Fokus på demokrati, deltagelse og valg i Danmarks Biblioteksuge 2021

Skrevet af

16. oktober, 2021

Vælgermøder, børnevalg og en opsang til den hårde tone i debatten er blandt andet på programmet, når landets folkebiblioteker fra den 25. – 31. oktober afholder biblioteksugen ”Demokratiet Kalder”, pakket med arrangementer for alle på biblioteker over hele landet.

Som optakt til kommunalvalget sætter landets folkebiblioteker fokus på demokrati i alle dets afskygninger. I Danmarks Biblioteksuge 43 inviteres alle til en masse oplysende arrangementer om valg, demokrati, folkeoplysning og andre spændende emner for store og små af Danmarks Biblioteker.

”Kommunalvalget vil utvivlsomt sætte sit præg på mediebilledet den kommende tid. Mange udtrykker også en frygt de unges valgdeltagelse, for at tonen skræmmer folk fra at deltage i debatterne og for demokratiets tilstand i det hele taget. Derfor tilbyder Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med landets biblioteker borgerne en biblioteksuge fyldt med arrangementer, hvor alle kan være med og bl.a. få nye vinkler på hvad demokrati egentlig betyder, hvad valg er for en størrelse, og hvorfor det er vigtigt, at vi husker at deltage og dermed værner om demokratiet” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen (A).

Danmarks Største Vælgermøde
En af de helt store events i biblioteksugen er Danmarks Største Vælgermøde, som afholdes samtidig på biblioteker landet over den 26. oktober. Vælgermøderne vil tage fat på både lokale og nationale emner, som f.eks. hvordan vi som borgere kan bruge bibliotekerne til at engagere os i FN’s Verdensmål i hverdagen.

Mange steder vil borgerne kunne møde deres lokale politikere, og på den måde være med til at påvirke valgkampen. Et udpluk af de mange aktiviteter kan ses her.

Børnevalget 2021
Selv om valgretsalderen i Danmark er 18 år, forhindrer det ikke bibliotekerne i også at give landets børn mulighed for at lære om valg og demokrati, og ikke mindst give dem mulighed for at prøve at stemme, ligesom de voksne.

For 3. gang afholder bibliotekerne nemlig Børnevalg, hvor de små skal vælge deres favorit blandt et udvalg af populære figurer fra børnelitteraturen, og afgive deres stemme på børnebiblioteket. Børnevalget begynder den 28. oktober i biblioteksugen og varer frem til kommunalvalget den 16. november.

”At bibliotekerne afholder børnevalg, handler om at skabe demokratisk dannelse, også for de helt små. Det er oplagt at bruge figurer, børnene kender fra deres bøger til at formidle det der med valg til dem. Bibliotekernes væsentligste opgave er at understøtte demokratiet gennem debat og adgang til litteratur og viden. Det gælder også for børn, og børnevalget er en fantastisk måde at få det afmystificeret på for de mindste” siger direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen. Læs mere om Børnevalget 2021.

Tør du tale pænt?
Mange påpeger at tonen i debatter, er blevet hårdere og at at den hårde tone får stadigt flere til at afholde sig fra at deltage. Det gælder i særlig grad de unge og på de sociale medier. Det er et demokratisk problem, ikke mindst op til et valg, hvor alle uden frygt skal kunne deltage.

Derfor er Danmarks Biblioteksforening og Dansk Ungdoms Fællesråd gået sammen om at lave kampagnen #TørDuTalePænt, som sætter fokus på det hårde sprog og de konsekvenser det har for samtale og samvær.

Kampagnen begynder i biblioteksugen og vil i de kommende måneder med opslag på sociale medier og på anden vis vise hvor grelt det står til, og samtidig komme med konstruktive bud på, hvordan vi kommer tilbage til en bedre tone, som kan give flere lyst til at deltage i vores fælles samtale.

”Jeg håber på og opfordrer til, at rigtig mange borgere tager sig tid til at deltage i Danmarks Biblioteksuge. Der er masser af spændende arrangementer på kalenderen, bl.a. er Danmarks Største Vælgermøde den 26. oktober et oplagt sted at deltage. 

Vigtigst af alt er selvfølgelig, at vi som borgere både ønsker og har en reel adgang til at deltage i den demokratiske samtale, som finder sted i forbindelse med det forestående kommunalvalg den 16. november” slutter formand for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen.

Følg bibliotekernes hjemmesider for endnu flere informationer om aktiviteterne i biblioteksugen fra den 25. til 31. oktober 2021.

 

For flere oplysninger om Biblioteksugen – #DemokratietKalder, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen Bording Andersen, tlf. 3057 9985
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Afstemningen er i gang

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge ...

Afstemningen er i gang

Voksne, og i særdeleshed politikere, taler rigtig meget om børn og om forhold, der har betydning for børn. Men ofte bliver børnene ikke selv spurgt, og danske børn og unge ...

Bibliotekerne inviterer til Danmarks Største Vælgermøde den 26. oktober

På rigtig mange biblioteker rundt om i landet afholdes der vælgermøder samtidig, når bibliotekerne har inviteret borgere og politikere til Danmarks Største Vælgermøde. ...

Danmarks Biblioteksuge 2021

I uge 43 afholdes Danmarks Biblioteksuge 2021. Biblioteksugen fra den 25. til 31. oktober vil blandt andet sætte fokus på demokrati. På biblioteker landet over vil der finde en ...

En vinder i bålets skær

Spændingen er udløst. Der er fundet en vinder af skrivekonkurrencen ’Danmarks vildeste bålhistorie’ – udskrevet af Danmarks Biblioteker i anledning af den ...

Deltag i Bogfestival 2020

Efter aflysningen af årets bogmesse i Bogforum 2020 pga. Corona, bliver bøgerne alligevel fejret i hele Danmark en weekend i november. I forvejen er der planlagt mange ...