Ministre inviterer til topmøde om unges trivsel under COVID-19

Skrevet af

26. november, 2020

Dagligdagen er udfordret af corona-pandemien og de restriktioner, den medfører. Ikke mindst for unge, hvor fritidsaktiviteter, studielæsegrupper og fredagsbarer er sat på hold, kan hverdagen være svær.

Uddannelses- og forskningsministeren og kulturministeren inviterer derfor til topmøde om unges trivsel under COVID-19 i dag den 26. november. Med hjælp fra omkring 80 interessenter, organisationer, eksperter og unge skal mødet føre til nye aktiviteter og tiltag, som kan forbedre unges trivsel under pandemien.

Danmarks Biblioteksforening har under Coronakrisen deltaget i partnerskaber, som har arbejdet med den ensomhed, der er opstået som følge af COVID-19, og biblioteker landet over har i lang tid, via konkrete projekter og indsatser, arbejdet for at støtte de svage og udsatte grupper, f.eks. ældre, kronisk syge, socialt udsatte, udsatte børn og unge og handicappede, som fortsat er ramt af coronasituationen.

Et aktuelt eksempel er Koldingbibliotekerne, som er gået sammen med Lions Club Kolding og City Kolding om konceptet ”Giv en næstekærlig julegave.”
I Kolding er der på institutionen Tinghøj, på Børnefamiliehuset og hos Gademix Familierådgivningen børn, der stort set ikke får julegaver. Lions Club Kolding, Cityforeningen i Kolding og Koldingbibliotekerne er i år gået sammen om at indsamle julegaver til disse børn. Hvert barn har måttet ønske 2 gaver à 200 kroner pr. stk. Lions Club Kolding har udformet til/fra-kort med julegaveønsker til børnene, som hænges på juletræet på Koldingbibliotekerne. Det er herefter muligt for velmenende borgere at tage et til/fra-kort, og herefter købe gaveønsket og aflevere gaven på biblioteket.
Alle gaver deles ud til de tilmeldte familier lige inden jul, og forventningen er at der uddeles ca. 900 julegaver til børn, der ellers ikke ville have fået julegaver.

Ideerne fra dagens topmøde vil blive samlet og udgivet på www.ufm.dk, så alle, der har lyst, kan være med til at føre ideerne ud i livet.

En recession vil ramme kulturlivet hårdt ovenpå corona

Indtil videre kan man ikke se en stor tilbagegang i kulturforbrug, men det kan blive dér og i detailhandlen, at en kommende recession for alvor rammer. ...

Samtlige coronarestriktioner ophører fra 1. februar 2022

Epidemikommissionen har vurderet, at covid-19 ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Dermed ophører samtlige coronarestriktioner på Kulturministeriets ...

Biblioteket har stadig åben med nye restriktioner for kultur- og idrætslivet

På baggrund af hastigt stigende smitte med den nye omikronvariant har et politisk flertal på møde i Folketingets Epidemiudvalg den 17. december 2021 besluttet at indføre en ...

Nye Covid19-restriktioner

Regeringen har den 8. december 2021 fået opbakning fra et flertal i Folketingets Epidemiudvalg til bl.a. at begrænse indendørs koncerter mv. med stående publikum. Samtidig ...

Opdatering om coronapas

Kulturministeriet har opdateret deres Q&A med uddybende spørgsmål/svar om reglerne om coronapas, som netop er trådt i kraft. Særligt ét spørgsmål i denne Q&A ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

Alle Covid-19 restriktioner ophæves den 10. september 2021

Som udmeldt d. 27. august ønsker regeringen ikke at forlænge kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, når den nuværende kategorisering udløber d. 10. ...

Opdaterede covid-19 retningslinjer

Kulturministeriets retningslinjer og Q&A er opdateret efter de seneste lempelser af afstands- og arealkrav. Desuden er enkelte anbefalinger og afsnit udgået af retningslinjer ...