Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. Fokus er mange steder på velfærd og nye veje til velfærd. Og her skal der igen fyres op under debatten om bibliotekers betydning. Det skal vi hver især i kommunen – og sammen med Danmarks Biblioteksforening.
Ingen tvivl om, at folkebiblioteket er en kerneopgave for et demokratisk samfund. Men mange overser bibliotekets store potentiale i relation til netop vores fælles velfærd.
At adgang til viden og kulturoplevelser er af betydning for den enkelte, anerkendes nok af de fleste, men færre tænker på, hvad biblioteket samtidig betyder for kommunens udvikling. Mange henviser til nettet, dét holder så ikke. Borgerne – unge eller gamle skal ikke overlades til algoritmerne eller nettets og de sociale mediers voksende misinformation. Det går simpelthen ikke i et demokrati og samfund som vores, som bygger på viden og vidende borgere.
Vi står med en regulær læsekrise blandt vores børn og unge. Vi har set forslag i kommuner om at lukke seks ud af syv lokalbiblioteker, at holde hele lukkedage eller slå folkebiblioteker og skolebiblioteker sammen. Grænserne for, hvor mange e- og lydbøger børn og voksne kan låne, er blevet strammere, samtidig med at der købes færre fysiske bøger til udlån på biblioteket, og skolerne beskærer deres skolebiblioteker. Alt sammen forslag som går imod de udfordringer, vi står overfor, nemlig at få læselysten på ret køl igen.
Det skal siges, at der er stor forskel på kommunerne. Men jeg kan ikke opfordre nok til, at vi lokalt sætter ind og styrker læsningen i et samarbejde mellem biblioteker og skoler.
Biblioteket er også af stor betydning for kommunerne på mange andre områder. Vi lever i et gennemdigitaliseret samfund; hvor skal man søge hjælp for information og til søgning, hvis ikke på folkebiblioteket? Vi ser også en voksende anerkendelse af kultur og bibliotekstilbuds betydning i forhold til ensomhed og mistrivsel, som en vej til et godt helbred på linje med motion. Biblioteket er i dag samfundets kit og det eneste sted, vi alle har til fælles og mødes, uanset hvorfor vi kommer. Som socialudvalgsformand ved jeg, hvor stor betydning nedskæringerne – også på biblioteket – har for den enkelte, og ser konsekvenserne, når vi skærer ned.
Hvor man nogle steder er i gang med nye kulturhuse og biblioteker, udarbejdes andre steder sparekataloger, hvori også biblioteket indgår.
Ifølge Danmarks Statistik er forskellen på højeste og laveste biblioteksudgift pr. borger markant, det er bekymrende. Prioritér biblioteksbudgettet og tænk det ind i traditionel velfærd.
Biblioteket har en samfundsskabende kraft i sig.
For dem, der ikke har meget, er de en regulær mulighed for at få del i velfærdssamfundets goder. For andre en del af kulturlivet og via bøger mv. blandt andet en empatimotor til at kunne se ind i andres måde af leve på. Endelig ved vi fra byer som f.eks. Herning, at et godt bibliotek genererer reel aktivitet og kan være afgørende for nyudvikling af vores bykerner.
Kort sagt, lad os tage biblioteket med ind i prioriteringskataloget fremfor sparekataloget ved de kommende budgetforhandlinger ude i kommunerne.
