Ordkraft er en tredages festival, som løber af stablen i april måned i Nordkraft i Aalborg.
Ordkraft sætter fokus på ordet. Som en naturlig følge heraf står litteraturen i centrum, men samtidig lægges der også vægt på litteraturens samspil med andre kulturformer som f.eks. drama, musik, film, billedkunst, debat og andre kulturformer.
Målgruppen er bred. Fra de yngste børn, som kan kombinere ord med leg, via skolebørn og unge, etablerede voksne til ældre, som vil krydre hverdagen med kulturelt indhold.
Det er et erklæret mål, at vise ordet og litteraturens betydning og muligheder for alle aldersgrupper.
Du kan også møde Ordkraft i løbet af året rundt om i Aalborg Kommune og hele Region Nordjylland.
Læs mere på ord-kraft.dk