Skrevet af
Når det er muligt at finde frem til relevante materialer i landets biblioteker og deres databaser hænger det tæt sammen med fælles regler for katalogisering. Nu indføres en ny standard, der fremover gør det lettere for brugerne at finde deres materialer og gå på opdagelse i bibliotekernes store samlinger. Læs med og bliv klogere på bibliotekets fundament.
Med Slots- og Kulturstyrelsens udmelding og beslutningen i juni 2023 om at påbegynde implementeringen af nye katalogiseringsregler baseret på RDA, tager den danske biblioteksverden springet fra regler baseret på kartotekskort til netværkstankegang – og fra form til indhold. Der er afsat 16,2 millioner kroner til arbejdet.
Hvad er RDA?
Katalogiseringsstandarden RDA, Resource Description & Access, er et sæt katalogiseringsregler udviklet i det 21. århundrede og tilpasset et moderne informationsmiljø.
Reglerne er udformet med udgangspunkt i brugeren. Forståelsen af metadata (dvs. datasæt om bøger og andre formater) bygger altså ikke direkte på selve materialet som nu, men derimod på hvordan bibliotekets brugere tilgår og agerer med materialerne. Der kan derfor ses et fokusskift i skabelsen og struktureringen af metadata fra selve materialet til brugen af materialet.
RDA’s datamodel beskriver en række entiteter, der dækker de forskellige aspekter af et givent materiale, dvs. værk, udtryk, manifestation og eksemplar samt ophav, tid, sted og navne. Disse entiteter er forbundet gennem en række relationer: f.eks. har et værk et ophav; en manifestation (udgave) har en tid (udgivelses-år) og en udgiver (navn). Den grundlæggende tanke er, at metadataelementer tilhører forskellige entiteter, og det er med udgangspunkt i disse, man katalogiserer – ikke blot det materiale, man har i hænderne.
Indhold frem for form
Med RDA’s datamodel kan vi klippe i det digitale kartotekskort og skabe mere fleksible data, der kan anvendes til bedre gavn for brugerne.
Når vi katalogiserer et materiale i dag, skaber vi en post på baggrund af den udgave, vi sidder med, og dermed metadata tilhørende denne specifikke udgave. Dette er samme metode, der anvendtes med kartotekskort – i dag er processen blot digitaliseret. Men med de tekniske muligheder vi har nu, er det i princippet ikke længere nødvendigt.
Noget information beskriver ophav, andet udgiver. Noget handler om værket på indholdsplan, andet om det sprog, indholdet er udtrykt på. Ved at tænke det bibliografiske univers’ forskellige entiteter og deres relationer ind i katalogiseringsprocessen, kan vi markere data, så vi teknisk kan (gen)anvende, tilrette og fremvise meget bedre end tidligere.
Dette betyder, at vi i langt højere grad kommer til at katalogisere på baggrund af indholdet, og ikke den form, som indholdet kommer i. Særligt vil dette kunne blive en stor gevinst, når man i brugergrænsefladerne bedre kan modellere metadata, så de kan anvendes i brugerens interesse.
Hvorfor RDA?
Der er flere årsager til, hvorfor RDA er vejen frem. En af grundene er RDA’s internationale udbredelse. Standarden er allerede oversat til otte sprog og implementeret i 60 lande. I de danske forskningsbiblioteker genbruges meget metadata fra udlandet, og disse metadata er grundet RDA’s udbredelse faktisk ofte skabt på baggrund af RDA-katalogisering.
Der mangler en opdatering af de nuværende danske regler, og for forskningsbibliotekerne er RDA et oplagt valg grundet genbruget af metadata. Men vi har brug for et nationalt regelsæt. I dag eksisterer et set i international sammenhæng enestående samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker i Danmark, dette blandt andet på trods af den udfordring, at vi ofte katalogiserer i forskellige MARC-formater (MAchine-Readable Cataloging). Med et nyt fælles regelsæt baseret på RDA undgår vi nu, at samarbejdet mellem danske biblioteker udfordres af varierende katalogiseringsregler – på bekostning af brugerne.
I 2020 kom en revideret version af RDA. I denne er fleksibiliteten i regelsættet øget markant. Det betyder, at vi i Danmark kan tilpasse RDA til en praksis, der giver mening for netop os. Med RDA får vi en fælles metadataforståelse, begrebsverden og ikke mindst datamodel med de andre RDA-katalogiserende lande.
Bedre søgemuligheder for brugerne
For at kunne implementere RDA i Danmark har man brug for at have et såkaldt autoritetspostregister. Et sådant er under forberedelse og vil indeholde poster med autoriserede data for personer, korporationer og værker.
Posterne om personer vil hjælpe brugerne med at søge eksakt og udtømmende. I disse poster kan der registreres flere data såsom nationalitet og køn, så søgemulighederne forbedres. Man vil eksempelvis kunne søge på kvindelige forfattere fra et givent land. En anden fordel er navneformer. Et klassisk eksempel er Karen Blixen, som udgav under flere navne. De forskellige navneformer vil blive registreret i autoritetsposten for personen og vil ikke skulle gentages i alle bibliografiske poster for bøger af Blixen. I den bibliografiske post vil katalogisatoren kunne nøjes med at tilføje én identifier, der linker til autoritetsposten, hvormed uddybende forfatterinformation og se-henvisninger kan holdes uden for den bibliografiske post, men er søgbare.
Værkposterne vil få stor betydning for brugerne i særligt brugergrænsefladen. I dag kan man værkvise algoritmebaseret, men med værkposterne er der mulighed for at skabe metadata i den form, som man rent faktisk ønsker at bruge den. Hermed vil RDA og VERA kunne hjælpe brugergrænsefladerne i biblioteksverden til at leve op til de brugerforventninger, der er opstået gennem søgemaskiner som f.eks. Google.
I praksis er der indgået aftale med KOMBIT, som sammen med DBC Digital A/S skal stå for at implementere RDA i Danmark. Implementering forventes gennemført i løbet af to-tre år.
■ Kort sagt med beslutningen om at tage RDA i brug i den fælles biblioteksinfrastruktur tager den danske biblioteksverden springet til en mere brugerfokuseret formidling. Nørdet for nogle, men helt afgørende for effektive biblioteker og nemmere søgning for brugerne.
Om forfatterne
Alle nuværende og tidl. medarbejdere ved Det Kgl. Bibliotek:
Emilie Sørine Ullerup, Det Kgl. Biblioteks kontaktperson til European RDA Interest Group (EURIG) 2022- og medlem af Nationalbibliografisk Udvalg (NBU) for Det Kgl. Bibliotek, 2023-
Leif Andresen, medlem af NBU 2021-2022, formand for Bibliografisk Råd 2016-2019 samt Det Kgl. Biblioteks kontaktperson til EURIG 2018-2022.
Marie Mærsk Deleuran, medlem af NBU for Det Kgl. Bibliotek, 2021-
