Børnevalg 2019 er udskrevet!

Skrevet af

7. maj, 2019

Alle landets børnebiblioteker inviterer nu til Børnevalg 2019, for at styrke børnenes forståelse og lyst til at deltage i demokratiet. Frem til den 5. juni kan danske børn gå til stemmeboksene og vælge, hvem der skal vinde årets Børnevalg.

Danmarks børnebiblioteker er klar med et stærkt hold af kandidater og bibliotekerne bliver oversvømmet af valgplakater. Der er helt nye navne på listen i år, som samlet udgør et rigtig stærkt felt med en bred afspejling af børnenes favoritter. Børnene kender nemlig kandidaterne særdeles godt, for det er figurer fra børnebøgerne der er på børnenes stemmeseddel.   

”Flere af vores nye kandidater har solid institutions- og livserfaring”, fortæller Camilla Duvald, som er børnebibliotekar ved Ballerup Bibliotekerne og koordinator for Børnevalget. ”Andre er superstærke på venskaber, familiehygge og børneliv, så det bliver særdeles spændende at følge børnevalget i år”.

Ved Børnevalget i 2017 vandt Villads fra Valby en overbevisende sejr med hele 4260 personlige stemmer og på valgsproget om ”Ja til slik”. Over 15.000 danske børn og biblioteker i 69 kommuner deltog i Børnevalget 2017.

Hvorfor Børnevalg?
Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge engagerer sig generelt ikke særlig meget i den offentlige debat.

”Danske børn og unge mangler politisk selvtillid”, siger Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, ”vi tror det er vigtigt at begynde tidligt med at give børnenes lyst til at deltage, og det er oplagt at bruge noget de kender og er trygge ved fra deres litterære univers.”

Danmarks Biblioteksforening står derfor bag Børnevalget 2019, som er et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse.

Et valg kan være ret diffust for førskole- og indskolingsbørn, men med Børnevalget bliver det gjort meget konkret. Børnene skal nemlig selv gå til valg og vælge, hvem der skal være årets vinder. Børnene kan stemme om deres yndlingsfigurer fra børnelitteraturen som Vildheks, Karmaboy, Børste eller Sallys far.

”Vi vil give børnene en umiddelbar forståelse af, hvad demokrati og valgdeltagelse går ud på”, forklarer Camilla Duvald, som har været med til at udvikle Børnevalg, og fortsætter ”Børnene får en stemmeseddel med kandidaterne, og så kan de kigge på alle valgplakaterne med kandidaternes slogans som fx ”Ja til at passe på hinanden” eller ”Nej til stress om morgenen”. Og så skal børnene ellers ind i deres egen stemmeboks og sætte kryds ved deres favorit. Valget bliver afgjort ved flertalsvalg, ligesom ved de voksnes valg. Vi synes, det er en skøn måde at arbejde med formidling af både litteratur og demokrati på”.

Valgplakater, litteraturlister, aktivitetsforslag og pressemateriale kan hentes på www.børnevalg.dk.

”Det bliver spændende at se, hvem der vinder Børnevalget rundt omkring i landet”, siger Camilla Duvald, ”selve landsresultatet forventer vi at kunne melde ud et par dage efter Folketingsvalget den 5. juni."

Fakta
Børnevalget 2019 gennemføres i samarbejde med børnebogsforlagene Turbine, ABC Forlaget, Gyldendal, Høst & Søn, Agama, Forlaget Alvilda og Carlsens forlag sammen med Danmarks Biblioteksforening.
Ballerup Bibliotek er tovholder for Børnevalg 2019, og Roskilde, Rudersdal og Frederiksberg biblioteker har bidraget.

AGORA: Nye tilgange til bibliotekernes demokratiarbejde

Projektet er ved at være ved vejs ende, og den 4. maj afholder bibliotekerne bag en afsluttende konference i Aarhus, hvor de deler deres erfaringer

Velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad

Vær med til at fejre grundlovsdag på biblioteket

GRUNDLOVSFESTEN inviterer alle biblioteker til at fejre grundlovsdag i tre uger op til 5. juni – både for børn og voksne

Årets sidste udgave af Danmarks Biblioteker er udkommet

Så er årets sidste Danmarks Biblioteker udkommet digitalt og er i fysisk form på vej til abonnenternes postkasser

Biblioteker er demokratisk infrastruktur

Den nordiske model bygger på tillid. Bibliotekerne er en af de sidste bastioner for denne tillid og derfor er de en nødvendig, demokratisk infrastruktur