Offentliggørelse af Dubai som værtsby for WLIC 2024 sendte den internationale biblioteksorganisation ud i høj søgang i sommer forud for årets verdenskongres i Rotterdam sidst i august. Men nu skal der andre boller på suppen, fortæller Kirsten Boelt.
IFLA er ikke alene bibliotekernes fælles organisation, IFLA er også det fælles talerør internationalt overfor bl.a. FN, UNESCO og ophavsretsorganisationen WIPO. Med IFLA WLIC 2023 overstået i Rotterdam møder bladet Kirsten Boelt, medlem af IFLA Governing Board (GB) for de næste to år. Hvordan står det i hendes optik til IFLA i dag.
– Vi lægger en usædvanlig turbulent toårsperiode bag os. Men med ny præsident, Vicki McDonald, og et nyvalgt Governing Board på plads fra generalforsamlingen den 23. august i Rotterdam retter vi blikket fremad. Hertil kommer, at den nyansatte generalsekretær, Sharon Memis, nu er godt i gang med arbejdet og skaber en tillidsfuld arbejdskultur på hovedkvarteret. Arbejdsro og fokus på bibliotekernes udvikling og vilkår verden over er igen målet. Selv om vi må nok vente mere debat om WLIC 2024 i Dubai, skal vi videre.
Elefanten i rummet
IFLA-verdenskongresserne afholdes hvert år i august, hyppigst i den vestlige del af verden, og samler omkring 2.500-3.000 delegater. Straks efter forårets ordinære valg til alle IFLA’s organer, kom den nu afgåede præsident Barbara Lison og GB i sommer ud i høj bølgegang.
Først med offentliggørelsen af Dubai som værtsland i 2024. Her reagerede store dele af verdens bibliotekssektor med vantro. “Det er uacceptabelt, hvis bibliotekernes verdensorganisation IFLA holder den årlige kongres i et land, hvis det betyder, at det forhindrer os i at arbejde for mål som forsvarer for adgang til information og for at fremme åndsfriheden, sådan som den er fastlagt i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder”, lød det bl.a. fra Paw Østergaard Jensen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening.
Hvad skete der lige der, hvad ligger bag den beslutning?
– Flere forhold. Praktisk logistik er det ene. Blandt de ganske få ansøgere til værtskabet var den eneste økonomiske mulighed Dubai. Det andet – mener vi noget med, at IFLA er global, må vi begynde at se i øjnene, at kongressen nogle gange skal holdes i dele af verden, hvis lande ikke ligger på linje med vestlige demokratier og deres politik. Det skal dog tilføjes, at med godkendelsen af Dubai, oplyste værtsansøgerne oprindelig, at man ikke ville blande sig i planlægningen af bibliotekernes verdenskongres. En kongres har ofte ytringsfrihed, pres på menneskerettighederne og tilsvarende spørgsmål på programmet helt i forlængelse af IFLA’s eget værdigrundlag og i øvrigt af f.eks. UNESCO IFLA Public Library Manifesto.
Sagen spidsede til, da IFLA efter en såkaldt rådgivende afstemning i juli valgte at sidde flertallet af stemmer overhørig og at holde fast i Dubai.
Man kunne få det indtryk, at den afgående politiske ledelse i IFLA var lidt tonedøv?
– Måske. I GB blev der gravet dybt i afstemningsresultatet. Europa og Nord Amerika havde langt flest nejstemmer, og det er også her, der er flest medlemmer/-foreninger af IFLA. Mens Oceanien, Asien, Mellemøsten og Nordafrika og Afrika syd for Sahara havde flest jastemmer. Det gav en lang debat, og en afstemning i GB med et ja til Dubai.
Vi kunne have overladt sagen til den nye ledelse. Men det ville have været lidt fejt bare at sparke sagen til hjørne og overlade den endelige beslutning til en ny præsident og et nyt GB.
Dét, der virkelig oprørte folk og fik det store fokus på kongressens session “In conversation with IFLA Governing Board” onsdag middag den 3. august i Rotterdam var situationen omkring f.eks. LBGTQ+. Fra Dubai var der i mellemtiden kommet udmelding om, at man kunne tale om alt på kongressen, men ikke om noget som i landet var ulovligt. Kort sagt et problem omkring f.eks. IFLA’s LBGTQ+ Users Special Interest Group. Det fremkaldte flere spontane protestindslag undervejs i Rotterdam-kongressen.
En afstemning på IFLA’s generalforsamling udviklede sig med et konkret modtræk.
Ifølge hollandsk lov, som IFLA er underlagt med sekretariat i Haag, skal en forenings generalforsamling gennemføres senest i juni. Derfor stemmes hvert år om udsættelse til august. Denne hidtidige proforma-afstemning ændrede karakter i år. Resultatet af afstemningen blev efter nogen forvirring på scenen og flere indslag fra salen til, at næste års generalforsamling ikke udsættes til august – og altså dermed ikke finder sted i Dubai. Noget som Danmarks Biblioteksforening, danske, nordiske og mange andre delegater stemte for.
– Så vidt så godt. Nu skete der så det helt uventede her godt en måned efter Rotterdam, at Emirates Library and Information Association trak deres invitation om at afholde IFLA 2024 i Dubai tilbage. Vi har derfor på GB-mødet 5. oktober drøftet sagen. Der holdes ingen verdenskongres i 2024 men igen året efter. Det vil sige næste WLIC bliver i 2025, men hvor er endnu åbent.
IFLA trækker i arbejdstøjet
De første GB arbejdsmøder er holdt og opgaverne gennemgået. Ifølge Kirsten Boelt starter IFLA nu på en frisk og vender nærmest bøtten. Hun glæder sig til de kommende to år og samarbejdet med både en ny generalsekretær, Sharon Nemis, ny præsident og nyt GB-hold.
Hvad kan vi vente, hvor ligger IFLA’s fokus det næste års tid?
– Allerførst vil jeg gerne pege på tre andre ting omkring Rotterdam-kongressen. Værterne i Rotterdam med Theo Kempermann, direktør for Rotterdam Bibliotekerne, i spidsen gjorde deres bedste for at skabe gode rammer for dette års WLIC. Resultatet blev flot deltagelse med 3.100 delegater fra 170 lande til de mange, mange møder afviklet under overskriften: Let’s work together, let’s library: Building a sustainable future through the SDGs. Heraf deltog 300 virtuelt.
Et nyt peer-learning format, platformen braindate blev godt modtaget og nåede op på omkring 1.400 brain-dates. Og endelig fik vi i Governing Board en god start på vores eget første møde fredag den 27. efter WLIC’s afslutning.
– I forlængelse af Dubai-debatten har vi nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til modeller for WLIC fremover. Den skal drøftes i GB og derefter med medlemmerne. I forhold til WLIC 2025 er der indkommet et par foreløbige forhåndsmeldinger.
Prioriterede arbejdsopgaver herudover er, fortæller Kirsten Boelt videre, blandt andet: Ny, mere strategisk orienteret kommunikationsstrategi. Bedre involvering af IFLA’s mange aktive, frivilligt arbejdende professionelle i alle dele af verden. Vurdering af effekten af IFLA’s seneste strukturændringer samt udvikling af en ny strategi for 2024-29. Og endelig opdatering og udarbejdelse af en frisk Trend Report. En sådan blev lanceret første gang i 2013 i Singapore og har haft en enorm politisk betydning dels i IFLA’s arbejde og fokus, men også i medlemslandenes og i deres biblioteksforeninger.
– Det tages der fat på, når hele GB igen mødes fysisk i Holland i sekretariatet i Haag. Det gør vi i starten af december, men forinden afholdes dog zoom-møder allerede i slutningen af september og i oktober, røber Kirsten Boelt, der bl.a. skal sidde i organisationens finans- og risikoudvalg sammen med kasserer Jaap Naber og to andre.
Udfordringerne har stået i kø!
Kirsten Boelt har som et par af IFLA’s øvrige nye GB-medlemmer valgt i dette forår gjort de seneste to års turbulens med.
Kan du kort opridse baggrunden for den tidligere uro?
– Kort fortalt skiltes vejene i 2022 for en mangeårig generalsekretær, Gerald Leitner, og IFLA. Det kom efter interne personaleproblemer i Haag-sekretariatet fulgt af uenighed om ledelsesstil med den politiske top. Også uklarhed omkring IFLA og samarbejdspartneren Stichting IFLA Global Libraries (SIGL), der bygger på Gates fondstilskud (etabl.2016) og støtter globale IFLA biblioteksaktiviteter. Desuden gik nogle GB-medlemmer af i utide. Udfordringerne stod nærmest i kø, og organisationens resterende top og sekretariat blev ærligt talt oplevet som noget vingeskudt.
Hvad gjorde I ved situationen? Du sad selv i Governing Board i sidste periode?
– Siden 2022 og med opbakning fra sidste års generalforsamling i Dublin har IFLA centralt arbejdet med Plan for Securing IFLA’s Future – for en styrket og langt mere transparent organisationskultur, en proces der i juni i år endelig førte til ansættelse af Sharon Memis som ny generalsekretær . Det har været en hård tid for både sekretariatet og andre involverede. Selv trådte jeg i nogle måneder sidste forår uden kasserer til der, men heldigvis fik vi ved et ekstraordinært valg sidste forsommer en ny kasserer.
Hvad fik dig egentlig til at genopstille til GB?
– Det kan siges kort. Jeg ønskede en mulighed for at gøre det, jeg kom for, da jeg stillede op i sidste runde. Arbejde for bibliotekerne på globalt plan og gennem IFLA for nødvendig ny biblioteksudvikling. Man kan maksimalt sidde i to gange to år ad gangen, så jeg er glad for den fine opbakning ved valget, smiler Kirsten Boelt.
Kirsten Boelt, medlem af IFLA’s Governing Board, sammen med Vicki McDonald, IFLA ny præsident, og i midten Askhita Hasna fra Syrien, af IFLA MENA Regional Division. Foto Ove Kath.
Med Vicki McDonald, Australien, som ny præsident ved roret skal IFLA have yderligere identificeret prioriteter for de kommende to år. Præsidenten ser med fortrøstning på de næste par år og fremhæver sin tro på IFLA’s særlige styrker – omfanget af talent, vores mangfoldighed, vores erfaring – og behovet for at arbejde bedre sammen for at realisere dette potentiale, lød det i Rotterdam på Closing-ceremonien for WLIC 2023.
Følg Kirsten Boelt i spalterne; hun skriver løbende om IFLA, aktuelle tendenser og ny international udvikling.
Læs også “WLIC 2023 set med politiske briller” i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2023.
