LEDER
Folkebiblioteket er en kerneopgave for samfundet. Vi har lige taget vi hul på 2024, og her vil vi i Danmarks Biblioteksforening for alvor kigge bag om biblioteksloven fra 2000 – og se, hvor dens formål trænger til eftersyn. Biblioteket er i en ny virkelighed, og er i dag ikke alene et hus for bøger men i høj grad også for mennesker. For indsigt, udsyn – for dannelse og demokrati.
Tiden er præget af voldsomme forandringer. Vi ser det i en konfliktfyldt og polariseret verden, som påvirker alle samtidig med, at teknologien og den kunstige intelligens ændrer både vores måde at arbejde og være menneske på, på godt og ondt. Men det stiller nye krav til at kunne indgå i den demokratiske samtale og skelne det virkelige fra det kunstige. Det kræver også, at vi styrker vores uenighedskompetencer og sætter bibliotekets rolle i spil som dannelses- og velfærdsinstitution.
Alex Vanopslaghs (LA) forslag tidligere i år, skal han have tak for. Han skrev, vi skal have færre biblioteker, fordi folk låner færre bøger. Det rejste en sand lovestorm omkring biblioteket fra brugere til minister.
For mig var det det lidt en hønen-og-ægget historie. For 1) mon ikke lånertallet havde været det samme, hvis bibliotekerne havde haft lige så mange bibliotekskroner osv. at gøre godt med som tidligere og 2) bibliotekerne i dagens Danmark skal en hel masse andet, har han mon forstået formålet med biblioteket i dag? Bøger, og alt hvad biblioteket bruger energi på, er midler. Formålet med biblioteket er ikke som sådan bøger men dét, biblioteket kan gøre for og ved os mennesker. Løfte, danne og styrke os – som oplyste mennesker og som demokratiske borgere i vores samfund.
Det er en væsentlig årsag til Danmarks Biblioteksforenings stærke ambition om og politiske fokus på at få skabt en opdateret bibliotekslov, der styrker bibliotekernes muligheder. Det kræver et stærkt fagligt fokus at få argumenteret bibliotekernes nødvendighed ind på den prioriterede politiske dagsorden, når regeringen skaber lovprogrammer. Derfor skal vi have styrket det grundlæggende faglige arbejde i bibliotekerne. Ikke blot de klassiske bibliotekariske færdigheder, som er under pres og tiden råber på, men vi skal også styrke de relationelle kompetencer for at inddrage og modvirke polariseringen, ved at udstyre mennesker med muligheder for at kunne deltage i samfundet. Uanset hvad deres baggrund måtte være.
Det vil Danmarks Biblioteksforening kæmpe for. Selv og sammen med vores mange partnere som f.eks. andre centrale aktører, Bibliotekschefforeningen, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre og DM, som lige er blevet medlem af Danmarks Biblioteksforening efter sammenslutning med Forbundet Kultur og Information (KI) 1. november. Stort tillykke til KI-medlemmerne, der havde modet til et massivt ja, og til formanden og hovedbestyrelsen, der i princippet turde nedlægge sig selv, og nu er genopstået i DM-regi.
Også i Danmarks Biblioteksforening har vi sat fornyet fokus på en styrket organisation. Og her vil jeg gerne fremhæve og slå et slag for DB’s faglige ben. Dét, der gør DB unik, er netop vores medlemmer, her kæmper kommunernes politikere og biblioteksfolket side og side for biblioteket af kvalitet. Og for borgernes adgang til indsigt, udsyn og egen dannelse.
Lad os sammen kridte skoene og arbejde for en bibliotekslov med et fremadrettet, opdateret formål. Så ingen kan være i tvivl om bibliotekets betydning for vores demokrati, og hvad biblioteksopgaverne er i dag!
