Skrevet af
Hvad sker der, når de unge får nøglen til biblioteket? Hvilke perspektiver på formidling, indhold og deltagelseskultur har de unge selv? Hvordan tilrettelægger unge arrangementer for unge? Hent ny viden i resultaterne fra OWN IT – Build your library. Et projekt hvor unge er blevet ansat som kulturformidlere.
Odense Bibliotekerne, Næstved Bibliotek og Borgerservice og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne har i årene 2022-2023 iværksat og gennemført OWN IT – Build your library. De unge ‘ownere’ har været ansat på de tre biblioteker til at planlægge og gennemføre arrangementer for andre unge og har stået for at kommunikere om arrangementerne på sociale medier og i andre sammenhænge.
Unge tiltrækker unge
Unge læser mindre, og de læser mindre af lyst. OWN IT-projektet blev sat i gang for at skabe en ny måde at tænke bibliotek for unge på og ud fra tanken om, at unge tiltrækker unge og ved, hvad unge interesserer sig for. Samtidig bygger projektet på tilgange om samskabelse mellem bibliotekarer og brugere, deltagerkultur og ungeinvolvering, da unge har ret til at blive hørt og deltage i forhold, der omhandler dem. Sidst men ikke mindst bygger projektet på ønsket om at tiltrække flere unge, da de ofte bliver overset som målgruppe i en fritidskontekst. Det er i hvert fald det billede, der træder frem i interviews med ownerne, 15 unge mennesker. Det er disse interviews og observationer af nogle af ownernes arrangementer samt evalueringer fra de unge og fra bibliotekarerne denne artikel bygger på.
Biblioteksrummet – “et sted at være”
De tre biblioteker ansatte unge i alderen 15-20 år i et fritidsjob, hvor deres opgave var at skabe tilbud for andre unge. Jobopslaget kom ud på ungdomsuddannelser, på bibliotekernes SoMe-platforme og som plakater og flyers på bibliotekerne. Ansøgertallene var ikke høje, men store nok til, at der på hvert bibliotek kunne ansættes en gruppe af ownere med forskellige aldre, køn, interesser, baggrunde og aktuelle uddannelser.
Samstemmende udtrykker de unge, at de ønsker at ændre for-ståelsen blandt andre unge om, at bibliotekerne ikke blot er et sted, hvor “unge søger hen for at læse den 800 siders nye roman eller den intellektuelle digtsamling på russisk”, som en af dem siger med et glimt i øjet i et gruppeinterview.
I et andet interview udspiller denne lille samtale sig om unges relation til biblioteket:
Owner 1: “Men altså jeg synes da helt klart, at det er sådan noget her, vi skal lave for at få skabt en form for et godt ry om biblioteket og en rar stemning.”
Owner 2: “Ligesom der er mange andre ting på biblioteket end bøger. At der er nogle andre grunde til at komme som ung også. Og give noget mere kultur – og ikke bare, at det er bøger.”
Owner 3: “Også for at sige, at unge hører også til på biblioteket i en eller anden grad ud over at læse og lave lektier.”
Samlet set peger projektet på, at de unge finder det vigtigt at formidle, at biblioteket ikke kun er et sted, hvor man kan låne bøger. Som en anden owner siger, så vil de gerne gøre op med den “negative stereotyp om biblioteker […], at det er et kedeligt sted for gamle mennesker eller små børn” og vise, at biblioteket godt kan være “et sted man kan være”. Det afspejler ownernes arrangementer ved at lægge vægt på at skabe “hygge”, “stemning”, “lege”, “mulighed for samtale” og “nørkleri” og at “være og tale sammen”, “mødes med andre” og “samle en form for crowd” for at bruge nogle af de unges ord og formuleringer.
Et godt arrangement for unge er ikke dyrt
Projektet konkluderer, at de unge ønsker at skabe deltagelsesmuligheder for andre unge ved at inddrage deltagerne og skabe ligeværdige arrangementer. De arrangementer, der havde størst tiltrækningskraft i forhold til antal unge deltagere, var arrangementer, hvor unge kan komme sammen og gøre noget sammen. Det var f.eks. strikke- og hæklearrangementer, readathons og spilaftner med et “twist af litteratur og musik”, som en af ownerne formulerer det. På alle tre biblioteker havde de unge succes med at lave fællesskabende arrangementer som f.eks. “Litteraturbingo”, hvor de selv havde lavet bingoplader ud fra en bred viden om litteratur, film og musik, eller “Poetry hours”, hvor de unge selv lavede forskellige digtskriveøvelser for de andre unge deltagere.
På hvert af de tre biblioteker havde de unge et budget til rådighed, sådan at de kunne hyre eksterne oplægsholdere, men det var ikke centralt i deres planlægning. Faktisk havde de så svært ved at bruge disse penge, så bibliotekarerne måtte opfordre dem til det. De kunstnere og oplægsholdere, de fandt frem til tematiserede f.eks. kønsidentitet og -roller, krystaller og tarotkort, poetry slammere og sidst men ikke mindst en Bookart-workshop med to graffitikunstnere, hvor de unge ud fra øko-noveller selv prøvede kræfter med at male graffiti.
Gennemgående for alle de unges arrangementer er imidlertid, at pizza og/eller andre former for snacks og hygge tiltrækker unge. Også da de oftest først har tid til at komme på biblioteket, når det er sen eftermiddag eller aften.
■ OWN IT-projektet viser, at unge kommer på biblioteket, når de erfarer, at det er et mulighedsrum, hvor de kan mødes og være sammen med andre unge, få anderledes oplevelser med litteratur, kan “nørkle” og gøre noget sammen: Snakke, hygge, spille og bare være. Det er ikke nødvendigvis envejskommunikation og formidlende foredrag, der tiltrækker unge. Som én af de deltagende bibliotekarer udtrykker det: “Det skal være slut med at invitere de unge til foredrag med lange stolerækker.”
Hent Gode råd fra OWN IT. Og se mere om projektet på www.odensebib.dk/page/projekter.
Ayoe Quist Henkel, lektor VIA UC, og følgeforsker på projektet.
