Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten fortsætter, læs tre indspark fra sektoren. Det handler om en af bibliotekets grundopgaver. Kerneopgaven i forhold til information og viden. Mange vil gerne være med.
Læs kommentarerne fra Tine Segel, formand for Digi Sektoren i DM, samt Stine Have, bibliotekschef i Hillerød Kommune, og Karen Buus, bibliotekschef for UCL Biblioteket ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.
“Vi skal spørge os selv om, hvorfor borgerne ikke spørger på bibliotekerne mere? Er det måske fordi borgerne har glemt, at bibliotekerne også er et sted for vidensformidling? Måske fordi bibliotekerne i mange år ikke selv lokalt har prioriteret dén fortælling – og formidling?”, spurgte Pernille Schaltz. Af over 100 likes og andre reaktioner på bl.a. LinkedIn taler Schaltz øjensynlig lige ind i en højaktuel problematik.
Spørgsmålene er blandt andet: Hvordan kan man gribe en ny indsats an? Og hvordan kan man være med?
[debat kommentar]
Tine Segel, forperson DM Digi samt næstforperson DM Kultur og Medier.
Foto: Jakob Boserup.
Som fagpolitisk aktiv gennem mange år hilser jeg opfordringen fra Pernille Schaltz velkommen.
Den tid vi lever i kalder i høj grad på, at bibliotekerne spiller en aktiv rolle i en vigtig dagsorden, der rummer både kildekritik, evnen til at søge information bredt og navigere i informationsstrømmene.
Det være sig for alle, men måske særligt med et fokus på de unge i en tid, hvor vi kan konstatere, at den bibliotekarfaglige betjening på ungdomsuddannelserne er blevet beskåret kraftigt – og at mange folkebiblioteker derfor bliver det sted, hvor man som elev kan henvende sig for at få hjælp til sine opgaver.
At sikre kvalificeret vejledning inden for informationssøgning og kildekritik kræver, at der er orden i det faglige penalhus. Forstået på den måde, at i den digitale og teknologiske udvikling, skal nogle af de biblioteksfaglige kompetencer løbende udvikles, og det skal sikres, at man som ansat på biblioteket har en forståelse for lige netop denne vigtige rolle.
For der er mange vigtige opgaver for bibliotekerne, og her vil jeg særligt fremhæve det vigtige arbejde med FN’s verdensmål og ikke mindst med læselysten blandt børn og unge, samtidig med at man lokalt er et kulturelt anker og samlingspunkt med arrangementer og læseklubber. Kort sagt de mange vigtige opgaver, der løftes lokalt, og som ofte afspejles i, hvordan der lokalt i den enkelte kommune prioriteres fagligt såvel som økonomisk.
Med mængden af opgaver og den udvikling vi har set over år, samt hvad jeg hører og erfarer fra biblioteksverdenen, så er jeg helt på linje med Pernille Schaltz, når hun gør opmærksom på, at området skal prioriteres, og at det skal gøres i fællesskab.
Jeg har en opmærksomhed på, at det fællesskab også skal inkludere fag- forsknings- og uddannelsesbiblioteker, og derfor har jeg med glæde erfaret, at Pernilles opslag på LinkedIn har medført, at også fra den del af bibliotekssektoren har flere meldt sig på banen. Fra seneste møde i Bibliotekernes Dialogforum, hvor vi jo mødes på tværs af sektorer, kunne jeg desuden også mærke, at der var opbakning bordet rundt. Så vi står et godt sted samlet som bibliotekssektor.
Fra DM har vi en opmærksomhed på, at træning i at søge og vurdere kilder er en faktor både indenfor demokratiet og uddannelse, og derfor følger vi det tæt. I regi af DM er jeg også med til at rejse emnet blandt øvrige aktører, da netop dét at kunne hjælpe elever – såvel som borgere – med at navigere i information er et stort opmærksomhedspunkt. DM spiller ind med viden, faciliterer netværk og byder ind med kompetenceudvikling. Så DM er i den grad med.
Stine Have, Bibliotekschef, Hillerød Kommune
Hvordan træner vi borgerne i kildekritik?
Tak, Pernille Schaltz, for at rejse en vigtig debat om bibliotekernes opgave som demokratiske dannelsesinstitutioner. Jeg er enig: Vi skal stå stærkere i forhold til at understøtte informationskompetence, kritisk bevidsthed og handlekraft i befolkningen, og det er oplagt, at bibliotekerne samarbejder om konkrete indsatser og prioriteringer.
”Vi skal have spørgelysten tilbage”, skriver du. Spørgelyst er fantastisk, men mestring er endnu vigtigere. Jeg ser fortsat et behov for, at bibliotekerne bevæger sig hen imod mere faciliterende og dialogsøgende betjeningsformer. Vi er for længst forbi spørgsmålet om, hvorvidt folk googler og spørger chat GPT til råds, og derfor skal bibliotekspersonalet mestre forskellige greb til at vejlede folk i at begå sig kritisk bevidst i de digitale universer, de bruger.
Bibliotekerne skal have dygtige, veluddannede informationsspecialister samt et stærkt betjeningsniveau med personale, der kan hjælpe og vejlede borgerne. Alt for mange biblioteker lider under for meget selvbetjening efter års besparelser.
Vi har brug for både løbende at styrke bibliotekernes informationsspecialister, men også for at styrke en bredere kompetenceudvikling blandt personalet, så det samlede vidensniveau i betjeningen højnes.
Hvad angår informationsspecialisterne, skal de – ud over stærke søgekompetencer og kritisk brug af kilder – være stærke på digital etik, databeskyttelse, informationssikkerhed og brugen af kunstig intelligens. Dertil skal de kunne facilitere mødet med borgeren gennem formater, som understøtter deltagelse, refleksion og digital mestring. Det gælder både i den individuelle betjening, men i særdeleshed også facilitering af fællesskaber.
Jeg får f.eks. billedet af fysiske og digitale laboratorier, hvor borgere, frivillige og informationsspecialister sammen nørder og eksperimenterer med kunstig intelligens og alverdens kilder med workshops, udstillinger og synliggørelse af fakta, fake news, med mere.
Centralbibliotekerne har allerede iværksat flere relevante tiltag, såsom netværk for Læring og Kildekritik og uddannelsen som digital vejleder. Kan disse initiativer mon danne grobund for mere og stærkere samarbejde udspringe herfra?
I forhold til den bredere kompetenceudvikling ser jeg et kæmpe behov for en fælles front omkring informationssøgning og kildekritik, som målrettes en bredere del af bibliotekernes personale. Borgerne har en legitim forventning om at stå over for kompetente bibliotekarer, som kan langt mere end dem. Og det har alt for længe været et problem, at der mangler relevante kompetenceudviklingsmuligheder på den front.
Det vil være fedt at stå sammen om at ændre på det.
Karen Buus, Bibliotekschef UCL Biblioteket, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense
Styrk samarbejde på tværs i biblioteksverdenen. Pernille Schaltz ønsker mere samarbejde på tværs af folkebibliotekerne. Et samarbejde der skal styrke folkebibliotekernes opgave med at træne borgernes informationskompetencer. Samtidig italesætter hun de udfordringer, hun oplever, folkebibliotekerne står overfor i forhold til at sikre, at de rette kompetencer er til stede til at løfte denne opgave.
Som bibliotekschef på en professionshøjskole, kan jeg kun være enig i, at det er en vigtig biblioteksopgave at hjælpe vores borgere med at udvikle de kompetencer, det kræver at være kildekritisk i en tid, hvor fake news trives som aldrig før. I min optik er det dog en opgave, der går på tværs af hele bibliotekssektoren, og derfor fordrer et større samarbejde mellem de to sektorer.
I uddannelsesbibliotekerne er en af vores kerneopgaver at sikre vores studerende kompetencerne til at gennemføre deres studie. Kompetencer der ikke kun er en forudsætning for at gennemføre sin grunduddannelse. Dimittendernes arbejdsliv vil komme til at udspille sig i et samfund i konstant og hastig forandring, som igen vil stille krav til den enkelte – “livslang læring”. Kompetencerne skal bruges både for at holde sig opdateret på sit felt, og hvis man starter på en efteruddannelse. Det er store krav til den enkelte, men bibliotekerne kan hjælpe med den udfordring.
Folkebibliotekerne og Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekerne (FFU) skal være fælles om at løfte opgaven.
Når vi betragter det som en fælles opgave, kan vi hjælpe hinanden med at sikre, at kompetencerne er til stede. De fleste FFU-bibliotekarer bruger deres søgekompetencer hver dag. De vejleder og underviser i de discipliner, som Pernille Schaltz efterspørger.
I UCL har vi inviteret os ind i et folkebibliotek for at videregive nogle af de kompetencer, vi sidder med. Vi har lavet et efter-videreuddannelsestilbud målrettet folkebibliotekarer, der arbejder med undervisning i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Professionshøjskolerne har den fordel, at vi er vant til at lave efteruddannelse, og vi kan, i dialog med folkebibliotekerne, tilrettelægge forløb, der taler ind i det kompetencegab, Pernille taler om.
Vi skal tale meget mere sammen om læsning, læselyst, kildekritik, kompetenceløft, søgekompetencer, informationskompetencer på tværs af folke- og FFU-bibliotekerne. Vi kunne starte med at invitere hinanden ind i de mange fora, der allerede eksisterer i vores to verdener. For der er meget, vi kan lære af hinanden.
Til sidst et stort ønske fra min side, at vi, folkebiblioteker og FFU-biblioteker, inviterer vores ministre for undervisning, kultur og forskning til en dialog om, hvad Danmarks ambitioner er for biblioteksområdet. For det synes jeg (også) mangler for at komme tilbage på sporet. Så jeg gentager gerne Pernilles spørgsmål: Er der nogen der vil være med?
