Biblioteket er IRMA, men vil så gerne være NETTO

Skrevet af

3. december, 2013

Biblioteksansatte fra hele landet var mødt op til den nationale NonUsers-konference på Nyborg Strand d. 28. november 2012. Udgangspunktet for konferencen var den fynske ikke-bruger- undersøgelse, foretaget for de fynske biblioteker i samarbejde med Moos-Bjerre Analyse. En undersøgelse, der viste en overraskende stor andel af borgere, der ikke benytter biblioteket – hele 47 %.

Michael Moos-Bjerre, ejer af Moos-Bjerre Analyse, præsenterede tallene, segmenterne og de metoder, der ligger til grund for analysen. Analysen bygger på en statistisk klyngeanalyse foretaget blandt 1.433 fynske borgere, heraf 670 ikke-brugere i 2012. Analysen identificerer 7 segmenter og angiver, hvem der ikke viser interesse for bibliotekets tilbud – eller måske slet ikke kender dem?

De 7 segmenter er: Senioren, den uddannelsessøgende, den midaldrende funktionær, den ufaglærte arbejder, arbejderfædrene, funktionæren og den faglærte arbejder. Brede grupper, der i generelle termer sætter ord, alder og præferencer på ikke-brugeren og varierer fra kommune til kommune, og dermed ikke en entydig liste, hvilket den efterfølgende debat også fokuserede på. Læs mere om segmenterne og se rapporten på www. odensebib.dk/nonusers.

Forretningsmodel efterlyses
Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening spurgte, hvad vi kan bruge analysen til. “Vi har statistik på det, vores brugere gør, og hvem de er. Vi ved en masse, men er det rigtigt?”, spurgte han. Dét vi ved, er retrospektivt i forhold til det, vi tilbyder brugerne i dag. Måske er det noget andet, de efterspørger? Måske ved de ikke engang selv, hvad de søger? Og måske ved vi det heller ikke?

“Vi skal tage fat i brugerne på antropologisk vis og spørge dem, hvad de egentlig gerne vil have”, fortsatte Steen-Hansen. “Men kan vi bruge deres svar til noget, hvis det billede, de har af biblioteket, ikke stemmer overens med virkeligheden? Den offentlige sektor er ikke sat i verden for at få flere kunder i butikken, men det er bibliotekerne. Vi er her for borgernes skyld, og vil borgerne have os, så vil politikerne også.

“De danske biblioteker er stadig det mest besøgte lærings- og kultursted, og vores formålsparagraf er stadig gældende. Bibliotekerne har i mange tilfælde været en teknologisk spydspids i Danmark, men udviklingen går nu så stærkt og de digitalt indfødte kommunikerer hele tiden – dem, vi i fremtiden skal have til at bruge biblioteket. Det kræver utraditionelle undersøgelser og nye forretningsmodeller – vi har bare ikke fundet de rigtige modeller endnu”. Se hele Michel Steen-Hansens oplæg på Biblioteksdebat.dk.

IRMA eller Netto?
Konferencen blev afsluttet med et inspirationsoplæg fra livsstilsekspert Christine Feldthaus, der beskriver sig selv som storforbruger af biblioteket af egen fri vilje.

Feldthaus udfordrede analysens segmenter, forsøgte at sætte nye billeder på ikke-brugerne og satte spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne skal løbe efter ikke-brugerne eller fokusere på, at gøre de eksisterende brugere til ambassadører for biblioteket?

Hvordan kan bibliotekerne være noget for alle på samme tid og i samme rum? Vi har en formålsparagraf, og vi kan være noget for alle – men ikke på samme tid, hævdede hun. F.eks. matcher biblioteket ikke de unge mentalt og udseendemæssigt. De unge er ikke vant til at vente, er ikke fællesskabsorienterede, men er langt mere “mig først frem for 1. maj”. Her kan det give langt mere at indgå i partnerskaber med nogen, der allerede er på de unges radar.“Bibliotekerne er IRMA. Mange har en klar opfattelse af, hvad I er, nemlig en kulturinstitution for kloge hoveder med kvalitetssans, men I prøver også at være Netto. Der er bare nogen, der heller ikke går i Netto, sluttede Feldthaus.

“Find ud af, hvem I vil være og sælg jer med relevans og særpræg. Selvfølgelig skal alt have relevans, og hvis det, I vil tilbyde, ikke har særpræg, så skal I finde ud af, hvordan det får det”.

 

Fakta
En ikke-bruger er defineret som en borger, der ikke benytter biblioteket eller ikke har benyttet biblioteket det seneste år.
Der arbejdes nu videre med undersøgelsens resultater i et fælles fynsk samarbejde, Den fynske tone. Desuden er der indgivet en projektansøgning til Kulturstyrelsen med henblik på at arbejde videre med udvalgte segmenter.
Læs mere om ikke-bruger undersøgelsen i Danmarks Biblioteker nr. 5. 2012.

Unges informationskompetencer i en tid med AI

Har elever og studerende de nødvendige informationskompetencer til at anvende AI-værktøjer på ansvarlig vis?

Biblioteket skal være for alle

"Er bibliotekerne blevet skåret mere og mere ned, så er der ikke meget personale til at håndtere problemerne."

Barndommens kulturoplevelser har betydning for voksenlivets kulturvaner

Ny undersøgelse viser bl.a., at man med mange kulturelle oplevelser i barndommen er mere tilbøjelig til at være aktiv kulturforbruger som voksen.

Biblioteksgebyrer – ja eller nej?

En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at over halvdelen af landets biblioteker nu har eller overvejer at afskaffe gebyrerne for sent afleverede materialer.

Fjernes gebyrer vil flere låne – men det koster!

Mange biblioteker overvejer at afskaffe gebyrer for sent afleverede materialer, men økonomi kan være en forhindring.

Øget aktivitet på landets biblioteker

Bibliotekernes udbud af aktiviteter er steget fra 2022 til 2023, hvor der blev afholdt 30.300 arrangementer og fremvist 3.500 udstillinger. Det er en stigning fra 25.500 ...

Stor læseundersøgelse af samtlige skoleelever i kommune undervejs

Rudersdal lancerer en omfattende læseundersøgelse blandt samtlige skoleelever i kommunen, med fokus på at styrke læseglæden.

The educational benefits of public libraries

Investeringer i biblioteker har en positiv effekt på testscores for børn på skoler, viser nyt amerikansk studie.