Alle kommuner har netop været ude i flere måneders hårde 2024 budget- forhandlinger. Besparelser langt ind i velfærden tegner sig. Nærmest bizart at se på i en tid, hvor landets pengekasse ifølge finansministeren faktisk ikke har det ringe. En tid, hvor klimaet kalder på her og nu-investeringer. En tid, hvor landets folkeskole skal gentænkes og styrkes. En tid, hvor sygehus- og sundhedsvæsen er synligt presset. Og samtidig en tid, hvor Danmarks SVM-regering både ønsker skattelettelser og samtidig bruger milliarder på tilskud til krigen i Ukraine; hvoraf ikke alle synes lige gennemsigtige.
Hvad sker der for regeringen, hvis grundlag som bekendt er “Ansvar for Danmark”.
Kommunernes 2024 budget
Alle kommuner skal spare i 2024 og frem, og spareøvelserne har været omfattende. Baggrunden er bl.a. regeringens økonomiaftale med kommunerne for 2024, hvor kommunerne er blevet pålagt at finde 700 millioner kroner i besparelser på administration. En opgave som kommunerne er gået til på forskellig vis.
I alt vil 27% af kommunerne – ifølge en spørgeskemaundersøgelse udført af Danske Kommuner som 47 kommuner har besvaret – regne besparelsen ind i næste års budget, men afventer, at regeringen selv peger på, hvor det skal ske. Mens 61% både vil indregne besparelser på administration og pege på, hvor der skal spares, vil 12% af kommunerne hverken regne besparelser ind i næste års budget eller pege på besparelser, før regeringen har meldt ud.
Hvad med bibliotekerne?
Også biblioteksområdet er udsat oven på en længere årrække med en kombination af nedskæringer, effektivisering afledt af kommunalreformen og tilgang af nye opgaver. Ikke alene opgaver i relation til andre sektorer, men også kerneområder og opgaver direkte afledt af medieudviklingen og digitaliseringen.
Det er på sin vis aldrig 100% anerkendt, at bibliotekerne i dag på én og samme gang skal yde biblioteksservice af ordentlig kvalitet i både fysisk format og digitalt. Dertil behøves en opdateret lov eller national strategi for bibliotekerne som Danmarks vigtige oplysnings- og litteraturinstitution lokalt.
Fysisk og digitalt! En langsom udhuling af materialebudgetterne er resultatet, hvilket er fatalt set i sammenhæng med en stigende reducering af bibliotekernes bibliotekariske ekspertise, en konsekvens af naturlig afgang, men også af besparelser.
“Grænsen er nok nået”, lød en artikeloverskrift i netmediet Kulturmonitor 31. august. Denne milde underdrivelse kom fra Michel Sten-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.
“Den kunne også have været, at børn, der ikke har adgang til bøger, bliver dårligere til at læse” som han fortalte i relation til en aktuel opgørelse, lavet af kulturministeriet til SF’s socialordfører, Theresa Berg Andersen. “Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser, at antallet af biblioteksfilialer er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en lukning af ¼ af bibliotekerne.”
Danmarks Biblioteksforening efterlyser seriøse biblioteksdrøftelser med regering og Folketinget.
En milliard til kulturen
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) blev modtaget med nærmest kyshånd af kultursektoren og vil med egne ord gerne “løfte kulturen markant”, fordi “kulturen har kæmpe betydning for os alle. Det er den, der danner os og binder os sammen som folk og skaber fællesskaber.” Og lovende lød det da også, da ministeren 31. august glad meldte ud: En milliard til kulturen i regeringens forslag til finanslov! Ja, faktisk var det 1,1.
Umiddelbart kunne mange klappe i hænderne i kultursektoren, da Moderaterne, som i en aviskronik i 2022 havde foreslået ’- at styrke kulturen og øge kulturbudgettet med en milliard kroner om året, oven i det nuværende kulturbudget, i de næste fem år.’ kom med i regeringen i december 2022 og fik kulturministerposten. Men det blev så ikke helt til de fem milliarder oveni.
Det blev helt konkret til 1,1 milliard over fire år, dvs. omkring 234 millioner hvert år. Dog noterede man sig i kulturbranchen langt fra reelt nye 234 millioner kroner. Mere end halvdelen udgøres ifølge bl.a. kulturmediet Søndag Aften af forskelligartede initiativer og bevillinger på 2023-budgettet, der står til udløb, men hvoraf flere har ansøgt om genbevilling.
■ ’Sammen kan vi skabe en bedre fremtid for Danmark’, lød det i regeringsgrundlaget, der også fremhæver, at det skal ske ”med et fælles afsæt i kærlighed til Danmark, en tro på vores demokrati og et ønske om at styrke vores kulturelle og demokratiske liv.” Vi får se, hvor stor kærligheden reelt er til kulturen og bibliotekerne.
