Virtual Misinformation ESCAPE ROOM – til biblioteket

Ill: colourbox.dk.

Skrevet af

11. december, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Misinformation er stigende ikke mindst afledt af SoMe kanaler, og internettet udgør et hastigt voksende problem for samfundet og den enkelte. Voksende er derfor også en af bibliotekernes centrale opgaver: Formidling af viden om kildekritik. Hvordan skal man skelne mellem skidt og kanel?

Opgaven ‘At tænke kildekritisk’ har altid været en del af de danske bibliotekers introduktion til skoleelever, studerende og andre – og i dag udvikles forskellige nye formidlingsformater verden over til formålet. I Danmark stiller f.eks. Fakenewslab.dk ressourcer ‘frit til rådighed for lærere, undervisere, bibliotekarer og andre, så de kan klæde unge mennesker bedst muligt på til at begå sig i deres digitale samtid’.

Bag initiativet står Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med Lex.dk, Danmarks Nationalleksikon, Biblioteksvagten. dk, som nu snart ophører, og Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag.

Euphorigen Investigation

Et Escape Room-spil med en anden tilgang. Her er tale om en model udviklet som hjælp til bibliotekspersonale i Amerika, der ønskede nye måde at hjælpe brugerne med at navigere i misinformation.

Det henvender sig til teenagere og voksne, og er blevet testet af offentlige biblioteker i USA. Her fordyber spillerne sig i en verden af manipulerede medier, sociale medier, deepfake videoer og andre former for misinformation. Spillere vil have ca. en time til at afsløre information om det fiktive Euphorigen og afgøre, om det er sikkert at blive bruger af den offentlige vandforsyning.

Bag spillet står Chris Coward, aktuelt tilknyttet Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet og ellers seniorforsker og Associate Professor ved University of Washington Information School/Center for an Informed Public, i samarbejde med et team af udviklere, forskere og andre. Forskerne lægger vægt på, at undervisningen i misinformation skal være:

1) oplevelsesbaseret snarere end værktøjsbaseret

2) social og dialogfremmende snarere end individuel og

3) kontekstbaseret. Fokus er således på såkaldte soft skills.

Building Resilience to Misinformation

Med titlen “Building Resilience to Misinformation through Games” afholdt teamet bag Euphorigen-spillet en international workshop midt i november på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Spillet findes i dag udover engelsk på flere sprog, oplyser Chris Coward, bl.a. nederlandsk, russisk, litauisk, estisk, lettisk og – under udarbejdelse -finsk

Kan det bruges i Danmark?

Det er endnu uvist. På work-shoppen i København deltog Simon Rosenstand fra Fake-newslab, der sammen med danske bibliotekskolleger har planer om se nærmere på metodens muligheder. Skal den realiseres her, skal det være helt enkelt for bibliotekerne at tilbyde spillet.

Se mere på sitet https://lokisloop.org.


Ny Digital Alliance

Digitale grundstrukturer, services og digital formidling gennemsyrer biblioteks- sektoren. ALLIANCEN, aktørerne bag, øger nu fokus og åbner op for at sikre et stærkt og ...