Knap syv km fra Københavns centrum ligger Rødovre Kommune med et af Danmarks verdenskendte ikonbiblioteker. Biblioteket er tegnet af den store danske arkitekt Arne Jacobsen og blev bygget sidst i 1960’erne, åbnet i 1969 og indviet i 1970. Rådhuset, en anden Arne Jacobsen-bygning, ligger lige over for, og mellem dem bydes borgerne velkommen ad rådhuspladsens lange linjer af grønne træer og vandbassiner.
En regnfuld sommerdag møder jeg Karsten Thomsen, der er biblioteksleder i Rødovre Kommune, og Line Horn, leder af Arrangementer og Udvikling, til en snak om at drive bibliotek i ikoniske rammer og om kommunens biblioteksfokus lige nu.
Det første indtryk
Biblioteket er ved første øjekast en tillukket, mørk kasse med flat tag – og så alligevel slet ikke. For ganske vist er Rødovre Bibliotek med sin firemeter høje facade uden vinduer overalt beklædt af den mørke, norske bjergart Solvåg, men et ligesom svævende tag inde over den store bygningskrop over Store sal, skaber med lysende vinduesbånd et let og nærmest skulpturelt synsindtryk. Stik mod hvad man måske kunne tro, opleves bibliotekets rum indenfor som åbne og lyse takket være store vinduer ud til hele fem gårdhaver og en stjernehimmel af en loftsbelysning.
– Arne Jacobsens rammer er flotte og fantastiske, siger Karsten Thomsen begejstret. Men biblioteket rummer samtidig en række udfordringer for drift og vedligeholdelse. På sn.dk den 10. juli, dagen før dette interview, kunne man læse, at “Arne Jacobsens ikoniske bibliotek står over for en akut og omkostningstung renovering”.
Ikonbyggeri under pres
Vandskader frygter alle, ikke mindst med udsigt til et mere ekstremt vejr; ifølge DMI-beregninger vil Danmark fremover samlet set få meget mere regn. Og bibliotekets 50 år gamle flade tag har vist sig utæt og skal renoveres. Men renoveringen stopper ikke der.
– En ting er taget. I øjeblikket har vi gulvet brudt op i børnebiblioteket, vandet kommer ind gennem vinduerne og gårdhavernes flisebelægning på grund af et forkert fald – og kræver ny gulvbelægning, forklarer Karsten Thomsen, leder af kommunens biblioteker siden oktober 2022. Karsten har et godt kendskab til biblioteksudviklingen i Rødovre. Han startede i 2008 først som afdelings- og filialleder, og fortsatte siden souschef. Foto: Per Dyrby.
– Som biblioteksleder handler det ikke alene om at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud til borgerne, det handler i et fredet bibliotek som Rødovre også om bygningen. Budgettet for selve bygningsvedligeholdelsen ligger i kommunens bygningsafdeling. Man er selvfølgelig forsikret, men skader og renovering tager tid og forskyder til dels også fokus fra bibliotekets kerneopgaver.
Allerede i budget 2024 er der afsat midler i millionklassen til renovering af bibliotekets tag i overslagsårene 2026 og 2027, men vinteren 2023/2024 har vist, at der er behov for at komme hurtigere i gang på grund af utæthederne i indeværende år, så vand-skader stoppes og taget kan leve op til bygningsreglementet. Vel at mærke i overensstemmelse med bygningens fredning; i 2010 besluttede Kulturarvsstyrelsen at frede Rødovre Bibliotek.
Kommer der så midler ude fra til denne renovering?
– Desværre ikke. Der følger ingen økonomi med fredning, tværtom. Der følger ansvar og forpligtelser med for kommunen. Så det handler om, at mange mennesker skal tale sammen, når der skal renoveres, siger Karsten Thomsen med et lille smil. – Det er særligt udfordrende, fordi vi med byggeriet står med en række specialløsninger både uden for og inden døre – fra lofter til møbler. Lige nu savner biblioteket især bedre plads til børnebiblioteket og studerende, tilføjer Line Horn. Hun har samarbejdet med skoler og institutioner som kommunens børnekulturkonsulent fra 2004 og har siden fået en stor rolle omkring bibliotekets arrangementer og bl.a. udvikling af børnebiblioteket.
Bibliotekets layout er karakteristisk for 1960’erne, hvor det moderne biblioteksprincip slog igennem med alle tilbud i et plan og med vægt på åbenhed, dagslys og fleksibilitet. Men med en fredning kan man imidlertid ikke bygge til. Men har, som det er sket tidligere, mulighed for at justere lidt på brugen af rumarealet i stueplan, som inklusive gårdhaver er 3.617 m2. Som for eksempel i forbindelse med digitaliseringen og etablering af el-udtag til søgestationer og bruger-pc’ere samt omdannelse af foyeren, der oprindelig rummede en klassisk skrankeekspedition. Også opstillingen i udlånets centralrum er gentænkt og åbnet ved hjælp af bl.a. nye, lavere og lettere reoler og formidlingsøer. Alt selvfølgelig i overensstemmelse med Arne Jacobsens lige linjer, hans farvepalet, funktionalitetsprincip og stil.
Hvad betyder ikonbyggeri for biblioteksdriften?
Ikoniske rammer kendes ikke kun i Rødovre Kommune. Også andre steder har man politisk valgt at bygge fantastiske biblioteker og skabe helt særlige biblioteksrum. Bygninger som alle på sigt vil kræve noget ekstra og til stadighed en særlig opmærksomhed langt ud over det rent driftsmæssige.
Skal man så lokalt foretrække traditionelt byggeri og standardløsninger fremfor arkitektoniske pejlemærker? Reaktionen er et klart nej, sådan som Karsten Thomsen og Line Horn ser på det.
– Det er på alle mulige måder et fantastisk byggeri, vi er i, fortæller bibliotekslederen. Besøgende kommer fra hele verden. Og borgerne kommer ikke nødvendigvis for at låne noget eller for at deltage i aktiviteter, de kommer også for bare at være her. Biblioteket betyder virkelig noget for dem – og for Rødovre. Det samme gør det for medarbejderne. Kollegerne kerer sig rigtig, rigtig meget om huset, og så snart nogen opdager, noget ikke er, som det skal være, får vi en melding.
En vigtig partner i drifts- og vedligeholdelsesindsatsen er derfor både stadsarkitekt og kommunens bygningsforvaltning. Også i forhold til de kommende års uomgængelige renovering – og nødvendige opdatering af biblioteksrummet, fortæller Karsten Thomsen og Line Horn.
Rødovre – forstadens mønsterby
I foråret 2022 kunne biblioteket byde på en helt særlig udstilling Gesamtkunstwerke. En tysk arkitekturudstilling om netop Arne Jacobsen og hans samarbejde med Otto Weitling, en anden kendt dansk arkitekt, om bygningsprojekter i Tyskland, som satte ny standard for udviklingen af en modernistisk æstetik der og herhjemme.
– Det særlige og sjove ved den proces var ikke alene udstillingen i sig selv men også, at vi havde to tyske arkitekter, der skulle sætte udstillingen op, gående i lang tid. De var begejstrede og fuld-stændig solgt over biblioteket og dets indretning og kunne bidrage til vores Arne Jacobsen-viden. Line Horn fortæller:
– Udstillingen førte til fornyet fokus på ikonbiblioteket lokalt og uden for kommunen, så vi laver igen egentlige arkitekturomvisninger.
– Lidt sjovt og særlig vigtigt for biblioteket var, at kommunen samtidig fik en ny stadsarkitekt. Solveig Bergmann Nielsen er mindst lige så optaget af Arne Jacobsen og af biblioteket som os. Rødovres profil kendetegnes netop af mange Arne Jacobsen byggerier, som man er virkelig stolt af i kommunen. Udstillingen bidrog, som stadsarkitekten siger, til “at skabe fornyet opmærksomhed omkring Rødovre som en slags mønsterby for den moderne forstad, udviklet gennem 1960’ernes idéer og visioner for arkitektur, byudvikling og politik”.
Den skjulte elevator
Biblioteket selv bruger aktivt arkitektur i sin formidling, også over for børn. – Vi har på et tidspunkt, som et overgangsprojekt for børn mellem daginstitutioner og skoler, haft et Arne Jacobsen arkitekturprojekt, fortæller Line Horn. Med rundvisning og ved hjælp af vores bog, Lille Arne, inviterede vi børnene på en særlig biblioteksoplevelse. Siden har vi så kunne opleve dem som små biblioteksambassadører over for familie og venner, ivrigt og stolt fortælle om blandt andet den hemmelige elevator i byen (i gulvet i store sal, red).
Sammen om Rødovre
Hvordan arbejder man i dag, hvor biblioteket skal favne langt flere opgaver og tilbud samtidig med et økonomisk og teknologisk krydspres? Karakteristisk for Rødovre Bibliotek har altid været et stærkt arrangementsprogram og fokus på bøger, viden og læseoplevelser til borgerne.
De to sale i Arne Jacobsens ikoniske bibliotek fra 1969 skaber enestående rammer for aktiviteter. Her kommer bøgernes verden til live gennem foredrag, debataftener, oplæsninger, udstillinger og meget andet, ligesom bøger, tegneserier og musik gør det i husets voksenudlån og børnebibliotek. Som det er sket siden starten for år tilbage. Et fokus der stadig holder, men med en formidling baseret på nye værtsgreb og udbredt inddragelse af borgere og lokalsamfund.
– Vi laver rigtigt gerne noget sammen med borgerne, hvilket dybest set er det, vi gør omkring arrangementer. Et område Rødovre altid har været optaget af, siger Karsten Thomsen. – Lige fra en tid med større budgetter og mange besøg af store kunstnere og kendte debattører organiseret af bibliotekets daværende legendariske kontaktbibliotekar Eigil Malmer, der skabte grundlaget for et banebrydende fokus på kultur- og kunstformidling gennem arrangementer. Som borgmester Britt Jensen (A) sagde det ved Eigil Malmers død i 2023. “Vi skylder en tak til Eigil Malmer, når vi ser på vores biblioteker i Rødovre i dag og den rolle, de har som levende og aktive samlingssteder i Rødovre. De frø, som blev sået for så mange år siden, spirer og blomstrer i den grad.” Store sko at udfylde, men det står Line for i dag og gør det godt sammen med vores gode kolleger, forklarer bibliotekets leder.
Fællesskab om bøgerne
I både bibliotekets eget formidlingsarbejde og i dets mange lokale relationer lægges vægt på at formidle gennem fællesskab, at inddrage borgerne og øvrige lokale partnere. Og hvor det er relevant at udvikle dette samarbejde gennem design thinking-metoden og aktiv værtskabstænkning.
– Det er en fortløbende proces, ikke bare projekttænkning. Det rygtes via mund-til-mund-metoden, og derfor vokser partnerskaberne bare. Læsekulturen er ved at få det bedre og vokser. Det er vores klare ambition at kunne bidrage aktivt her. Skolerne lærer børnene at læse, vi bidrager som bibliotek med vores indsats til at fastholde det at kunne læse. Læseglæde og læselyst skal plejes, fortæller Karsten Thomsen. – I vores Bogklub for børn i 3.-5. klasse er fokus på litteratur men ikke på traditionel vis. Vi leger litteraturen ind på alle tænkelige måder, klubben er meget kreativ og populær, fortæller Line Horn.
Hvad ønsker borgerne?
– Sammen om Rødovre, sammen om borgeren, er kommunens strategi. ‘Rødovre er en kommune, hvor man kommer hinanden ved, og hvor lokalsamfundet er involveret i udviklingen af fremtidens velfærd’. Den lever vi også efter, fortæller Line Horn.
– Et godt eksempel er projektet National indsats for børn og unges læseglæde, hvor vi er en af indsatskommunerne. I dét arbejde har vi ikke alene aktivt inddraget børnene og de unge, 5., 6. og 7. klasserne, vi valgte også at inddrage børnene i vores styregruppe. Børnene og dét, at de overhovedet sidder med, gør, at vi voksne strækker os længere. Det har virkelig været en vigtig læring – og det er noget, der spreder sig i huset.
Man har i første omgang Nyager Skolens PLC med, men andre banker på. – Det vil vi i kommunen gerne bruge til noget, brede ud og arbejde videre med, siger Line Horn. Hun fortæller også om, hvordan bibliotekets børnebibliotekarer Troels og Julie, som brænder for sagen, har lavet et stort benarbejde med at rykke ud på alle skolerne med book-talks, snakke med lærerne og udvikle bibliotekstilbuddet.
Hvad med unge og voksne?
Unge er ikke glemt i Rødovre, men man er bevidst gået lidt ned i alder for at fange børnene dér, hvor de stopper med at læse, nævner Line Horn. De aktuelle læseprojekter bygger dybest set metodisk på samme greb, som er brugt i et stort unge-projekt, UNG:LITT. I et vildt læselystprojekt for 8. klasser i Rødovre og Hvidovre Kommuner i 2021/2022 gik unge næsten litteratur-amok og litteraturen kunne opleves uventede steder i unges egen livsverden, i andre rammer og på nye måder. Samarbejdspartnere var bl.a. det lokale Heerup Museum, Ejbybunkeren, Rødovre Boldklub, Vestbad, Kulturhuset Viften, Rødovre musikskole, Dream Gaming Rødovre. UNG:LITT kan via læsesporet.dk/unglitt i dag bruges af andre kommuner.
– Også Rødovre Gymnasium har af sig selv sat fokus på lystlæsning og kom og spurgte, om ikke vi kunne hjælpe dem med det. Og selvfølgelig kunne og gør vi det. Ligesom vi samarbejder med VUC Vestegnen, der bor lige ovre bag ved, tilføjer Karsten Thomsen.
– Vi har naturligvis også fokus på de voksne. Guidet fælleslæsning er en del af kommunens projekt Kulturvitaminer i Rødovre, et frivilligt kursustilbud til borgere, der er uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom, stress eller depression. Her er vægt på deltagelse i kulturaktiviteter, som en vej til trivsel og et naturligt tilbud for alle. Det kan vi mærke et stort behov for og bruger rigtigt meget tid på, fortæller Line Horn.
Hvem er brugerne i Rødovre i dag?
– Der er sket et kæmpeskift, forklarer Karsten Thomsen. Den gamle arbejderkommune har lige så stille været under transformation. Vi startede i 2010 med at se mere på befolkningsfremskrivninger og udvikling og kunne der se, at unge begyndte at flytte ud af København og erstatte de ældre i Rødovre. –Tendensen tager til, kan vi konstatere. Med de nytilflyttede fulgte et decideret babyboom og flere børn.
Udviklingstendenserne har ført til ændret fokus og et styrket børneområde, inkl. ændrede prioriteringer på både materialekonto og arrangementssiden. Ligesom den øgede digitalisering naturligvis er en anden vigtig del af biblioteksprioriteringer. Børneudlånet har overhalet voksenudlånet, begge dele er i øvrigt i stigning ligesom besøgstallet i 2023. Udover unge-tilflytterne inde fra byen ses samtidig en stor borgertilvækst i den helt nye bydel Gartnerbyen og f.eks. IrmaByen.
– Vi mærker virkelig den udvikling og de nye brugere, forklarer Line Horn. – Førhen kunne vi opleve stilleperioder, det findes ikke på samme måde længere. Denne sommer har vi f.eks. haft travlt stort set i hele åbningstiden med at anbefale god sommerlæsning til både børn og voksne. Karsten Thomsen fortsætter:
– Vi skal være i sync med vores borgere, og de er i dag mange steder henne. Vi har nogle, der alene er til det fysiske, nogle der kun er til det digitale og nogle der er til begge dele.
Hvilke grupper ser I meget?
– På arrangementsområdet har vi fået rigtig godt fat i børnefamilierne, fortæller Line Horn som eksempel. For seks-syv år siden kunne vi ikke lave arrangementer, der tiltrak 10-12-årige, det kan vi nu, men har hurtigt udsolgt. Vi ser også, at vi stiger i aldersgruppen. Det er en fødekæde, der fortsætter, og vi håber på at kunne følge dem, som de vokser op. Forældrene kommer i alle tilfælde nu og spørger til flere aktiviteter for de store.
Line Horn sidder i dag med i det boligsociale arbejde i Kærene, et stort boligområde med næsten 2.200 beboere. Her tilbydes adgang til cafébiblioteket Tremilen med bred brugersammen-sætning. Godt en tredjedel er indvandrere og efterkommere her i denne sydlige del af kommunen ved Vestbad, det store svømme- og fritidsanlæg på kommunegrænsen til Brøndby Kommune, som kommunerne driver sammen. Tallene herfra viser klart, hvad afstand betyder for biblioteksbrugen: Det knækker i Rød-ovre ved de 2,5 km. Så det giver god mening fortsat at sikre biblioteksmuligheder flere steder i kommunen.
Man dyrker, fortæller de to, også den klassiske biblioteksbruger, men statistikken fra 2023 viser, at de studerende låner allermest. De er samtidig flittige benyttere af bibliotekets gruppe- og studierum. – Vi har dem i perioder siddende fra morgen til aften. I de perioder, hvor der arbejdes med SRP-opgaver, laver biblioteket særtiltag med borde og arbejdspladser sat op i f.eks. Store sal eller Lille sal, siger Line Horn.
– Statistik 2023 viser i øvrigt udover stigning i både udlån og besøg en anden glædelig ting. Vi har da vores huller rent brugermæssigt, men vi har faktisk også fat i de 30-39-årige, som ellers har travlt med andet, uddyber Karsten Thomsen.
Ingen tvivl om, at Rødovre borgerne generelt kan lide og er glade for biblioteket. Udfordringen bliver på sigt ikke alene at opdatere Arne Jacobsens ikoniske rammer, den bliver også fortsat at tilbyde service og betjening af kvalitet. For Rødovre, fortæller Karsten Thomsen, er den kommune, der procentuelt set har den største tilvækst. Man er på cirka 15 år gået op med 8.000 borgere fra ca. 36.000 mod de 44.000 i dag.
■ “Se kultur som vigtig for velfærd” understreges det bl.a. af en ny kultur- og fritidspolitik (2023). Kommunens vision fastslår, at “I Rødovre Kommune skal kulturen være i centrum for dannelse af mennesker og fællesskaber og bidrage til byens udvikling og udfordringer”, og biblioteket fremhæves som en af kommunens fem fyrtårne. Holder borgernes biblioteksinteresse og ønskerne fra lokalsamfundet til biblioteket, er spørgsmålet nok ikke om den voksende befolkning og biblioteksstrukturen kræver fornyet bibliotekspolitisk drøftelse, men mere hvornår.
Skønt Arne Jacobsens hovedbibliotek åbnede for mere end 50 år siden, er dets fokus, ramme og funktionalitet fortsat et besøg værd, læg vejen forbi.
Se mere Om biblioteket – og Om Kulturen og politikken.
