Børnene lærer om demokrati på Danmarks Biblioteker #børnevalg

Skrevet af

20. maj, 2019

Frem til den 5. juni kan landets børn gå til stemmeboksene og stemme på deres favorit til årets Børnevalg. Landets børnebiblioteker afholder nemlig Børnevalg 2019, for at styrke børnenes forståelse og lyst til at deltage i demokratiet.

Danmarks børnebiblioteker har åbnet stemmeboksene, og et bredt felt af de mest kendte og elskede figurer fra børnebøgerne står på stemmesedlen. www.børnevalg.dk er skudt i gang!

”Børnevalg 2019 er på bedste måde med til at give de mindste en forståelse for, hvad et valg, og dermed hvad demokrati er for noget. Det er nemlig ikke givet, at alle bare lærer dette uden videre, og derfor er det vigtigt, at vi har institutioner som biblioteket, der kan være med til at uddanne og danne, både de nuværende og de kommende generationer.” siger Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening i anledning af Børnevalget 2019.

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”. Over 15.000 danske børn deltog i Børnevalget 2017 på Danmarks Biblioteker. Børnevalgkampen er skudt ude på landets biblioteker, plakaterne er hængt op og blyanterne spidsede i børnevalgboksene. På nuværende tidspunkt har biblioteker i 86 kommuner valgsteder til Børnevalg 2019, så der vil være rig mulighed for daginstitutioner, skoler og forældre til at tage børnene med til børnevalg.

”Jeg tror det er utrolig vigtigt, at vi tidligt præsenterer børnene for demokratiets grundelementer, som et valg på fineste vis jo gør, for at give dem forståelsen for, og lysten til også at deltage aktivt, når de bliver 18 år. Og her er et valg blandt kendte figurer fra børnenes litterære verden et super middel for at nå ud til de små” siger Jane Jegind (V), politisk næstformand i Danmarks Biblioteksforening.

Danmarks Biblioteksforening står bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse. Det bliver spændende at se, hvem der vinder Børnevalget rundt omkring i landet. Selve landsresultatet meldes ud to dage efter Folketingsvalget den 5. juni.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening

Steen Bording Andersen (A), tlf. 3057 9985, steen.a@aarhus.dk
Jane Jegind (V), tlf. 2091 1031, janejegind@odense.dk

Velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad

Vær med til at fejre grundlovsdag på biblioteket

GRUNDLOVSFESTEN inviterer alle biblioteker til at fejre grundlovsdag i tre uger op til 5. juni – både for børn og voksne

Årets sidste udgave af Danmarks Biblioteker er udkommet

Så er årets sidste Danmarks Biblioteker udkommet digitalt og er i fysisk form på vej til abonnenternes postkasser

Biblioteker er demokratisk infrastruktur

Den nordiske model bygger på tillid. Bibliotekerne er en af de sidste bastioner for denne tillid og derfor er de en nødvendig, demokratisk infrastruktur

Børnevalget 2025 er afgjort!

Med sloganet ”Ja til retfærdighed” løber Møgmis med sejren ved bibliotekernes Børnevalg 2025