LEDER
For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen.
Bibliotekerne er Danmarks mest besøgte kulturinstitution. Danmarks Statistiks tal for folkebiblioteker i 2022 kom i juli. Endnu er de ikke på niveauet før corona-krisen bortset fra et enkelt område. Men det går i den rigtige retning. Den nye statistik om borgernes brug af bibliotekerne understreger bibliotekets rolle i at understøtte demokratiet ved at skabe adgang til information, læring og kulturel aktivitet. Samtidig med at biblioteket i mange lokalsamfund er det sidste ikke kommercielle mødested med mangfoldige muligheder og et alternativ til privatejede tech-giganters algoritmer.
Der udlånes rigtigt nok færre bøger, men borgernes behov for bibliotekerne er i stigning. Udlånstallet steg fra 2021 til 2022 med 33,4%. Besøgstallet med 61% fra 17,8 mio. i 2021 til 28,6 mio. i 2022. Der ses markant vækst i den digitale brug. Et vigtigt alternativ for mange mennesker til dyre digitale betalingstjenester med lyd- og e-bøger og med en bred palette af adgang til mange andre materialer. At borgerne kommer på biblioteket, ses også af væksten for arrangementer og andet. I 2022 var deltagertallet steget til ca. 160.000 deltagere mod godt 95.000 i 2021.
En anden sommerdebat handlede om LA-formandens nye bog. “I dag har vi ikke længere brug for bibliotekerne, som vi kender dem. (…) Men i stedet for at lukke biblioteker og spare penge, har bibliotekerne fundet nye opgaver til sig selv,“ skriver Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh i Vejen til ansvar. Det har naturligvis medført en række voldsomme reaktioner.
Her udfordres en af demokratiets og folkeoplysningens grundpiller for at skabe fri og lige adgang til viden og information, læsning og kulturoplevelser. Politisk går den udmelding stik imod både regeringens kulturredegørelse fra kulturministeren og KL’s debatpapir “Udnyt folkebibliotekernes potentiale”. Og afvises da også fra alle sider. For som Berlingske skrev “Bibliotekerne skal bestå. I nye former” – og selvfølgelig skal vi nytænke. Det gør vi for eksempel i efteråret i udmøntning af redegørelsen.
“Biblioteker er milliarder værd” var sommerens tredje store biblioteksindslag og kom først i Politiken. En ny rapport fra Storbritannien peger på, at bibliotekerne genererer sociale goder for deres lokalsamfund til en samlet værdi af mindst 3,4 mia. pund årligt, ca. 30 mia. danske kroner. Tre dimensioner af bibliotekerne er undersøgt – læseevner for børn, sociale rum for voksne og hjælp til det digitale. Et typisk bibliotek leverer værdi for lokalsamfundet, som er mange gange større end driftsomkostningerne. En rapport, der taler klart mod de kommunebudgetter, hvor der skæres i filialer og biblioteksservice.
Jeg ser meget gerne, at Danmark får lavet sin egen undersøgelse af bibliotekerne i dag.
Jeg vil benytte anledningen til at ‘trykke’ det nye Kulturens Analyseinstitut på maven og håber, at man lader sig inspirere. Instituttet må på banen og kortlægge hvilken værdi, bibliotekerne skaber og bidrager med i vores samfund.
I dag er det desværre ofte bibliotekerne, der, som kommunens store kulturudgift, lægger budget til, når økonomien strammer. Den engelske rapport peger også på, at mange desværre ikke ved, hvad biblioteket gør og kan. Lad os sammen, i arbejdet med kulturredegørelsens udmøntning og i kommunerne, arbejde for at fortælle den historie. Og for at styrke biblioteket. Til fordel for det enkelte menneske – og for samfundet.
Og lad mig lige nævne, at lokale tal for juli understreger, at mange har gjort som jeg. Udlånstallet for bøger er i alle tilfælde steget i ferien.
