Vi har en regulær læsekrise

Efter PISA og PIRLS - læsekulturen skal styrkes, men hvordan. Stående Michel Steen-Hansen, Filiz Thunø (A) og Simon Skov Fought. Foto: Thomas Evaldsen.

Skrevet af

11. december, 2023
Download hele magasinet som pdf:

DEBAT – Stærk læsekultur skal prioriteres politisk!

Danmarks Biblioteksforening skabte debat på Bogforum om et af de store samfundsproblemer.
Vi har en regulær læsekrise. Danmark ligger i bund internationalt set. Hver fjerde i 4. klasse kan ikke læse. Kun ca. 14% kan lide at læse. Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser i bedste fald usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Hvad gør vi ved det, spurgte Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Den internationale læseundersøgelse PIRLS fra i år peger på behovet for en målrettet indsats, der løfter svage læsere. Det handler helt konkret f.eks. om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse, fastslog Simon Skov Fougt (PIRLS), forsker DPU Aarhus Universitet. 

Hvad værre måske er, gabet mellem de stærke og svage børns læsefærdigheder vokser og skaber store samfundsudfordringer.

I Roskilde gør de noget ved sagen via bl.a. velfungerende folkebiblioteker, fortalte Filiz Thunø (A), forperson for Danmarks Biblioteksforenings Læringsudvalg og medlem af Roskildes Byråd. Meldingen fra Roskilde er klar: Styrket læseindsats kræver både et politisk og et klart strategisk fokus på tværs lokalt. Man skal lokalt lave en helhedsplan. Alle børnenes voksne skal med – forældre, børne- og skolebibliotekarer, lærere og alle de andre. Slut med silo-løsninger. Nu går skoler, biblioteker og andre partnere i gang med en bredt forankret indsats i Roskilde. Målet er at skabe stærke læsere og styrke læseglæden. For jo mere du læser i din fritid, jo mere dine forældre læser – jo større læsekompetencer. At kunne læse og være god til det er helt afgørende for ens eget liv men også for samfundet og demokratiet.

■  Vejen frem er en landspolitisk indsats – og fokus på læseglæde. I Sverige putter regeringen hundreder af millioner kroner i biblioteker og læsning. Hvad gør vi Danmark? En række strukturelle og politiske problemer skal udfordres og helt nye indsatser er nødvendige, fastslog Michel Steen-Hansen og Danmarks Biblioteksforening.

Læs også ‘Hvorfor fanden læser de ikke” ved Filiz Thunø (A) i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023.

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Læsning er både ro i sindet og styrke til demokratiet

Læsning kan give den ro i sindet, som vi allesammen har brug for – og samtidig skærper den vores blik for verden og vores evne til at forstå den.

To år med samarbejde om læseglæde

I National indsats for børn og unges læseglæde har PLC'er og folkebiblioteker i to år haft læseglæde som et positivt fælles tredje. Nu er resultaterne klar

Bogmarkedets digitalisering fortsætter

Anmeldelse af Bogpanelets årsrapport 2024 Digitaliseringen af bogmarkedet fortsætter viser bogpanelets årsrapport 2024, men det udmønter sig ikke på samme måde for de ...

Ordløse billedbøger bygger bro til forældrene

Hvordan får man skabt en god læsekultur i hjemmet, hvis sproget risikerer at spænde ben for en fælles oplevelse med bøger?

Har du det godt?

Randers sætter spot på trivsel og ser nærmere på sagen i et forskningsprojekt