Bibliotekschef Tina Pihl modtog prisen sammen med borgmester Michael Vindfeldt (A), rådformand for Kultur og fritid, Lone Kofoed (F) og drag-performerne Diana Diamond og Di Di Cancellera ved Danish Rainbow Awards den 27. september i Cirkusbygningen i København.
”Prisen blev givet, fordi vi i marts – på trods af debat, demonstrationer og trusler – holdt fast i at afholde et planlagt arrangement, der formidlede bogen Børnene fra Sølvgade af Rene Toft Simonsen. Arrangementet på biblioteket var lige som bogen en hyldest til mangfoldighed. Vi arbejder hver dag med at gøre litteraturen aktuel og levende og på at skabe et bibliotek, hvor alle føler sig inkluderet, uanset baggrunde og overbevisninger”, lyder det fra Frederiksberg.
Læs debatindlæg af Tina Pihl i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2023.