Skrevet af
Hvad kendetegner dannelse i dag? Og hvordan forholder folkebibliotekerne sig som lokale aktører til en dannelsesdagsorden?
Samfundsudfordringerne omtales i tiltagende grad som reelle samfundskriser – f.eks. klimakrise, trivselskrise og demokratisk krise, og de karakteriseres alle ved at være både komplekse og samtidige. Samtidig taler alle om dannelse, som et helt centralt element i dagens kriseramte samfund. Denne samfundsvirkelighed var bagtæppet for Strategisk Folkebiblioteksmøde.
Pointer og highlights fra Strategisk Folkebiblioteksmøde 2023
130 bibliotekschefer og -ledere var samlet i Middelfart, da landets seks Centralbiblioteker for 3. gang inviterede til Strategisk Folkebiblioteksmøde 2023 den 12. og 13. oktober. Gennem oplæg, debatter og sessions blev årets tema Folkebibliotekerne som dannelsesaktører grundigt vendt.
Dannelsesbegrebet er i konstant udvikling og handler i dag ikke længere kun om at tilegne sig specifik viden, men derimod om, hvordan vi forholder os til os selv, til andre og til vores omverden.
Dannelse er at blive menneske
Det er ikke nyt, at forståelsen af dannelse forandres i samspil med omverdenen. Dannelsesprocesserne i dag tager dog udgangspunkt i individet i højere grad end tidligere. Lars Geer Hammershøj, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet og ekspert i relation til dannelse og folkeskolen, åbnede mødet og gav tilhørerne en faglig definition af dannelsens faser, og ikke mindst, hvor folkebibliotekerne og dannelse mødes til gavn for den enkelte og samfundet.
Dannelse er at blive menneske og lære at forholde sig til sig selv og samfundet. Meget forenklet handler dannelse bl.a. om, at vi stiller spørgsmål til os selv, vaner og det velkendte, og her tilbageholder et ”nej”, vi ellers ville sige. Hermed åbner vi os for verden, og verden åbner sig for os i processen. Verden bliver større, og vi gør os en erfaring, der ændrer vores forholdemåde.
Hammershøj pointerede at dannelse kun kan ske i frihed, men at det med højere grad af frihed kan blive svært at orientere sig. Folkebibliotekernes force, ifølge Hammershøj, ligger dog i friheden: At være den enkeltes frie indgang til det, der vækker dennes lyst, nysgerrighed og interesse modsat f.eks. skolerne. Folkebibliotekerne skaber fysiske dannelsesrejser, og steder, hvor man kan blive en del af noget større i mødet med både materialer, rum og mennesker. Bibliotekerne skal kontinuerligt overveje, hvordan verdener af materialer og mennesker åbnes for den enkelte, og hvilke stemninger, de fysiske rum skaber.
Deltagerne havde mulighed for at vælge en session, der koblede Centralbibliotekernes tre temaspor omkring biblioteksudvikling og dannelse. Her bidrog tre eksperter med hver deres indspark.
Rum og rammer for ungdomslivet
Anne Mette Winneche Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning og medlem af Advisory Board i CB-temasporet Kultur for alle, har bidraget med ekspertviden om ungdomslivet på Læsesporet.dk ifm. bibliotekernes formidling af Guidet Fælleslæsning med unge i udsatte positioner.
I sin session stillede hun deltagerne to relevante spørgsmål: 1. Hvordan kan bibliotekerne bidrage til at skabe rum og rammer, der udfordrer perfektionsidealer og konkurrence- og præstationskultur og øge unges rummelighed over for, hvem de er, og det liv, de lever? Og 2. Hvordan understøtter bibliotekerne unges oplevelse af fælles rammer og fælles handlekraft?
Winneche Nielsen fremhævede, at adgang til kultur kan etablere fælles fortællinger for de næste generationer og være med til at udvide bevidstheden om deres/hinandens forskellige erfaringer og præferencer. Hun understregede også vigtigheden i at synliggøre og anerkende unges kulturelle medskabelse. To tydelige indsigter om at adgang til kultur kan tilbyde vigtige byggesten til ungdomslivets tilblivelsesprocesser. Hendes anbefaling er, at holde fokus på arbejdet med demokratisering af kultur, med kulturelt demokrati og kulturel identitet.
Læsning som en varig del af det enkelte menneskes liv
Thomas Illum Hansen, forskningschef og leder af Center for anvendt skoleforskning, præsenterede i sin session modellen for folkebibliotekernes læsebegreb. Modellen bygger på hans forskning og et samarbejde med centralbibliotekernes temaspor Glæden ved sprog, litteratur og læsning, hvor også mange folkebiblioteker har været inddraget.
Modellen udvider folkebibliotekernes sprog for læsning med fire drivkræfter – læselyst, læsemotivation, litteraturengagement og litteraturinteresse. I et dannelsesperspektiv er modellen relevant, fordi den sætter fokus på, hvordan læsning bliver en mere varig del af det enkelte menneskes liv. I begyndelsen af 2024 lancerer centralbibliotekerne et værktøj til læsebegrebsmodellen, og der udbydes workshops i alle CB-regioner.
Bibliotekerne er modpol til nogle af tidens kriser
Som ekspert i digital dannelse og medlem af Medienævnet talte Camilla Mehlsen direkte ind i emnefeltet for temasporet Borgeren i den digitale transformation. Hun forholdt sig til, hvordan børn og unge bedst muligt bliver klar til den digitale tidsalder med kunstig intelligens og digitale medier. Hun betonede, at nye digitale vilkår forandrer vores verden, og at det derfor er nødvendigt at sætte ekstra ind i forhold til den digitale dannelse.
”Den teknologiske udvikling aktualiserer dannelse, kildekritik, fordybelse, fællesskaber og teknologiforståelse”. Hermed understregede Mehlsen, at kunstig intelligens kun vil være med til at accelerere nogle af de kriser og udfordringer, som vores digitale opmærksomhedsøkonomi allerede har skabt. Ifølge Mehlsen står vi både i en opmærksomhedskrise, en trivselskrise og en demokratisk krise.
Samtidig er det hendes pointe, at bibliotekerne bliver en vigtig modpol til nogle af disse udviklinger. Men bibliotekerne skal på én gang forholde sig til, at borgerne både har brug for, at vi agerer modpol, samtidig med at vi skal forny vores tilbud og benytte os af de muligheder, som teknologien giver os. Hun sagde bl.a.: “Det er en ny tid at være menneske i, og det giver folkebibliotekerne et nyt mulighedsrum”. Som eksempel påpeger hun, at folkebibliotekerne skal forholde sig aktivt til, om og hvordan man vil bruge digitale, datadrevne muligheder for at tilbyde borgerne personaliserede anbefalinger.
Nuancer af dannelse
Det var hverken målet eller muligt at trække to facitstreger under mødets fokus på dannelse og folkebiblioteker. Mødets formål var at kickstarte fælles dialoger og bringe nuancerne frem i bibliotekernes rolle som dannelsesaktører. Det er vores håb, at disse nuancer vil leve videre lokalt og via centralbibliotekernes tre temaspor.
På centralbibliotek.dk findes en videoopsamling med nogle af de perspektiver, deltagere i årets møde tog med sig hjem.
Tak for i år – vi ses til Strategisk Folkebiblioteksmøde 2024!
Arbejdsgruppen bag Middelfart-mødet – Charlotte Brandt Dale og Anne-Mette Kjærbye Jakobsen, Odense Bibliotekerne, samt Emil Eggert Scherrebeck, Vejle Bibliotekerne, og Brian Stephansen, Aalborg Bibliotekerne.
Om Centralbibliotekerne:
Staten finansierer en materialemæssig overbygning for de kommunale folkebiblioteker gennem seks centralbiblioteker, herunder samarbejde og sammenhæng omkring biblioteksudviklingen. Slots- og Kulturstyrelsen har via en særlig finanslovsbevilling ansvar for at sikre driften med de statslige tilskud. Bibliotekerne i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte Kommuner står for CB-funktionen og betjener folkebibliotekerne i regionerne, det vil sige Region Syddanmark er delt i to mellem Vejle og Odense.
