DEBAT – Biblioteket skal turde stå stærkt som guide ved at kvalitetsstemple viden og være til stede i de rigtige kanaler. Det kræver et opgør med en grundlæggende tradition om at stille til rådighed og en grundlæggende opfattelse af biblioteket som et fysisk sted.
I foråret blev Biblioteket Frederiksberg katalysator for en heftig værdidebat om kønsidentitet omkring et dragshow i børnehøjde. Bibliotekschef Tina Pihl reflekterer over, hvordan bibliotekerne kan stå som garant for viden, når holdninger er vigtigere end fakta og internettets ekkokamre bliver informationskamre.
Den 13. marts 2023 afholdt Biblioteket Frederiksberg på Den Lille Kulturnat et dragshow i børnehøjde, hvor to dragkunstnere optrådte med Disneysange iført store balkjoler. Showet var valgt, fordi det havde et tema baseret på et litterært oplæg, Børnene fra Sølvgade af René Toft Simonsen, hvori fire forældreløse børn får hjælp af Miss Nelly, der skaber tryghed for dem. Miss Nelly er en mand, der kan lide at gå i dametøj.
Showet medførte en debat i pressen og på de sociale medier, hvor linjerne blev trukket skarpt op.
Bibliotekets rolle som folkeoplysende institution fyldte meget lidt i debatten, mens Biblioteket Frederiksberg fastholdt, at bibliotekets rolle er at understøtte en debat. Bag dette udsagn ligger en stor og flot tradition for folkeoplysning, som er kernen i folkebiblioteket. Dette skaber fri og lige adgang til information, formidler indsigt til befolkningen, så borgerne er i stand til at tage vare på eget liv og det fællesskab, som er demokratiet.
Debatten i forbindelse med dragshowet viste med al tydelighed, at fri og lige adgang til information har ændret karakter, og spørgsmålet er, om biblioteket i sin selvopfattelse er fulgt med.
Værdier frem for fakta
I debatten argumenterede modstandere ud fra et værdisæt, der primært hylder kernefamilien og de klassiske kønsroller. I en antiwoke værdidebat som denne sættes imidlertid ofte grundlæggende spørgsmål ved fakta. Debatter om f.eks. klima, køn og vacciner baseres ofte på overbevisninger, der substantieres ved fakta, der ikke altid er genkendelige af verden i øvrigt. Flere journalister spurgte aktivisten Isla Månestråle, hvilke undersøgelser hun baserede sine udtalelser på, uden at hun lige kunne huske det.
Bibliotekets ståsted er en oplysningstradition, der vægter fri og lige adgang til information som grundlaget for en oplyst befolkning. Biblioteket har hermed et unikt ståsted, og tiltroen til det er høj blandt befolkningen. Platformen bliver dog ikke udnyttet til sit fulde potentiale. Bibliotekerne hænger fortsat fast i en idé om, at de skal ’stille til rådighed’. I stedet skal biblioteket være en guide, der viser vej i junglen af information og misinformation. Det må turde kvalitetsstemple og promovere og samarbejde med f.eks. universiteter, hvis det ikke selv kan.
Internettets glæder og forbandelser
Viden dissimileres ikke længere som i bibliotekets barndom, hvor forlag var det første kvalitetsstempel i udgivelsesprocessen, og hvor aviser gennem deres journalistik også stod for en kvalitetsstempling. I dag har internettet som bekendt en stor indflydelse på, hvordan holdninger såvel som information og misinformation spredes. #MeToo spredtes ved et hashtag, og Black Lives Matter er primært organiseret gennem online communites.
Også tilhængere af antiwoke dagsordener har internettet som sin primære kilde for information. Journalisten Kelly Weil beskriver i bogen Off The Edge (2023) Flat Earth-bevægelsen. Den 150 år gamle teori fik nyt liv efter tilhængere i 2014 begyndte at poste på Youtube og Facebook. De fleste konvertitter fik i første omgang videoerne i deres feed, fordi de i forvejen var interesserede i diverse konspirationsteorier og alternative forklaringer. Weill viser, hvordan Flat Earth bevægelsen tog fart, ikke mindst fordi de to platformes algoritmer foreslår indhold, som ligner det, brugerne allerede er interesseret i. Weill citerer en undersøgelse, hvor en tidligere Youtube ansat afprøvede, i hvor høj grad Google og Youtube henviste til Flat Earth teori. Google henviste til det 20% af gangene og Youtube 35% af gangene. Drejede det sig om en, der allerede ser Flat Earth videoer var det 90% af gangene (s. 104-105).
Internettets ekkokamre og misinformation giver biblioteket en ny opgave i at være til stede med viden, så debatten har mulighed for at basere sig på anerkendt viden.
Bibliotekerne har allerede så småt taget opgaven på sig med guides til litteratur, podcasts, kampagner mod fake news, communities om forskellige emner som f.eks. børns digitale dannelse, og i den fysiske verden samarbejder de f.eks. med skolerne om biblioteksorientering og kildekritik.
Ikke desto mindre udfordrer opgaven biblioteket og dets beslutningstagere grundlæggende. Det er nødvendigt at tage stilling til, hvor information skal ud, og hvordan biblioteket får den kanaliseret de rigtige steder hen. Biblioteket Frederiksberg har lavet miniforsøg, hvor det f.eks. har arbejdet med at være til stede på Twitter og Instagram med at tweete aktuel information i forbindelse med kultur- og sportsarrangementer. Forsøgene hører til i den lette ende, men hvad ville der ske, hvis Danmarks biblioteker tweetede henvisninger til miljøundersøgelser i en klima-debat eller til to divergerende, men validerede undersøgelser om det samme?
Det virtuelle bibliotek som væsentligt
Bibliotekets anden udfordring deler det med politikere, borgere og tit også eksperter. Det er idéen om, at det fysiske bibliotek er det rigtige bibliotek. Når Danmarks Statistik offentliggør tal med faldende udlån og faldende fysiske besøg, trækker det overskrifter, og bibliotekets død varsles. Når udlån af e-bøger og e-lydbøger stiger, varsles der også krise, fordi det udhuler budgetter til fysiske bøger og personale. Ligeledes varsles der på forsider stor krise, når børns læsning forringes bl.a. på grund af digital brug, og biblioteksorganisationer som Bibliotekschefforeningen giver håndslag på at styrke læsningen.
Kriserne og dagsordnerne er væsentlige, men for at bibliotekerne kan blive en reel guide i den virtuelle informationsjungle er det nødvendigt at ligestille det fysiske og virtuelle bibliotek.
De må være lige så optaget af virtuelle besøg på hjemmesider, i communities, i tweets og retweets som i fysiske besøgs- og udlånstal. Det er lige så nødvendigt med et håndslag for bibliotekets positive tilstedeværelse i de virtuelle rum som guide og vejviser og ikke kun give håndslag for at modvirke effekterne af det virtuelle rum.
■ Det kan ikke understreges nok, hvor væsentlig opgaven er. Bibliotekerne er børn af oplysningstiden, af troen på at oplyste borgere kan tage vare på eget liv og på fællesskabet. Opgaven er ikke blevet mindre af, at antallet af informationer er vokset kolossalt. Den er heller ikke blevet mindre af, at værdidebatter er blevet polariserede. Det er derfor væsentligt med politisk opbakning til, at bibliotekerne bliver guider i det virtuelle rum, og til at bibliotekerne påtager sig at udvikle opgaven.
Debatindlæg i Danmarks Biblioteker afspejler alene skribentens personlige holdning.
Tina Pihl slutter med udgangen af oktober efter 15 år i Frederiksberg Kommune, heraf de 12 som bibliotekschef for at blive afdelingsleder for Kultur og Fritid i Sorø Kommune.
