Tolerance eller hvad?

LEDER

Danmark er et tolerant land, danskerne er tolerante. Eller rettere sådan er det billede af os selv, vi godt kan lide. Holder det?

Man kan nogle gange godt blive i tvivl. Især når børneprogrammer bliver genstand for smædekampagner på sociale medier, får negativ opmærksomhed i nyhedsudsendelser og gøres til genstand for holdningspolarisering i en sjældent set grad. Kritik er en ting, hadtale en helt anden.

Onkel Reje bliver skældt ud for sin frækhed og angiveligt grænseoverskridende opførsel. Jeg tænker så på min barndoms Kaj og Andrea, der sang om “missetanden”, og hvad dét ville blive til, når man bakker ‘snagvendt’…

Dansk børne-TV har været og er fortsat vidt berømt. Jeg tror, det er fordi, det er i børnehøjde, det ér simpelthen sjovt på børnenes præmisser. Så hvorfor denne nye kritik? Er vi blevet bornerte eller fordømmende? Vi så det også på Frederiksberg Bibliotek midt i april, hvor nogle få ‘ville beskytte børnene’ imod et dragshow, der indgik i en børnekulturnat. Vi har set det i balladen om tv-figuren John Dillermand i 2021. Enkelte vil skærme vores børn, pakke dem ind i vat. Andre voksenforargede prøver at skabe problemer omkring ting, børn finder sjove.

Jeg tror, man tillægger børn et voksenperspektiv for at promovere en art ny puritanisme via de sociale medier.
De er blevet en politisk kampplads, hvor også landspolitikere udtaler sig mere end nogensinde. 00’erne bød på mange værdipolitiske debatter, og begreber som nultolerance og normalisering var populære.
Men hvis det normale bliver smallere, og der ikke er tolerance, er der ikke langt til at føle sig forkert og anderledes; måske endda til en diagnose og behandling. Flere børn og unge end nogensinde mistrives – og stadig flere medicineres. Bliver der lavere til loftet, støder flere mod det og mistrives mentalt og fysisk.

Samlet set – hvor bringer det vores mellemmenneskelige relationer og værdier hen? I hvert fald ikke til et retvisende billede af, at vi danskere er tolerante, rummelige og nysgerrige.

Bibliotekerne er lokalsamfundets fælles sted for viden, oplevelser og refleksion. De skal gå forrest, vi har et ansvar her. Her skal man kunne finde litteratur, hvori man både kan spejle sig selv og blive klogere på det fremmede. Som også i bibliotekets arrangementer i øvrigt. Som konceptet ‘menneskebiblioteket’ hvor man kan låne et menneske at snakke med, spørge om alt og blive klogere gennem mødet.

Ikke mindst på børnebibliotekerne må vi godt udfordres og udvikle vores ‘verdenssyn’. På børnenes præmisser selvfølgelig. Ligesom dét historisk og aktuelt er en naturlig del af dansk børne-TV, når det er bedst.

En side vi måske kunne give mere plads og omhu. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har lige lanceret kulturredegørelsen. Spændende læsning, som vi vil tale meget mere om hele året. Fokus er bl.a. på børns læselyst, gaming og nettet og den slags samt adgang til musikskoler og kulturpas. Alt sammen vigtigt, men vi må ikke glemme noget centralt. Børnekultur skal være generøs og give børn rum til undren og nysgerrighed. Gerne med gode grin og humor.

God sommer!