Genopfind det fysiske biblioteksrum. Som et sted – reelt for alle – og inddrag samlingen på nye engagerende og formidlende måder. NINja, det nordiske biblioteksnetværk, inviterede sidst i oktober på biblioteksdebat i verdensklasse og konference i Reykjavik.
Med overskriften “Libraries as a social platform” bød programmet på spændende og inspirerende oplæg, interessante work-shops og dynamiske ignite talks. Mere end 100 deltagere var mødt op fra hele Norden, dog kun fem fra Danmark.
Konferencen var initieret af det nordiske NINja netværk og var den tredje i en ny serie nordiske konferencer. Den var arrangeret med islandske kolleger, lokationen var Úlfarsárdalur folkebibliotek. Et virkelig interessant bibliotek i kombination med en folkeskole og et svømmebad – udendørs naturligvis, vi er jo i Island. Biblioteket er en del af bibliotekerne i Reykjavik kommune.
Samfundets fælles, lokale platform
“Noget er galt i verden” lød startreplikken. Første keynote-indlæg blev holdt af legendariske Eric Klinenberg, amerikansk sociologi og forsker i bystrukturer, kultur og medier. Kendt for bl.a. bogen Palaces for the People om sociale infrastrukturer og hvordan de kan afhjælpe ulighed og polarisering i samfundet, herunder det sociale livs undergang.
Med det udgangspunkt talte Eric Klinenberg om den stigende ensomhed, som måske bunder i, at samfundet er blevet et forbrugersamfund, hvor vi alle altid ønsker mere. En stor det af det sociale liv er organiseret omkring forbrug og markedet og dermed flyttet ‘fra parken, svømmehallen og bibliotekerne til de store indkøbscentre og onlinehandel’. Vi går i stormagasiner, i shoppingcentre, steder hvor vi ikke mødes, men hvor vi kommer som forbrugere.
Vi har som samfund fejlet ved ikke at have steder, hvor vi mødes og er sammen – hvis vi da ikke hver for sig er online. Her spiller bibliotekerne en stor rolle og kan spille en endnu større.
Klinenbergs tilgang er amerikansk og som andre amerikanske talere ofte gør, tog han udgangspunkt i sit private liv, men det tager ikke vigtigheden ud af hans pointer og analyser af det samfund, som vi også lever i her i landet.
Et eksempel på hvad den sociale infrastruktur betyder kom fra Chicago, hvor der under en hedebølge omkom mange mennesker. De områder, der blev hårdest ramt, er de mest sårbare områder i byen. Det kommer ikke bag på nogen. Men også her var der store forskelle på demografisk sammenlignelige bydele, en af bydelene havde langt færre dødsfald end den anden. I det ene område med mange tomme huse og tomme byggegrunde var det hele ved at falde fra hinanden. Der var ingen steder, hvor man kunne være udenfor og opholde sig. Få kender hinanden, ingen ved hvem der lever alene, de ser aldrig hinanden, så ingen var klar over, at flere af deres medborgere led og virkelig manglede hjælp.
I en anden bydel, også fattig og sårbar, men uden tomme grunde og huse, med små butikker, kirkerum, biblioteker, hvor folk kan mødes. Her man ser man hinanden. Derfor reagerer folk, når man ikke har set sine naboer et par dage, og banker på døren. Den sociale infrastruktur er bedre og bydelen dermed bedre for det sociale liv. Social infrastruktur, lokale fysiske steder, skaber den lokale kultur og gør det sociale liv muligt – som livsvigtig for mennesker.
Gennem historien har vi haft brug for den sociale infrastruktur til at gøre det sociale liv muligt. Prioritering af parker, biblioteker og andre offentlige rum er helt afgørende for et velfungerende samfund – ellers ramler det sociale liv.
“Rebuild by design” – er et andet Eric Klinenberg-eksempel. Og et project, Obama satte i gang i Brooklyn, New York, efter orkanen Sandy. Her skulle skabes en ny infrastruktur, og de sociale muligheder skulle prioriteres på linje med diger og andre sikkerhedsforanstaltninger. For eksempel skulle digerne bygges og blev beskrevet, så de også kunne fungere som samlingssteder. Arkitekterne bag projektet ville etablere et “Resilience Center” – et hjem som ikke er et hjem, et sted med programmer for børn og voksne, et tilflugtssted for områdets beboere. Ja, faktisk handlede det om, at man ville opfinde biblioteket på ny!
Udfordringen – gamle mindset
Biblioteket er stadig i manges bevidsthed ‘det gamle bogsamlingsbibliotek’. Det gælder mange steder i verden og også her i landet. Klinenberg opfordrede politikere og bibliotekerne til at arbejde benhårdt for at øge tilgængeligheden til det fysiske bibliotek, så alle borgere kan føle sig velkommen.
Kampen for at holde biblioteket åbent er hård flere steder, og offentlige midler prioriteres til andre opgaver. Men det er kortsigtet. Biblioteket er et helt nødvendigt sted i samfundets sociale infrastruktur!
Og ikke mindst i dag, hvor ensomhed vokser og mistrivsel griber om sig. Ensomhed er ikke kun en dårlig ting, for så må vi gå ud og finde nogle at være sammen med. Og her er bibliotekerne helt oplagte som et fælles samlingssted – hvor man kan fordybe sig enkeltvis og stadig være sammen.
Eric Klinenberg pegede desuden på Oodi, Helsinki’s enestående centrale bibliotek over for Parlamentet åbnet sidst i 2018, som en model for, hvordan bibliotekerne kan byde alle borgere indenfor og ikke blot til de kendte biblioteksservices. Oodi associeres ikke med sociale problemer, som måske ville afholde nogle fra at bruge det, men Oodi kan meget både som bibliotek og som ’social platform’. Her tilbydes eksempelvis de mange hjemløse medborgere faciliteter som mulighed for et brusebad, en plads til at hvile sig mm.
Afslutningsvis opfordrede Klinenberg til, at vi skal fejre og huske at markere biblioteket. Det er et fantastisk sted, som er tilgængeligt for alle!
Fra Ministerium for fantasi
Mødets anden helt store keynote speaker var Jan David Hanrath, arkitekt med speciale i indretning af biblioteker. Han har også tidligere varetaget forskellige stillinger i bibliotekssektoren i Holland fra fysisk biblioteksarbejde i Haag til det nationale IT-kompetencecenter for biblioteker. I sidstnævnte stilling var Jan David Hanrath ansvarlig for bibliotheek.nl. Denne kombination gør Jan David til en værdsat specialist i opbygning og design af biblioteker i en tid, hvor bibliotekerne efterspørges som fysiske steder og samtidig skal styrke den digitale side.
Jan Hanraths oplæg var fyldt med billeder af de mange biblioteker, især i Holland, hvor han og hans Ministerium for fantasi har været med til eller stået i spidsen for nye biblioteker. Eksempelvis i Furth, hvor biblioteket holder til i en tidligere Kirke, Leuvarden bibliotek i et tidligere fængsel og LocHal i Tilburg i en gamle remise. Alle biblioteker, hvor biblioteksbrugernes og borgernes deltagelse, engagement og kreativitet er tænkt aktivt ind i indretningskonceptet.
Lige nu står Jan Hanrath og hans tegnestue i spidsen for at redesigne og udvide Reykjaviks hovedbibliotek, Grobi, og processen er startet med inddragelse af en masse borgere. Modellen for indretning (illustration) af det nye bibliotek, hvor også de mange ønsker fra borgerne var med, tegner bare super spændende!
Hvad gør I lokalt?
Hanrath kom også med indspark, som enhver kommune og dens biblioteker bør overveje uanset om man planlægger nyt eller ej. Et par centrale headlines af relevans allevegne som et udgangspunkt for at lave nyt eller blot gentænke biblioteket, lyder sådan. Husk:
• Materialebestanden er faktisk det unikke i forhold til alle andre institutioner og mødesteder, og materialebestanden er et klart udgangspunkt. Samlingen af alle slags materialer skal bruges aktivt til at formidle inspiration og understøtte kreativitet – og hver på deres måde give mulighed for at blive kreative og være med til at skabe og bidrage med nyt indhold. Det kan føre til engagement, forankring og aktiv deltagelse; i en lille sammenhæng eller en stor.
• Biblioteket er som sted og begreb med valid viden stadig helt nødvendig og relevant for samfundet. Ikke mindst nu hvor er verden ikke kendetegnet ved informationsknaphed snarere tværtimod, nu taler vi om informationsoverflod.
• Vi bevæger os allesammen rundt i hver vores ekkokammer, som er svær at komme ud af. Her spiller biblioteket en vital rolle i forhold til gennem viden og kultur at give os andre perspektiver på tilværelsen og dermed få os ud af boblen.
• Et bibliotek skal være uden gates. Folk passer på deres bibliotek, så det er helt unødvendigt at have kontrolforanstaltninger. Væk med den type barrierer!
Se meget mere om ministeriet her.
Hvad er NINja netværket?
Sammen med Reykjaviks biblioteker stod NINja netværket for dette års store nordiske bibliotekskonference. Det er et åbent forum for biblioteksfolk på tværs af de nordiske lande. Her arbejder nordiske IFLA-aktive på at styrke interessen for IFLA, den internationale biblioteksorganisation, og for international biblioteksudvikling i de nordiske lande. Samt for at styrke nordiske bibliotekers synlighed i IFLA, for eksempel via oplæg, posters, diskussioner og på anden vis under IFLA’s årlige WLIC.
■ Samlet set en meget spændende konference med god mulighed for at udveksle erfaringer og idéer undervejs med de nordiske kolleger. Næste NINja Conference holdes i Helsinki i september 2024. Jeg vil gerne opfordre til og håber på, at flere danske biblioteksfolk vil og kan deltage. Det nordiske forum er virkelig en fantastisk inspirationskilde!
KIRSTEN BOELT, medlem af DB Repræsentantskab og IFLA Governing Board.
NINja Netværksgruppen er uformel uden formaliseret medlemskab. Alle interesserede biblioteksfolk fra nordiske lande kan deltage i NINJA-aktiviteter. Netværksgruppens koordinerende gruppe kommunikerer generelt med nordiske kolleger omkring initiativer, kontakt Anette Mjöberg, Marie Engberg Eiriksson, Jakob Lærkes, Pirkko Lindberg, Leikny H. Indergaard, Knud Schulz og Torbjörn Nilsson, se NINja på Facebook.
