Vildheks vinder Børnevalget 2019

Skrevet af

7. juni, 2019

Bibliotekerne har brugt hele folketingsvalgkampen på at lave børnevalg i hele landet. Bibliotekerne har nemlig påtaget sig opgaven med at lære de små børn om, hvad demokrati er med udgangspunkt i kandidater fra børnenes egne bøger. Vinderen er nu fundet.

Siden Folketingsvalget blev udskrevet i maj, har Danmarks Biblioteker givet børn over hele landet mulighed for at stemme ved Børnevalget 2019.

Børnevalget er børnenes mulighed for at smage på, hvad demokrati og folkeafstemninger går ud på. De har nemlig haft mulighed for at gå til valg på børnebiblioteket og vælge deres favoritkandidat blandt 11 kendte og populære børnebøger.

88 kommuner har deltaget i børnevalget, som sluttede samtidig med afholdelsen af Folketingsvalget 2019.
17.092 gyldige stemmesedler har børn over hele landet afleveret, og med 4.491 stemmer er Clara fra Vildheks blevet vinder af Børnevalget 2019, efterfulgt af andre stemmeslugere som Antboy og Nomerne.

Om Claras valgslogan ”Ja til at passe på naturen” var udslagsgivende for sejren må stå hen i det uvisse, men nogle kunne sikkert spejle de voksnes klimadagsorden.

”Biblioteket er om noget institutionen, der udtrykker det mangfoldige demokrati. Derfor er det også naturligt, at vi afholder børnevalg, det er en skøn måde at arbejde med formidling af både litteratur og demokrati på. Og jeg tror, børnene får en større forståelse for de voksnes diskussioner, når de selv deltager i et valg. Og faktisk når vi rigtig langt ud denne gang, da vi netop er blevet kontaktet af folk fra Japan, som gerne vil høre mere om ideen og tankerne bag børnevalget, fordi de har problemet med lav valgdeltagelse hos dem” siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening i anledning af børnevalget.

Ideen til Børnevalget opstod for nogle år siden på Ballerup Bibliotekerne, og projektleder Camilla Duvald har nu været med til at afholde 3 børnevalg;

”Det er fantastisk at se hvordan både børn og voksne har taget ideen om børnevalg til sig. Vi startede i det små, men med dette valgs 88 kommuner som har afholdt børnevalg kan vi vist roligt konstatere, at børnevalget på Danmarks Biblioteker er kommet for at blive”

Vildheks er skrevet af Lene Kaaberbøl, bogen er illustreret af Anders Walter og udgivet på forlaget Alvilda.

For yderligere oplysninger om Børnevalget 2019, kontakt
Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230
Ballerup Bibliotekerne, Camilla Duvald, tlf. 4175 0061

Grundlovsdag skal være en kæmpe national festdag

Grundloven fylder 175 år i 2024, og det er en oplagt mulighed for at holde en grundlovsfest. Landets biblioteker har rig mulighed for at være med.

Thailandske politikere i Danmark for at høre om demokrati og biblioteker

I slutningen af august 2023 var en gruppe politikere fra det thailandske parti ’Move Forward Party’ på besøg i Danmark for at høre mere om dansk demokrati, herunder om ...

IFLA WLIC i Dubai 2024

IFLA har meddelt, at organisationens verdenskongres, WLIC, skal afholdes i Dubai i 2024. ”Det er uacceptabelt, hvis bibliotekernes verdensorganisation IFLA holder den årlige ...

Demokratidag – Biblioteker i fremtidens demokrati

Kom med til demokratidag den 30. marts 2023 på DOKK1 i Aarhus, hvor vi inviterer andre biblioteker, fagpersoner og organisationer til at undersøge bibliotekernes rolle for ...

Bibliotekerne skal skabe åbenhed og debat med deres arrangementer

Så er der igen debat om bibliotekernes mangfoldige formidling og rolle i samfundet generelt. På Frederiksberg bibliotek har man på børnenes Kulturnat valgt at lave et ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Afstemningen er i gang

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge ...

Afstemningen er i gang

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge ...