Nekrolog: Biblioteksvagten (1999-2023) gav borgerne svar

Skrevet af

16. oktober, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Biblioteksvagten afgår ved døden. De danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste – en fælles læsesal på nettet – er snart en saga blot. En af de mest succesfulde og bedste fælles services med 30.000 årlige spørgsmål forsvinder. Det ligger nu fast efter en høringsrunde om fokusering af de digitale folkebibliotekstilbud tidligere i år.

Det Digitale Folkebiblioteks (DDF) medlemsbiblioteker har vendt tommelfingeren nedad for en ny udgave af en fælles referencetjeneste og dermed et moderne alternativ til Biblioteksvagten, den første nettjeneste som biblioteksvæsenet har bemandet gennem næsten 24 år.

De brugerundersøgelser, som lå til grund for høringen “Et fokuseret tilbud i det digitale bibliotek”, konkluderede, at brugerne ikke mere har brug for svar fra en ‘levende’ bibliotekar. Det til trods for at borgerne i dag rent faktisk årligt stiller ca. 30.000 spørgsmål på bibliotekernes digitale platforme, og som besvares af Biblioteksvagtens store team af ansatte på tværs af biblioteker.

Biblioteksvagten er blevet driftet dels via folkebibliotekernes driftspulje, dels via medlemsbibliotekernes egenfinansiering i form af bemanding. Med udfasningen af driftspuljen ophører det økonomiske grundlag for Biblioteksvagten ved udgangen af 2023.

Pionerånden i ’99 og nyt læsesalskoncept

I kølvandet på internettets indtræden startede Biblioteksvagten i 1999 som et udviklingsprojekt.

Man så et potentiale i, at bibliotekerne samarbejdede om at svare på spørgsmål i det digitale. De fysiske læsesale blev efterhånden nedlagt, men man havde dog fokus på specialisttankegangen og den styrke, der kunne være i, at spørgsmål kunne besvares af et stort korps af bibliotekspersonale og tilmed tilbyde en lang åbningstid.

Tre biblioteker, Gentofte, Silkeborg og Herning, samarbejdede med pionerånd og fordelte bemandingen mellem sig alle hverdagsaftener til kl. 22 samt weekender. Det var spændende at dygtiggøre sig med netsøgning og nyt at have skriftlig dialog med brugerne. Og så var det interessant at se, hvordan kollegerne fra andre biblioteker svarede på hver deres dygtige måde. Det var nyt at skulle stille sine svar til skue og samarbejde om lånerbetjening. Det blev tydeligt, at vi havde forskellige tilgange til det faglige og såmænd også til, hvilke forventninger vi havde til honorering af vores ekstraordinære arbejdstider. Der var reelt tale om kultursammenstød, men det blev åbenlyst, at vi alle kunne lære af hinanden.

Tilgængelighed, brands og service

Som der kom flere biblioteker med udvidedes også tjenestens åbningstider. Studerende, der skrev opgave søndag aften, skulle også betjenes. Og ved borgernes væddemål hjemme over aftensmiddagen var det nu et svar var interessant.

Forskningsbiblioteker indgik i samarbejdet fra 2002.

Bibliotekschef for SDU, Bertil Dorch, skrev for nylig til mig om Biblioteksvagten: “På SDUB vurderer vi, at det er en af de mest succesfulde og bedste fælles services vi har (haft) i det danske biblioteksvæsen.”

I 2015 toppede fællesskabet og kunne tælle et korps på mere end 400 bibliotekarer fordelt på 58 folkebiblioteker og 10 fag- og forskningsbiblioteker. Der var noget at koordinere for – gennem alle årene – projektleder Vera Daugaard fra Herning Bibliotekerne. Skemaer skulle gå op i biblioteksdanmark, informationer skulle ud, og korpset skulle tilstræbe en form for ensartethed og kvalitet i besvarelserne.

Fra kun at være et website, biblioteksvagten.dk, fik tjenesten udvidet sine indgangsveje for brugernes spørgsmål. Således blev det i 2015 muligt for medlemsbibliotekerne at sætte en widget på deres lokale bibliotekssider.

Med ubemandede biblioteker kom også call-centerfunktionen, så brugerne dog kunne komme i kontakt med bibliotekspersonale. Her har biblioteksvagterne haft adgang til beskrivelser af lokale bibliotekers placeringer af printere, finurligheder med indgangsdøre mm. Gennem årene blev det til mange pudsige opringninger. F.eks. dengang en låner var låst inde på Tønder Bibliotek!

Der blev indgået samarbejde med bibliotek.dk – hjælp ved 0-hits-søgninger – og senere blev det til en generel spørgemulighed, i dag via widget. Dette samarbejde og widget’ens placering på lokale bibliotekssites har til i dag været noget af det, der virkelig genererede spørgsmål. Biblioteksvagten modtog de sidste år ca. 30.000 spørgsmål årligt, ca. 1/3 kommer fra bibliotek.dk.

Ud fra intentionen om at borgeren skulle møde et samlet digitalt biblioteksvæsen, blev det også til mange andre samarbejdspartnere og supportfunktioner for bl.a. Skrivopgave, Spørg Olivia, Juraport, Videnskab.dk, eKurser.nu m.fl. Biblioteksvagten modtog også en stor del spørgsmål vedr. de digitale tjenester, hvor borgerne uvægerligt har brug for hjælp, f.eks. eReolen, Filmstriben mv. Seneste indgangsdør blev appen Biblioteket via en simpel Spørg-knap.

Chat som kommunikationsform blev koblet på allerede ultimo 2000, og det er især her, Biblioteksvagten i den sidste tid har arbejdet med at udvikle en mere moderne administrativ platform og gjort interessante erfaringer.

Gennem årene har Biblioteksvagten forsøgt sig med forskellige ansigter udadtil. Fra simpelt logo (spørgsmålstegn og udråbs-tegn) til fotos af en ironisk arketype af en bibliotekar med knold, briller og cardigan. Hun blev afløst af den afslappede Ditlev i ternet skjorte og vest, og senest skiftede brandet til et mere hot chili-look i ild-farver som forsøg på at målrette Biblioteksvagten mod unge studerende.

Netop de studerende fik Biblioteksvagten i den grad at mærke under covid-19-nedlukningen. Da materialeforsyningen blev begrænset til digitale kilder, viste sig et voldsomt behov for hjælp til avanceret informationssøgning og navigering i databasejunglen.

Kompetenceudvikling

For mange biblioteksvagter har det været den faglige kompetence, opgaven fordrer, der har været motivationen. Mange oplever, at borgerne har vænnet sig af med at stille de mere udfordrende spørgsmål på de fysiske biblioteker, men de kommer til Biblioteksvagten. Her kan et svar kræve ihærdighed og godt styr på kilder og søgeteknik. Derfor har Biblioteksvagten været stedet, hvor man kunne styrke og fastholde sine informationssøgekompetencer.

Biblioteksvagten stod for faglige temadage, kurser og en e-læringsplatform for medlemsbibliotekerne. I en tid hvor Biblioteksskolen er nedlagt – og nu snart også KI’s referencefaggruppe – er det uklart, hvem der i fremtiden kan være vært for biblioteksfaglig kompetenceudvikling – om nogen?

I samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og forbundet KI har Biblioteksvagten været vært for konferencer med temaer som bibliotekernes kerneopgave ift. vidensformidling, takling af fake news samt synliggørelse af muligheden for at bruge biblioteket til at få svar på spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Hvem vil nu tage initiativ til disse diskussioner på væsenets vegne?

Værdierne i nyt format?

Biblioteksvagten er lige straks en saga blot. Den gamle forening og ‘digitale tante’ bliver lagt i graven og fred være med det. Men den kerneopgave, som den gamle tante har varetaget, nemlig at hjælpe og dygtigt vejlede danskerne uanset hvilket informationsbehov de måtte have, er fortsat en kerneopgave både i det fysiske og på det digitale folkebibliotek.

På mange biblioteker er den kvalificerede betjening af borgerne blevet nedprioriteret de seneste år, og informations-kompetencerne i folkebibliotekernes personalegrupper er tilsvarende blevet mindre.
Måske er det også derfor danskerne er blevet vænnet af med at spørge?

Og nu afgår det sidste store levende faglige miljø, kompetence- og driftsfællesskab, hvor viden og redskaber blev vedligeholdt og trænet, og også videregivet til nye generationer af biblioteksansatte til glæde for borgerne både i de fysiske og på det digitale folkebibliotek, ved døden.

Vi håber at lukningen af Biblioteksvagten giver anledning til en god grundlæggende dialog i væsnet om folkebibliotekerne og vores kerneopgave og væsen i både nutidens og fremtidens samfund. Hvad er et bibliotek egentlig uden informationsspecialister, der stiller deres store kompetencer til rådighed for danskerne? Ønsker vi selv sådan et bibliotek, og er det klogt?

1000 tak til alle der i Biblioteksvagtens navn var med til at give borgeren fagligt kvalificerede, empatiske og tilpassede svar på den enkelte borgers spørgsmål. Vi kommer til at savne Jer!

Æret være Biblioteksvagtens minde!

GRETE NINETTE HALLING, Herning Bibliotekerne

RDA: Fra kartotekskort til brugerfokus

Når det er muligt at finde frem til relevante materialer i landets biblioteker og deres databaser hænger det tæt sammen med fælles regler for katalogisering. Nu indføres en ...