkelte menneskes, formelle eller uformelle, studier og søgen efter ny viden og indsigt. Biblioteket står i dag – trods en voksende digitalisering – stærkere end nogen sinde som fysisk sted for læring.
DB & Rosan Bosch
Tendenserne er mangeartede og læringsaspektet massivt voksende. De nærmeste år udvides bibliotekets rolle desuden i takt med folkeskolereformens implementering og i takt med folkebibliotekets øgede samspil med folkeskolen lokalt. Danmarks Biblioteksforening arrangerer derfor i samarbejde med Rosan Bosch en temadag om bibliotekets unikke og særlige styrke som sted for læring.
Rosan Bosch Studio er et kreativt dansk/internationalt designbureau som skaber udfordrende projekter, der stiller spørgsmålstegn ved gængse opfattelser og normer. Og åbner op for nye måder at tænker og handler på. Rosan Bosch har de seneste år især arbejdet med biblioteker i skoler.
» Download programmet
» Læs mere om alle oplægsholderne
PROGRAM | |
09:30 | Ankomst, kaffe og registrering |
10:00 | Velkomst og introduktion til dagen Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening |
10:10 | Session 1 – Om rummet og læring Rosan Bosch, designer og arkitekt 1. del – Generelt oplæg 2. del – Konkrete eksempler Spørgsmål og debat Hent oplægget (95 MB, pdf) Fotos fra oplægget må ikke gengives uden tilladelse fra Rosan Bosch |
11:30 | Session 2 – Fra læsesal til interaktivt læringsrum, internationale tendenser Hellen Niegaard, chefkonsulent i Danmarks Biblioteksforening Hent oplægget (pdf, 3 MB) |
12:15 | Frokost |
13:00 | Session 3 – Workshop: Hvad skal vi satse på lokalt? Introduktion ved Rosan Bosch Opsamling Hellen Niegaard Hent opsamlingen (pdf, 0,5 MB) |
14:00 | Stræk-ben-pause – hent kaffe, the, frugt og kage |
14:15 | Session 4 – ’Hvordan lærer vi?’ Hands-on inspirationsoplæg ved John-Erik Bang, coach – og Bang-Akademi Spørgsmål og debat Hent oplægget (pdf, 0,5 MB) |
15:00 | Tak for i dag Samina S Shah (C), Fmd. for DBs Kulturudvalg |
DU/I er selv en del af dagens program
Hvad kan man selv gøre lokalt – og hvad gør man lige nu? Deltagerne inviteres inden temadagen (to uger før) til at indsende en kort beskrivelse på ½ A4-side af jeres lokale læringsprojekt omfattende ’læring’ i rummet eller læring i samarbejde med folkeskolen. Hvad enten man skal bygge om eller bare forny og styrke tilbud.
Arrangørerne laver en sammenfatning. De fem mest perspektivrige lokale cases præsenteres i dagens session 2 og udfordres mere generelt i session 3 og workshoppen . Blandt de mest perspektivrige udvælges et, der præsenteres desuden nærmere i Danmarks Biblioteker nr. 5, hvor også konklusionen fra temadagen offentliggøres.
OBS! Jeres projektbeskrivelse skal indeholde tre ting: Formål og målgruppe, Proces og forventet resultat samt link til evt. uddybende materiale/blog eller site.
Temadagen den 17. september afholdes på Hovedbiblioteket i Mølleparken i Aarhus.
Bemærk der er begrænset adgang og tilmelding efter først-til-mølle-princippet!
Deltagergebyr (ex. moms) | |
Tilmelding senest 11. august 2014 DB-medlemmer: Ikke-medlemmer: |
kr. 1.175 kr. 1.765 |
Tilmelding efter 11. august 2014 DB-medlemmer: Ikke-medlemmer: |
kr. 1.575 kr. 2.365 |
15% rabat per person, hvis I er tre eller flere fra samme institution/kommune.
Bindende tilmelding fra 12. august.
Efter aftale med DB kan kollega træde i stedet for den først tilmeldte.