INTERVIEW
Samfundet, skoler og biblioteker har fokus på og arbejder for børn og unges læsning. Hvordan knækker vi koden, og hvordan inddrages børnene selv?
Læseglæden er lav blandt danske børn. Eksperter fra skole-, biblioteks- og forlagsverdenen har endnu ikke knækket koden til, hvordan læsning kan blive til andet og mere end en instrumentel færdighed hos de unge generationer. Over 40 biblioteker deltager i udviklingsprojektet Det starter med børnene. Projektet fokuserer på at inddrage de sande eksperter: Børnene selv.
Børn og brugerinddragelse
Hvad kræver det af ledere og medarbejdere at arbejde systematisk med børneinddragelse? Hvad er gevinsten, og hvorfor er det så svært i praksis?
Det er nogle af spørgsmålene, som projektejer Tina Bang Jakobsen, leder ved Aalborg Bibliotekerne,
og Line Nordbo, direktør for CoCreators og konsulent på projektet, reflekterer over i dette interview.
“Vi står over for den udfordring, at de større børn ikke oplever biblioteket som et relevant og attraktivt tilbud i deres liv. De bruger det ikke i tilstrækkelig grad. Det ved vi fra undersøgelsen Børn og unges læsning 2021. Som velmenende, voksne fagfolk har vi taget adskillige initiativer. Det ser dog ikke ud til, at det er noget, der rammer helt plet hos børnene. Min analyse er, at vi ikke er tæt nok på børnenes livsverden. Hvis vi kender målgruppen bedre, rammer vi den bedre. I projektet udvikler vi sammen med børnebibliotekarer fra hele landet metoder, sådan at vi får en bred vifte af måder at inddrage på”, siger Tina Bang Jakobsen.
Hun understreger, at børneinddragelse ikke er lig med at give al magt til børnene: “Vi skal sætte rammerne for inddragelse, og det kræver metoder og facilitering. Samtidig skal vi turde at give slip på den traditionelle bibliotekarfaglighed, der handler om at være ekspert på litteratur og materialevalg. I Vesthimmerland og Silkeborg har man for eksempel eksperimenteret med at lave en proces for, hvordan børn kan være med til at bestemme, hvilke bøger der skal købes ind.”
Line Nordbo har i en årrække arbejdet med brugerinvolvering, blandt andet som producent i B&U hos DR, hvor hun i sin tid etablerede en brugerinddragelsesredaktion. Her var børn med til at udvikle indhold til børn. Line Nordbo fremhæver, at folkebibliotekerne står over for de samme udfordringer som andre institutioner:
“Rigtig mange kulturinstitutioner har ikke fat i børnene. Tallene taler deres tydelig sprog, så selvom man er virkelig dygtig til sit fag, kræver det nye veje for at lokke børnene tilbage – eller ind for første gang. Vi er mange voksne, der tror, vi ved, hvad børn tænker, men uden at spørge dem, aner vi intet. Deres virkelighed ændrer sig hele tiden! Den erkendelse skal man nå frem til. I DR er det mange år siden, at man startede med at inddrage børn konsekvent i indholdet. Men det kræver mod og en markant ændring af mindset, når man skal invitere andre ind i det arbejde man ellers er ekspert i.”
Ledelsens opgave
En ting er et opgør med egen faglighed. Noget andet er de ledelsesmæssige perspektiver. Hvad kræver det at få børneinddragelsen til at fungere ikke blot af navn, men også af gavn? Tina Bang Jakobsen giver en række bud:
“Når medarbejdere kommer med idéer til udvikling af børnebiblioteket, skal det være automatreaktionen at spørge: “Hvad siger børnene?” Igen og igen. Som leder skal man også være risikovillig. Når rammen er sat, og børnene er blevet inddraget, så er man nødt til at gøre det, de foreslår. Også selv om man ikke kan lide det”, siger Tina Bang Jakobsen og fortsætter:
“Derudover skal man være tydelig i dialogen med medarbejderne om, at børneinddragelse ikke er en genvej til hurtig succes. Man kommer til at ramme forkert i inddragende processer. Sådan er det, når man eksperimenterer. Fejl er en del af arbejdet, og de skal ikke gemmes væk som noget uprofessionelt. I eksperimenttankegangen ligger der også en vilje til at arbejde med kortere aftræk.
Ofte laver vi meget skrivearbejde, før vi prøver noget. Vi forbereder 80 procent og afvikler 20 procent. Det er tit bedre at teste noget i lille skala først og derefter justere. Du kan bede dine medarbejdere om at lave små prøvehandlinger her og nu. Gå ned i udlånet og spørg tre børn om de vil være med til at lave en udstilling. På den måde bliver det en del af fagligheden, at man kan håndtere kort aftræk.
Det er også en ledelsesopgave at snakke om, hvilke kompetencer der er brug for. Dem, som vi normalt ser som de fagligt dygtige, er ikke nødvendigvis dygtige til at inddrage børn. Det kan være et parameter, vi kigger på i forbindelse med rekruttering og kompetenceudvikling”, forklarer hun.
Som leder er det også afgørende, at man giver tid til de metoder, børneinddragelse kræver i praksis. Line Nordbo peger på, at ægte og vedvarende interesse for børns livsverden er et vigtigt afsæt:
“Man kan ikke nøjes med at inddrage sit eget barn eller familiens to kusiner. For selvom børn har en masse tilfælles, så kan der være stor forskel på, hvad børn kan lide, tænker og synes afhængig af deres kulturelle, geografiske eller økonomiske baggrund. Derfor er det en god idé f.eks. at finde et par meget brogede skoleklasser eller lignende, så man sikrer et mangfoldigt kor af stemmer og husker at inddrage dem igen og igen.
Som voksne skal vi konstant være nysgerrige og ikke antage, at vi ved bedst – for eksperterne på børnenes liv, er børnene selv. Når børneinddragelse virker i en bibliotekskontekst, så vinder man ikke bare aha-oplevelser og et øget udlån af materialer. Man får forhåbentlig også en ny måde at tænke bibliotek på, når man inviterer fremmede øjne med ind i maskinrummet, for det er en unik mulighed for at matche målgruppes behov og tilgange til ens egen biblioteksfaglighed.”
■ Projektet kan være nøglen til at ændre børns udfordrede læsekultur, samt til hvordan nationale kampagner bedst formidles til børn både fysisk og digitalt på samme tid. I alt 45 folkebiblioteker, eReolen GO! og en masse børn deltager i projektet, der afsluttes i 2023.
LISBET VESTERGAARD, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
OM Det starter med børnene
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Aalborg Bibliotekerne er projektleder, mens Herning Bibliotekerne, Aarhus Bibliotekerne og Det Digitale Folkebibliotek er med som projektpartnere. Line Nordbo, CoCreator, er faglig konsulent og facilitator. Bibliotekskonsulent Lisbet Vestergaard er evaluator.
