Skrevet af
Paw Østergaard Jensen (A)
LEDER
Der er megen ære i at være minister for kultur. Jakob; du har været ude og titulere dig selv som minister for demokrati og dannelse. Det er stærkt og det forpligter.
Historisk var kulturministeriet ved grundlovens indførelse i 1849 et område under kultusministeriet, der desuden også omfattede undervisning, forskning og kirke. Senere er undervisning og forskning skilt ud, og i denne regering også kirke.
Danmarks Biblioteksforening sætter umådeligt stor pris på den stærke plads demokrati, dannelse og mental trivsel blandt børn og unge har fået i regeringsgrundlaget. Et andet fokus er det demokratiske perspektiv, så at sige at få alle med ombord i projekt kulturelle oplevelser, sammenhængskraft og dannelse. At bruge kultur som løftestang som en af mulighederne for at få de resterende 45.000 unge uden uddannelse i gang med en mere meningsfuld tilværelse med fremtidsperspektiver, værdsætter vi også er adresseret. Vi tror grundlæggende, at kulturen som branche, arena for deltagelse og oplevelsesrum kan bidrage meget mere til løsningerne, end vi gør i dag.
Biblioteket er nævnt eksplicit, det er vi glade for. Ligesom vi med stor tilfredshed har set, hvordan du har sat gang i en proces med at indsamle input til en ny kulturpolitisk redegørelse. Den første i 25 år. Biblioteksforeningen er sammen med andre kulturinteressenter og organisationer indbudt til deltagelse, det gør vi selvfølgelig, og efter grundig overvejelse i Forretningsudvalget har vi sendt vigtige pejlemærker ind til ministeriet: Biblioteket i samfundets tjeneste, læsning skaber viden, trivsel og er et pas til kultur, folkelig deltagelse og bæredygtig udvikling, biblioteket styrker digital inklusion, biblioteket skaber et levende og åbent demokrati og endelig – en ny lov kan indfri bibliotekernes fulde potentiale.
For det er jo en kendt sag, at landets lov om biblioteker har mere end 20 år på bagen, og især dens formål trænger til et løft. Ikke bare en opdatering, men også til at blive styrket. Bibliotekets kerneopgave – at skabe fri og lige adgang til viden, indsigt og kulturoplevelser – skal fremtidssikres, og så skal bibliotekets demokrati- og folkeoplysningsopgaver med. Som i den nyeste finske lov skal bibliotekets store potentiale omkring aktivt borgerskab og ytringsfrihed indtænkes. Ligesom vi skal lade os inspirere af den norske bibliotekslov fra 2014, hvor det understreges, at “Folkebibliotekerne skal være et uafhængigt mødested og arena for offentlig samtale og debat”.
At bibliotekerne i det hele taget spiller en væsentlig rolle for både det enkelte menneske og for samfundets udvikling er afgørende at få med både i forhold til at understøtte læsning og læsekultur aktivt og også digital dannelse og basale søgekompetencer. For mig er det desuden vigtigt, at der er kultur til alle, det er for mig at se vejen til at få samfundet til at hænge sammen og vigtigt i vores demokrati.
“Store dele af kulturområdet lider af forældet lovgivning og tilsandede strukturer. Gammelkendte problemer bliver ikke løst. Åbenlyse potentialer bliver ikke indfriet”, fremhæves det i regeringsgrundlaget. Jeg kan kun tilslutte mig. Bibliotekernes lovgrundlag er mere end 20 år gammelt og skal opdateres, hvis bibliotekets potentialer skal udfolde regeringsgrundlagets idé om kulturen som en grundpille i samfundsudviklingen. Biblioteksfunktionen bør ikke kun afspejles i biblioteksloven, men også indtænkes som et svar på samfundets udfordringer på tværs af sektorer og som indgangen til samfundet for mange borgere. En lovrevision, eller blot en ny formålsparagraf, vil kunne styrke bibliotekerne og bidrage til at indfri bibliotekernes fulde potentiale.
Velkommen til Topmødet i Odense. Jeg ser frem til vores debatter
om bæredygtige biblioteker og en stærk kulturpolitik.
