august

Temadag: Det gode bibliotek til mennesker med social udsathed

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers projekt ‘Biblioteksbrug i dag og i morgen’ giver et indblik i danskernes biblioteksbrug anno 2023 og præsenterer indsigter og redskaber til at arbejde med forskellige målgrupper i den danske befolkning, men undersøgelsen giver os ikke data på særligt udsatte danskere.

På denne temadag vil vi derfor gerne sætte fokus på en særlig brugergruppe på de danske folkebiblioteker, nemlig mennesker med social udsathed. Personer, der på grund af f.eks. hjemløshed, misbrug eller sindslidelser befinder sig ’på kanten af samfundet’. De har ofte andre ønsker og behov end børnefamilierne og kulturbrugerne, som vi ofte fokuserer på.

På dagen skal vi inspireres af de positive indsatser, der allerede findes på de danske folkebiblioteker, give plads til de dilemmaer, der kan opleves med denne brugergruppe, og stille skarpt på, hvordan vi positivt involverer dem, så deres drømme, ønsker og forventninger til fremtidens biblioteker også bliver hørt og får plads i bibliotekernes offentlige rum.

Tilmeding nederst på siden. Det er gratis at deltage.

Program for dagen, ændringer kan forekomme

9.30-10.00
Ankomst, registrering og morgenkaffe

10.00-10.30
Velkomst ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Aarhus Bibliotek

10.30-11.45
Inspirationstalks – Aalborg Bibliotek, Vesterbro Bibliotek, København, og Aarhus Bibliotek præsenterer særlige indsatser til brugere med social udsathed

11.45-12.15
Reflektionstid – hvad kan vi lære af de gode eksempler, og hvordan tager vi det med hjem?

12.15-13.00
Frokost

13.00-13.45
Dilemmaspil – dilemmaer på biblioteket knyttet til brugere med social udsathed

13.45-14.45
Oplæg om inddragelse af brugere med social udsathed i offentlige rum v. billedkunstner Kenneth Balfelt

14.45-15.00
Kaffe og kage

15.00-15.30
Workshop om inddragelse af brugere med social udsathed i offentlige rum v. billedkunstner Kenneth Balfelt

15.30-16.00
TBA

16.00
Tak for i dag

BIBLIOTEKSBRUG I DAG OG I MORGEN

Arrangementrække i forbindelse med segmenteringsundersøgelsen 2023

Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviterer i forbindelse med den nye segmenteringsundersøgelse i løbet af 2023 og 2024 til en række temadage og workshops, hvor undersøgelsens resultater og fokuspunkter sættes under lup, bearbejdes og operationaliseres til at være anvendelige i en konkret, lokal kontekst.

Undersøgelsen har tre centrale fokuspunkter, som løbende vil blive udfoldet: Udsatte brugergrupper, publikumsudvikling samt rum, funktion og fællesskab. Hold øje med kommende arrangementer, der vil blive annonceret via tænketankens kanaler.

Klik her for tilmelding til temadagen “Det gode bibliotek til mennesker med social udsathed”

20. august 2024
kl. 09:30 - 16:00

Lokation
DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
Køb billet
Det er gratis at deltage
Køb billet