Regeringen i Norge styrker bibliotekerne

Lubna Jaffery, kultur- og ligestillingsminister i Norge. Foto: Torbjørn Kjosvold/Stortinget.no.

Skrevet af

16. oktober, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Litteratur og læsning for alle er sammen med lige adgang til digitalt indhold er vigtigt for den norske regering. Kultur- og Ligestillingsdepartementet udvider den norske biblioteksstrategi for at styrke læsestimulering og digitale tjenester, rapporterer Nora Steenberg fra bok365.no.

– Bibliotekerne gør et kæmpejob for at vække læselyst og nå ud til folk. Vi vil styrke dem i det vigtige arbejde, siger kultur- og ligestillingsminister Lubna Jaffery, Arbeiderpartiet.

Den nationale biblioteksstrategi skal udvides – for eksempel styrkes bibliotekernes læselysttiltag. Tildelingen af projekt- og udviklingsmidler til biblioteksfeltet øges med fem millioner norske kroner. Midlerne skal bruges på læsestimulering i bibliotekerne. I alt er 54,7 millioner norske kroner af spillemiddeloverskuddet fra Norsk Tipping i 2023 fordelt til biblioteksinitiativer.

Litteratur og læsning er enormt vigtigt for deltagelse i samfundet og for vores demokrati, men også for hver enkelt af os, siger Lubna Jaffery.

– Som et åbent og gratis tilbud for alle har vores biblioteker en helt unik mulighed til at sprede læseglæde blandt børn, unge og voksne i hele Norge. Derfor er det så vigtigt for os at fortsætte med at styrke bibliotekerne, uddyber kultur- og ligestillingsministeren.

Lige adgang til fælles digital infrastruktur

Nyt i strategien er også, at Nationalbiblioteket skal samarbejde med bibliotekerne for at forbedre tilgangen til digitalt indhold, som f.eks. aviser, tidsskrifter, film og e-bøger. I dag arbejder folkebibliotekerne i Norge med forskellige netsites og app’s og tilbyder forskelligt digitalt indhold. Det fører til forskelle for brugerne og deres adgang til digitalt indhold. Strategien lægger op til, at Nationalbiblioteket og bibliotekerne skal arbejde sammen for at skabe bedre løsninger, så folk i hele landet kan få tilgang til et større og et mere ligeligt bibliotekstilbud.

– Gennem biblioteket skal alle have tilgang til et stort og varieret indhold af både fysisk og digitalt materiale. Indholdet skal formidles til brugerne i brugervenlige digitale systemer. Dette er målet for satsningen på en fælles digital infrastruktur, siger nationalbibliotekar Aslak Sira Myhre.

– Vi skal selv eje vores tilbud, siger Vidar Lund, formand for Norsk Biblioteksforening.

– Vi har mange gode forsamlinger og arenaer, der skal være tilgængelige for folk. Det er da vigtigt, at vi ikke gemmer det mærke væk ved at skjule vores tjenester hos forskellige leverandører (som f.eks. Allbok, Bookbites, Pressreader, Libby, Bibliofil). Vi skal selv eje vores tilbud.

Når det kommer til ønsket om at forbedre adgangen til digitalt indhold, så brugere i hele landet kan få adgang til bedre biblioteksydelser, mener Lund, at det er vigtigt at finde langsigtede løsninger.

– Jeg tror på, at det vigtigste, man kan gøre for læsningen, er at gøre bøgerne tilgængelige der, hvor læserne er. Læsning og bøger skal fremmes gennem de kanaler, hvor folk bruger deres tid, og tiltagene skal være langsigtede, fastslår formanden for den norske biblioteksforening.

NORA STEENBERG, redaktør bok365.no

Ordløse billedbøger bygger bro til forældrene

Hvordan får man skabt en god læsekultur i hjemmet, hvis sproget risikerer at spænde ben for en fælles oplevelse med bøger?

IFLA lancerer nyt Internet Manifest

Med afsæt i bibliotekernes særlige rolle i det digitale rum og med en række anbefalinger til forskellige aktører relancerer IFLA efter 10 år sit Internet Dokument

IFLA Trend Report 2024

Rapporten er en central ressource for de kommuner, biblioteker, bibliotekarer og biblioteksforeninger, der ønsker at tage bestik af digitaliseringen

ELAN – en realitet

Stor opkvalificeringsindsats på vej til Europas biblioteksforeninger og dermed til de enkelte medlemslandes biblioteker og biblioteksbrugere.

Bibliotekernes demokratiske rolle

Hvad er på spil i forhold til demokratiet, og hvordan er bibliotekernes muligheder for at spille positivt ind i den agenda?

Nimbi Game-Lab

Nimbi Game-lab, Danmarks Institut for Spiludvikling, er etableret som det første spilinstitut i Europa under finanslov 2024 og skal fremme udvikling af danske digitale spil

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...