Mens vi venter på de endelige retningslinjer til bibliotekerne …

Skrevet af

29. april, 2020

Ingen klare anbefalinger eller retningslinjer for håndtering af biblioteksbøger

”Der er for nuværende ikke nogle konkrete anbefalinger/retningslinjer i forhold til håndtering af biblioteksbøger, udover de generelle retningslinjer i forhold til håndhygiejne. Det kan dog være, at der kommer nogle på sigt.”, sådan skriver Sundhedsstyrelsen den 29. april i et mailsvar til forbundet Kultur og Information.

Fra de landsdækkende biblioteksorganisationer er vi hele tiden i dialog med myndighederne og vi vil også på møde i dag den 1. maj med kulturministeriet, fremføre behovet for en afklaring. 

Bibliotekerne er også i løbende dialog med Sundhedsstyrelsen omkring anbefalinger eller retningslinjer for håndtering af biblioteksbøger. I et mailsvar den 29. april har Sundhedsstyrelsen præciseret sin tidligere udmelding til forbundet omkring håndtering af biblioteksbøger. I sin præcisering skriver styrelsen, at der ikke er anbefalinger eller retningslinjer på området, men at man  kan vælge at sætte bøgerne i karantæne i 72 timer efter udlån.

Mailsvaret fra styrelsen er en opfølgning på en dialog mellem forbundet Kultur og Information og Sundhedsstyrelsen, hvor Sundhedsstyrelsen den 28. april i et mailsvar skrev, at ”styrelsen anbefalede, at bøger efter udlån skal i karantæne i 72 timer.” Denne oplysning har forbundet skrevet ud i en tidligere nyhed, som forbundet nu har fjernet fra hjemmesiden for kun at have de nyeste svar fra styrelsen.

Den 29. april skriver styrelsen i en mail:

”For nuværende er meldingen fra CEI (Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut), at det vurderes, at smitte via genstande som fx bøger kun har begrænset betydning for smitte af virus. Men man kan vælge at sætte bøgerne i karantæne i 72 timer efter udlån.

Der er for nuværende ikke nogle konkrete anbefalinger/retningslinjer ift. håndtering af biblioteksbøger, udover de generelle retningslinjer ift. håndhygiejne. Det kan dog være, at der kommer nogle på sigt.”

Den 28. april meddelte Norsk Biblioteksforening ud, at biblioteker der lever op til de smittevernsvejledninger, som den norske sundhedsstyrelse (Folkehelseinstituttet) har udsendt, og som desuden får grønt lys fra deres kommunale sundhedsenhed, kan få lov til at åbne indenfor de beskrevne rammer.

Mens vi venter på klare og officielle retningslinjer fra de danske sundhedsmyndigheder, kan de danske biblioteker evt. lade sig inspirere og forberede sig på en snarlig genåbning ved at læse og forholde sig til de norske regler.

En recession vil ramme kulturlivet hårdt ovenpå corona

Indtil videre kan man ikke se en stor tilbagegang i kulturforbrug, men det kan blive dér og i detailhandlen, at en kommende recession for alvor rammer. ...

Samtlige coronarestriktioner ophører fra 1. februar 2022

Epidemikommissionen har vurderet, at covid-19 ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Dermed ophører samtlige coronarestriktioner på Kulturministeriets ...

Biblioteket har stadig åben med nye restriktioner for kultur- og idrætslivet

På baggrund af hastigt stigende smitte med den nye omikronvariant har et politisk flertal på møde i Folketingets Epidemiudvalg den 17. december 2021 besluttet at indføre en ...

Nye Covid19-restriktioner

Regeringen har den 8. december 2021 fået opbakning fra et flertal i Folketingets Epidemiudvalg til bl.a. at begrænse indendørs koncerter mv. med stående publikum. Samtidig ...

Opdatering om coronapas

Kulturministeriet har opdateret deres Q&A med uddybende spørgsmål/svar om reglerne om coronapas, som netop er trådt i kraft. Særligt ét spørgsmål i denne Q&A ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

Alle Covid-19 restriktioner ophæves den 10. september 2021

Som udmeldt d. 27. august ønsker regeringen ikke at forlænge kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, når den nuværende kategorisering udløber d. 10. ...

Opdaterede covid-19 retningslinjer

Kulturministeriets retningslinjer og Q&A er opdateret efter de seneste lempelser af afstands- og arealkrav. Desuden er enkelte anbefalinger og afsnit udgået af retningslinjer ...