oktober

Konference: Bæredygtighed i voksenlæringssektoren

Styrelsen for Forskning og Uddannelse afholder i samarbejde med den elektroniske platform for voksenlæring i Europa, EPALE, konference om ”Bæredygtighed i Voksenlæringssektoren” tirsdag den 27. oktober 2020 kl. 9.00-16.00 i Øksnehallen i København.

Konferencen har et bredt sammensat program, hvor formålet er at indkredse, hvad bæredygtighed i voksenlæringssektoren dækker over. Der vil være praktiske erfaringer med temaet, og der vil være mulighed for at netværke og tale med kolleger fra alle dele af sektoren. Programmet indeholder perspektiver fra både højskolerne, LOF, AMU, VUC, bibliotekerne samt en netværkssession, hvor en række NGO'er, bæredygtighedsnetværk og andre spillere i den danske voksenlæringssektor vil præsentere deres initiativer på området. Endelig har Connie Hedegaard sagt ja til at afslutte dagen med et bredere perspektiv på bæredygtighed.

Læs mere om den gratis konference og tilmeld dig her. Der er tilmeldingsfrist den 18. oktober 2020.

 

27. oktober 2020
kl. 08:00 - 15:00