Folkebibliotekernes kerneopgave med information: De danske folkebiblioteker skal holde fast i, at der ér noget, der er sandt, og at der kun er én virkelig virkelighed, som ikke kan gradbøjes efter forgodtbefindende.” For kort tid siden var landets bibliotekschefer samlet til CB’ernes årlige Strategisk Folkemøde i Middelfart. Temaet var denne gang “Dannelse”, og chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, lukkede konferencen af med klar tale til tilhørerne:
Bibliotekerne skal arbejde med at styrke borgernes kompetencer i forhold til at håndtere og agere i forhold til det pres på sandheden og virkeligheden, der er i nutidens samfund – vi skal træne borgerne i kildekritik! Så de kan forholde sig kritisk til information og afkode kilder, hvilket er en helt grundlæggende og nødvendig færdighed også i forhold til at kunne bevare den frie vilje i en verden, hvor stærke kommercielle kræfter søger at styre menneskeheden.
Jeg er meget enig med Christian Jensen – og f.eks. professor Vincent Hendricks og de mange andre politikere og meningsdannere, der i indlæg og på topmøder og andre konferencer fremhæver den samme opgave, når de debatterer biblioteker; bibliotekerne er helt uundværlige i et videnssamfund og er essentielle, når det gælder om at sikre danskerne og Danmark som et oplyst, handlekraftigt og bæredygtigt samfund.
Demokrati hviler ikke alene på, at folk har en stemme, men at de har en oplyst stemme.
Har vi givet op?
I lederlaget i biblioteksvæsnet har vi ikke diskuteret opgaven meget de sidste år på trods af, at det af omverdenen højere og højere bliver italesat som et omdrejningspunkt for bibliotekernes virke, fordi samfundsudviklingen er, som den er på det digitale område. Tværtom virker det som om nogen har resigneret eller givet op i forhold til den teknologiske udvikling, når udsagn som “folk googler sig selv til deres viden” eller “de kan da bare spørge en chat gpt” ofte bliver brugt som argument, når snakken falder på den manglende spørgelyst fra borgernes side, som man desværre kan konstatere der er rundt om på landets biblioteker.
Men det er ikke det rigtige svar. Det giver jo sig selv, når man stiller tingene op imod hinanden: Bliver danskerne virkelig kildekritiske informationskompetente borgere ved at anvende google efter husbehov, spørge en chat gpt der kun er så klog, som de data den er blevet fodret med, eller ved kun bevæge sig rundt på nettet i den algoritme som en kommerciel udbyder har placeret det enkelte menneske i?
Nej vel?
Hvis folkebibliotekerne igen skal blive danskernes foretrukne sted for viden og digital dannelse, er bibliotekerne nødt til at tænke og prioritere opgaven helt anderledes end i dag:
– Bibliotekerne skal have dygtige informationsspecialister ansat og deres kontinuerlige kompetenceudvikling på området skal prioriteres.
– Bibliotekerne skal prioritere, at borgerne møder uddannede og dygtige informationsspecialister i både det fysiske og digitale biblioteksrum, så der rent faktisk er ansatte, der er dygtigere end de borgere, der opsøger biblioteket med et spørgsmål.
– Vi skal have spørgelysten tilbage på bibliotekerne ved at invitere til at stille spørgsmål og lære om kilder og aktivt vise, at det rent faktisk også er dét bibliotekerne er til for.Det kræver en genfortælling om nutidens biblioteker overfor vores brugere.
– Bibliotekerne skal arbejde målrettet med at oplyse alle borgere og ikke kun skoleelever og studerende i kildekritik og fake news. Og dette på nye og for borgerne meningsfyldte og attraktive måder.
Fælles fokus efterlyses
Jeg ved godt, at mange biblioteker er pressede på økonomien, og derudover også har svært ved at få nye men også fastholde kompetencer på informationsområdet, bl.a. også fordi der ikke rigtigt er et efteruddannelsestilbud, der matcher de behov, der er i væsnet.
Men bibliotekerne har her i landet traditionelt været verdens-mestre i samarbejde på tværs af kommunerne, og jeg tænker, at vi også på dette område kan samarbejde om at sikre kompetencerne iblandt os. For eksempel ved at lave mesterlære på tværs af kommunerne, lave et fælles set-up for løbende kompetenceudvikling med træning i kilder og netbaserede ressourcer. Og samtidig skal vi udvikle fælles kampagner og ikke mindst koncepter til borgerrettet oplysning og undervisning på området.
Vi skal spørge os selv om, hvorfor borgerne ikke spørger på bibliotekerne mere? Er det måske fordi borgerne har glemt, at bibliotekerne også er et sted for vidensformidling? Måske fordi bibliotekerne i mange år ikke selv lokalt har prioriteret dén fortælling og formidling?
Vi i Herning tager gerne initiativ til i fællesskab at få drøftet mulighederne og det fremtidige tværkommunale samarbejde om at få biblioteksvæsnet tilbage på sporet på denne vigtig kerneopgave.
Er der nogen, der vil være med?
PERNILLE SCHALTZ, biblioteks- og borgerservicechef i Herning Kommune.
