Beretning 2012 | Det åbne, selvbetjente bibliotek

Skrevet af

19. februar, 2013

Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi selvfølgelig også i Danmarks Biblioteksforening har reflekteret over fænomenet. DB har med god effekt de senere år arbejdet med en række udvalgte indsatsområder og temaer bl.a. fra 2009 med anbefalingen “Længere åbningstid med differentieret betjening”.

Udviklingen siden, understøttet kraftigt af daværende kulturminister Carina Christensens seks mio. kroner til ’Biblioteker i hele landet-projekter’, har på helt utrolig vis understreget dét, vi i DB dengang som nu, troede og tror på: Biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed for at komme der. Både med professionel bistand fra dygtige bibliotekarer  og medarbejdere og andre gange uden bemanding, hvor man klarer sig med selvbetjening og selv lukker sig ind, som man gør det i de bibliotekstilbud, der lidt fejlagtigt kaldes ’de åbne biblioteker’.

Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til i dag har innovative biblioteker og deres medarbejdere evnet at omstille sig og etablere et alternativt og attraktivt bibliotekstilbud baseret på delvis selvbetjening. I dag findes der mere end 100 af slagsen, og også hovedbibliotekerne er flere steder kommet med. Borgerne har nu langt bedre adgang til de store investeringer i både mursten, samlinger og it-adgang, som det lokale folkebibliotek jo reelt rummer.

Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte? Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtigt for borgerne. DB ønsker et mere nuanceret billede af sagen, og følger derfor nøje disse tilbud. Situationen er, at man enkelte steder baserer biblioteket på frivillige eller slet ingen betjening – og det er på sigt naturligvis ikke nok til at skabe et bibliotek af kvalitet.

Et sådant forudsætter dygtige fagfolk, uden hvilke tilbuddet let ender med alene at blive et besparelsesprojekt; og i sidste ende bare en samling gamle bøger i et offentligt finansieret lokale.

DB anbefaler og opfordrer i stedet alle kommunalpolitikere til at tage fordel af biblioteket og sikre det som lokalt oplevelses-, videns og mødested.

Infrastrukturen og bibliotekerne

En arbejdsgruppe har i 2019 set på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og på, hvordan det samarbejdende danske biblioteksvæsen og dets digitale infrastruktur organiseres ...

KL & Bibliotekerne

I maj blev et KL-papir om folkebibliotekerne præsenteret. Her fremhævede Leon Sebbelin (B) biblioteket som en af vores vigtigste kulturinstitutioner og opfordrede kommunerne til ...

Biblioteksloven til debat

At alle landets kommuner skal have et folkebibliotek, fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed, der beskriver formål og rammer for driften, som kommunerne står for, samt ...

Vær med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020

Vil I være med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020?Den 18. februar er der deadline for den forpligtende tilmelding til at deltage som betalende partner.Vil I være ...

Som man siger – i Danmark

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettodansk og gadeslang. På www.sommansiger.nu samler projektet Danmarks talesprog. Enhver kan her dele sit sprog og være med ...

Bibliotekspolitisk Topmøde 2020

TOPMØDET ER AFLYSTLæs mere Velkommen til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020Udnyt bibliotekets fulde potentiale i samfundets tjeneste16. – 17. april 2020 på Alsion i ...

Syv skarpe fra Københavns Forsamlingshus

’Københavns Forsamlingshus’ er den fælles overskrift for syv veloplagte morgenoplæg, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat.Læs mere om ...

Bloktilskud og bibliotekerne

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020 og budgetforhandlingerne rundt om i kommunerne er i fuld gang. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom ...