INTERVIEW – I kølvandet på den aktuelle debat om færre bøger og ringere bemanding i Københavns biblioteker fortæller kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B) som ansvarlig for området, hvordan hun ser på situationen og på bibliotekernes udvikling i fremtiden.
Hvad er din kommentar til debatten om Københavns biblioteker?
– Jeg er for det første lidt uforstående over for talen om en afvikling af bibliotekerne, for den mest benyttede kulturinstitution i København er netop bibliotekerne.
– Sidste år indkøbte Københavns biblioteker flere fysiske bøger end nogensinde tidligere, og udlånet af fysiske bøger er stigende. I 2022 blev der udlånt 886.000 bø-ger, hvoraf 386.000 var skønlitteratur, mens cirka en halv million var faglitteratur. Lånerne er i alle aldersgrupper, og vi ser særligt, at de 20 – 49-årige er glade for at låne fysiske bøger – hvilket jeg til fulde forstår og er virkelig glad for.
Der er generelt høj og stabil tilfredshed med Københavns Biblioteker. Brugernes gennemsnitlige tilfredshed i 2022 lå på 7,9, mens den i 2016 lå på 7,8 ud af 10.
– Samtidig har bibliotekerne oplevet en kraftig vækst i børnefamiliers tilfredshed med bibliotekerne som et sted for børnefamilier (fra 24% i 2016 til 79% i 2022). 2023 har foreløbigt budt på store stigninger i fysiske og digitale bogudlån her i København. Med knap 275.000 udlån var juli den måned med det højeste bogudlån i over fire år. Det viser os, at bibliotekerne er vigtige for københavnerne.
Hvordan ser du på udviklingen aktuelt i Københavns Kommunes biblioteker?
– Bibliotekerne er med til at præsentere os for muligheder, fællesskaber, drømme, dannelse og oplevelser.
Udviklingen i vores biblioteker i dag afspejler Københavns Kommunes Biblioteksstrategi fra 2018 og dens fokus på alt fra omindretning til udstillinger. I omindretningen skal der fremadrettet f.eks. kun være få eksemplarer af en Harry Potter-titel for at få plads til flere og andre titler, mens de resterende Potter-eksemplarer kommer på lager og kan blive lånt direkte via nettet. Meningen er at vække nysgerrigheden og give et diverst udbud.
Udstillingerne indeholder stor diversitet inden for nyudgivet litteratur og er inddelt i kategorier. Der er ikke sket nogen nedprioritering af smal litteratur, og noget smal litteratur indkøbes endda i flere eksemplarer.
– Personligt kan jeg godt være ked af, at nogle af bibliotekerne ikke har været bedre til at skilte og forklare, hvor der er tomme hylder og hvorfor. Det bliver fikset nu.
Københavns Biblioteksstrategi skal snart fornyes. Hvad skal prioriteres?
– I forhold til at prioritere til bibliotekerne er der groft sagt tre parametre. Mennesker, mursten og materialer. Når det gælder mennesker og mursten, har de fleste københavnere et bibliotek indenfor en til to kilometers afstand fra deres bolig. Der er formentlig ingen andre byer i Danmark, der er så godt biblioteksdækket. Og fremover kan det sagtens være, åbningstimerne skal være mere fleksible i forhold til, hvornår hvilke biblioteker skal være bemandede. Det er også noget af det, der møder kritik i brugerundersøgelsen af bibliotekerne i 2022.
– Nu tillader jeg mig at holde fast i, at nogle af rammerne er givet. Derfor kan mere bemanding i besøgstiden betyde, at der skal være lidt færre og større biblioteker. Skal vi have færre biblioteker? Profilbiblioteker? Biblioteker med plads til niche og mangfoldighed? Hvilket bibliotek drømmer I om? Som forfattere? Som medarbejdere? Som københavnere? Det er noget af det, Kultur- og Fritidsudvalget kommer til at tage stilling til.
Er der mulighed for at man politisk vil overveje at satse stort. F.eks. med et nyt hovedbibliotek i stil med Oslo og Helsinki?
– Det er alt for tidligt at tale om, hvad man politisk vil prioritere. Nu går vi i oktober i gang med den første temadrøftelse om fremtidens biblioteker i København. Det sker på et møde i Kultur- og Fritidsudvalget. I den proces bliver alle input velkomne, for alle skal have lov til at blive hørt.
– København er generelt udfordret på faciliteter, så et andet spørgsmål til drøftelse kunne være, om biblioteker og kulturhuse skal bruges til flere ting? Det er spændende med biblioteker, der kan rumme mere og andet end bøger. I New York er der for eksempel biblioteker, der rummer lydstudier og øvelokaler.
Jeg ser frem til en åben dialog om, hvordan bibliotekerne skal se ud i København. Personligt ser jeg gerne et nyt hovedbibliotek, men det kommer an på meget. Eksempelvis på, hvad det vil koste.
– Jeg vil gerne nysgerrigheden. Bibliotekerne åbner universer og præsenterer os for verdener og kulturer som måske, måske ikke, eksisterer i virkeligheden. Det giver perspektiver og indblik i, hvordan mennesker tænker, føler og handler. Det at læse et godt værk giver stof til eftertanke, afrunder Københavns Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard.
Læs “Uro om Københavns biblioteker“, Danmarks Biblioteker nr. 5, 2023.
