I Danmarks Biblioteksforening er vi glade for, at næstformanden i forfatterforeningen, Egon Clausen, skrev kronik (Berlingske 22. august) med gode råd op til vores debat på kulturmødet på Mors
Jeg er enig med ham i, at bibliotekerne kan gøre det endnu bedre, og det forsøger vi hele tiden på. Men når der udvikles, sker der forandringer. Der formidles på nye måder og med nye digitale former, og det kræver ændringer, så derfor må jeg nok erklære mig uenig i Clausens grundlæggende præmis, at alt var bedre i gamle dage.
Jeg synes nemlig, at bibliotekerne i dag anlægger et bredt, fremtidsrettet og borgerinddragende perspektiv for, hvad god litteratur er. Ligesom bibliotekerne understøtter en bred vifte af litteraturformer og er centrum for samfundsdebat, specielt den lokale og besværlige.
Det oplever jeg daglig som lokalpolitiker i Danmarks næststørste by, Aarhus, hvor biblioteket konstant er i centrum for formidlingen af litteraturen og i høj grad den nye og eksperimenterende.
Bibliotekerne arbejder løbende med litteraturcafeer og optræden af både nye og etablerede forfattere, men også mange andre debatskabende arrangementsformer, f.eks. når Odense Bibliotek er first mover med optræden af en kontroversiel forfatter som Yahya Hassan.
Derfor vil jeg gerne opfordre Egon Clausen til at komme ud i landet og opleve bibliotekernes mange forskellige måder at formidle den gode og debatskabende litteratur på.
Bibliotekerne er den mest besøgte danske kulturinstitution og har en public service-forpligtelse, sådan at de har noget at byde på for alle de borgere, som er med til at finansierer dem.
Bibliotekerne skal formidle både det populære og det mere smalle, både krimier og digte, samt en hel masse andet selv om der skæres ned. Derfor udvikler bibliotekerne også nye metoder til at udvælge det materiale, som vi skal have på hylderne. Det er fornuftig stordrift, så vi kan købe bøger til borgerne og bruge personalet til formidling.
Formidlingen er nemlig kerneopgaven, når biblioteket skal være folkets dannelsesinstitution i en stadigt mere fragmenteret verden. Biblioteket formidler derfor også til dem, der kan lide den populære krimi, og forsøger så i øvrigt at friste dem til endnu mere, måske endda en af Egon Clausens bøger.
Bibliotekernes kerneopgave er at formidle alle de forskellige bøger, også dem vi ikke har på hylderne. Borgerne kan nemlig bestille alle bøger hjem, og vi fragter dem gerne til et bibliotek nær dig. Formidlingen bliver derfor en stadigt mere central opgave.
Derfor er det vel også meget sigende, at kulturministeren til biblioteksforeningens debat på kulturmødet fortalte, at hun ville indstifte en formidlingspris for bibliotekerne med fokus på det, der sker i biblioteksrummet.
Litteraturen og formidlingen er en kerneopgave, den vil vi hele tiden gerne udvikle, og det gør vi bedst, når der er interesse og debat om, hvordan vi løser opgaven, så derfor glæder vi os til sammen med forfatterne at arbejde videre med den opgave.
