LEDER
Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på henholdsvis 4. og 9. klassetrin, udkommet i 2023, er de danske børn og unges læsefærdigheder faldende. Samtidig viser undersøgelsen Børn og Unges Læsning 2021 fra 2022, at også børn og unges læselyst i dag falder med alderen.
Det går tilbage med læseevnerne hos en relativt stor gruppe elever. Og som Simon Skov Fougt, forsker og leder af den danske del af PIRLS, har påpeget, mellem en fjerdedel og en femtedel kan godt nok rent teknisk læse, men de har meget svært ved at forstå, hvad de læser. Noget skal gøres. For som bekendt er læsning al lærings moder.
Børn fortjener rum for læsning. Mange børn tilbringer dagen i skole, sfo og klubber, som ofte er på samme matrikel. Børn og unge tilbringer mange af ugens timer udsat for larm og forstyrrelser, fra teknologi eller omgivelser – og under stadigt voksende præstationspres fra omgivelser og sociale mediers perfekthedsidealer. Hvor og hvornår skal de kunne udvikle sig i fred og finde muligheder for at læse og fordybe sig, for eksempel i en god bog.
Paradoksalt nok er vi aldrig i tvivl om, at voksne på møder og konferencer har brug for ‘breakout-sessions’ for ikke at sløve hen, mens børn bare forventes at være i samme omgivelser dagen lang. I min optik er det uretfærdigt, at børnene skal betale prisen for en stram kommunal økonomi eller spareøvelser, der reducerer skolernes rum som svar på ALT, fremfor at sikre skift i pædagogik, miljø og indeklima. Derfor vælger man ofte at lukke lokalbiblioteker og sammenlægge dem med skolernes PLC’er. ‘One size fits all’ tror vi nogle gange ude i kommunerne. Den holder ikke, vi må kigge nærmere på de lokale forhold.
Børn fortjener børnebibliotekarer. Børnebibliotekerne understøtter mange steder børns læsning ved at lytte og tilbyde flere aktiviteter, der styrker læseglæde og læseoplevelser. Det kan være læseklubber, fælles oplæsninger, forfatterbesøg, bogudstillinger, læsekonkurrencer, digitale værktøjer. Eller bare en god bogsnak.
Børn fortjener bedre end en læsekrise. De fortjener at opleve glæden, spændingen og fordybelsen ved at læse. De fortjener steder til at udvikle sprog, fantasi og kritisk tænkning gennem læseoplevelser. Det kræver gode biblioteker og gode budgetter for både fysiske og digitale medier. Det kræver dygtige og engagerede børnebibliotekarer, de findes heldigvis.
Hvad kan vi gøre for at vende den negative tendens?
Et af svarene er at sætte fokus på bibliotekerne og ikke mindst på børnebibliotekernes rolle som et vigtigt tilbud til børn og deres udvikling. Børnebibliotekarerne har en unik mulighed for at inspirere, motivere og understøtte børn i deres læselyst – og læseproces. Gennem et bredt og varieret udvalg af bøger, der appellerer til alle aldre, niveauer og smag. Børnebibliotekerne kan også samarbejde tættere med skoler, forældre og andre aktører omkring børnene. Det kan ske gennem fælles projekter, kampagner og dialog.
Lad os give børnene bøgerne tilbage. Lad os give dem rum, støtte og tid til at læse ved at styrke vores lokale folkebiblioteker. Og meget gerne i et tværgående samarbejde med vores skoler.
