Skab et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark med en folkesundhedslov

Skrevet af

Danmarks Biblioteksforening

5 november, 2020

Kære regering og folketingsmedlem

Vi opfordrer jer til at vedtage en folkesundhedslov i Danmark og dermed tage et afgørende skridt mod et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark. En folkesundhedslov er det redskab, der kan sikre den nødvendige prioritering og handling.

Vi ser desværre i dag, at det på mange måder går den forkerte vej med folkesundheden. Flere og flere lider af kroniske sygdomme, som kunne forebygges. Fire ud af 10 lever endda med mere end én kronisk sygdom. Knap en million danskere er plaget af lænderygsmerter, og næsten lige så mange har slidgigt, migræne eller nakkesmerter. Hvert år får over 15.000 danskere konstateret diabetes, omkring 16.000 dør af kræft og 5.500 dør af KOL.

Mennesker med alvorlige psykiske lidelser dør 15-20 år tidligere end andre, og angst er den hyppigste årsag til førtidspension. Samtidig ser vi en stigning i antallet af mennesker, der rammes af psykisk sygdom, og mistrivsel er et voksende problem hos vores børn og unge. Fremskrivninger viser, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme vil fortsætte. Det koster både menneskeliv, livskvalitet og samfundskroner.

Nyeste viden fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed har vokset sig større gennem de seneste årtier. Allerede når vi bliver født er vores chancer for et godt og langt liv ulige. Og gennem livet øges uligheden. Det skyldes en lang række forhold, der bevæger sig langt ud over sundhedsvæsenets grænser. Det er derfor afgørende, at vi handler i et bredt samarbejde på tværs af samfundet, hvis vi skal uligheden til livs.

Den forståelse og tilgang skal stadfæstes ved lov, så alle politiske niveauer, sektorer og velfærdsområder i Danmark forpligter sig til at medtænke borgernes sundhed og trivsel. Med en bred forebyggelsesindsats og med ofte simple og veldokumenterede tiltag kan mange flere mennesker få mulighed for at leve flere gode år uden sygdom.

I dag kan det være svært at finde plads til et sundhedsperspektiv i politikker, hvor sundhed ikke er udgangspunktet for politikområdet. Men når vi ved, at den konkrete politik har afgørende betydning for vores sundhed og trivsel, så er det vores fælles ansvar at benytte muligheden for at løfte folkesundheden og skabe mere lighed. Derfor skal sundhed og trivsel indgå som fokus i politikker generelt. Det kan for eksempel handle om politik på beskæftigelses-, uddannelses-, kultur-, bolig-, transport- og socialområdet, eller andre politikområder, som har indflydelse på vores sundhed som f.eks. tobaks- fødevare- og alkoholpolitik.

Kort sagt skal en folkesundhedslov være en politisk ramme og løftestang til at bruge de rette virkemidler til at skabe sundhed for alle. Med en folkesundhedslov ønsker vi en aktiv og forpligtende stillingtagen til, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg og skaber gode rammer for sundhed, trivsel og fællesskaber i hele befolkningen.

Vi ønsker at tage et større fælles ansvar for folkesundheden, og det håber vi, at I, i regeringen og Folketinget også vil. Gevinsterne taler for sig selv. Det vil skabe flere gode leveår, mere social lighed og råd til fremtidens velfærdssamfund.

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Børnene har stemt og vinderen er fundet

Siden den 28. oktober har landets børn og unge kunne stemme til Børnevalget 2021, hvor børnene, ligesom de voksne gjorde det i går, selv har kunne gå til valg på deres ...

Skab et sundere Danmark med en Folkesundhedslov

Danmarks Biblioteksforening er sammen med 70 andre organisationer medunderskrivere på en appel til regeringen og Folketinget om at skabe et sundere, mere ligeog bæredygtigt ...

Bogpanelets Rapport 2021 og pandemien

Covid-19-pandemien præger årets rapport fra Bogpanelet, som udkom 5. november. Ændringer i forhold til produktion, distribution, bogindkøb og læsning kan i mange tilfælde ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

#TørDuTalePænt ?

Udråb som i overskriften er desværre blevet mere og mere normale at høre eller læse debatter på sociale medier. Dansk Ungdoms Fællesråd og Danmarks Biblioteksforening er ...

Kære politiker: Tag kampen for kulturlivet

Lige om lidt flokkes danskerne til valgstederne, når der skal sættes kryds til kommunalvalget. Et valg, der har stor betydning for det lokale kulturliv. Særligt i et år, hvor ...

Demokratiet har brug for valid viden

I Danmark har bibliotekerne en 100 år lang tradition for og forpligtelse til at understøtte folkestyret ved at sikre alle borgere fri og lige adgang til viden og kultur. ...