Folkebibliotekernes betydning i kroner, ører og meget mere

Fra UK-rapporten "Libraries for living, and for better living", 2023.

Skrevet af

11. december, 2023
Download hele magasinet som pdf:

Ny engelsk undersøgelse bør nærlæses! Henrik Jochumsen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, om biblioteker, måling af værdi og undersøgelsesresultater.

Som de fleste med tilknytning til biblioteksverdenen nok husker med et vist ubehag, slog formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, i bogen Vejen til ansvar til lyd for, at folkebibliotekerne skulle lukke og slukke. Vanopslaghs bog udkom i juni 2023 og næsten som på bestilling, udkom måneden efter undersøgelsen Libraries for living, and for better living gennemført af forskere fra University of East Anglia, der belyser engelske folkebibliotekers bidrag til samfundsøkonomien. At studiet gør mere end det, vender jeg tilbage til. Indledningsvis kan det være relevant at se på, hvorfor vi overhovedet behøver sætte kroner og øre på den værdi som folkebibliotekerne bidrager med.

Forestillingen om at afskaffe folkebibliotekerne er ikke ny i ultraliberale kredse og – som nogen måske også husker – var tænketanken CEPOS for få år siden leveringsdygtig i et arbejdspapir, der argumenterede således: Danskerne er velhavende, de køber deres egne bøger og låner derfor færre på biblioteket. Dermed bliver det enkelte udlån dyrere, og da alt, hvad biblioteker i øvrigt laver – f.eks. events, arrangementer og kursusvirksomhed – udgør en konkurrence til det private marked, gav det, ifølge CEPOS, ikke samfundsøkonomisk mening at opretholde et offentligt finansieret biblioteksvæsen.

Heldigvis har hverken Vanopslagh eller CEPOS magt, som de har agt. De danske folkebiblioteker nyder meget stor og meget bred opbakning hos både politikere og befolkning. Det første bekræftes af den respekt, der omkranser bibliotekerne fra hele det politiske spektrum med altså en enkelt undtagelse. Det sidste bekræftes af talrige undersøgelser, der kortlægger befolkningens brug af – og holdning til – de danske folkebiblioteker.

Passagen om folkebiblioteker i Vanopslaghs bog fik også adskillige kulturdebattører til at markere sig med stærke udsagn om folkebibliotekernes betydning og værdi for både dem selv og for samfundet som helhed. Én af disse var forfatteren og psykologen Glenn Bech, der betegnede Vanopslagh som et “halvbagt menneske” og forslaget som “en ringeagt for fællesskabet”. Så var dét ligesom sagt.

Men dermed ikke også sagt, at den hellige grav er velforvaret og folkebibliotek- erne kan hvile trygt på laurbærrene. Bibliotekerne kæmper dagligt med nedskæringer og besparelser og medarbejderne med en oplevelse af at skulle gøre stadigt mere for stadigt mindre. Derfor er der et reelt behov for at undersøge, dokumentere og italesætte folkebibliotekernes betydning. Dette behov understøttes af, at vi befinder os i en tid, hvor folkebibliotekerne bevæger sig væk fra traditionelle biblioteks- og samlingsorienterede aktiviteter og hen imod nye og mere brugerorienterede aktiviteter. Det er nødvendig bevægelse, men den kan også være med til at sløre folkebibliotekernes samfundsmæssige legitimitet.

Nu er der blot det uheldige, at betydning kan være vanskelig at måle. Hertil kommer, at de mest interessante undersøgelser i reglen er kvalitative, hvis resultater kan være vanskelige at formidle enkelt og entydigt, og som derfor sjældent trækker store overskrifter i medierne. Det er her målinger af folkebibliotekernes økonomiske betydning kommer ind i billedet. Er tallene er store nok giver de medieomtale, og ikke mindst kan de tale direkte til politikere, der er opflasket med new public management, hvor det hverken handler om hvorfor eller hvordan men om hvor mange. Hvor mange træder der ind over dørtærsklen til bibliotekerne, eller hvor mange penge generer de? Tænketanken Fremtidens Biblioteker forsøgte at besvare sidstnævnte i 2015 med rapporten Folkebibliotekernes økonomiske værdi. Her lagde forfattere et estimat af befolkningens betalingsvillighed for bibliotekstjenester sammen med økonomiske gevinster af både at styrke børns læsefærdighed og at bidrage til at accelerere den digitale omstilling. Det gav samlet over seks milliarder kroner og en båndsløjfe i Radioavisen.

Libraries for living, and for better living

Den engelske undersøgelse er bestilt af interesseorganisationen Libraries Connected East og hovedsageligt finansieret af Arts Council of England. Hovedkonklusionen er, at de engelske folkebiblioteker bidrager til samfunds- økonomien med 3,4 milliarder pund svarende til ca. 29 milliarder kroner alene i forhold til de udvalgte områder, som forskerne har fokuseret på.

Herudover viser undersøgelsen, at de tjenester en gennemsnitlig biblioteksfilial tilbyder, har værdi for gennemsnitlig 1 million pund, svarende til ca. 8,5 millioner kroner.

Det betyder, at et bibliotek kan bidrage med seks gange det beløb, som det koster at drive det. Med andre ord: Samfundet får sine penge igen seks gange, når det investerer i biblioteker!

Forskerne har valgt at fokusere særligt på tre områder: For det første digital inklusion forstået som fri adgang til bibliotekets digitale ressourcer og redskaber for voksne og familier. For det andet sundhed, trivsel og uafhængighed i hverdagen relateret til aktiviteter og arrangementer som biblioteket tilbyder. For det tredje børns læsning på baggrund af målrettede programmer for børn, unge og deres familier herunder også med blik for programmernes betydning under Corona epidemien.

Kort beskrevet bevæger undersøgelsen sig i flere trin, der indledes med en række workshops med brugere, biblioteksprofessionelle og andre stakeholders for herigennem at identificere områder, hvor biblioteket har en særlig betydning. Det gælder f.eks. udlån af materialer, bibliotekets rolle i forhold til at modvirke ensomhed eller adgang til digitale ressourcer gennem biblioteket. Herefter har forskerne med udgangspunkt i økonomisk teori anvendt forskellige metoder til at værdisætte de enkelte services og aktiviteter, og endelig har de udviklet det værdisætningsværktøj, der danner udgangspunkt det beløb, som undersøgelsen påviser, at bibliotekerne genererer, og som biblioteksprofessionelle efterfølgende selv vil kunne anvende til at værdisætte deres respektive bibliotekers betydning økonomisk.

Som ikke-økonom er det vanskeligt at vurdere det teoretiske fundament som værdisætningsværktøjet hviler på. Det må andre om. Men det er en stor styrke ved undersøgelsen, at forfatterne er forbilledligt grundige og eksplicitte, når de beskriver, hvordan de er nået frem til deres resultater. For interesserede er fremgangsmåden let at følge og undersøgelsens enkelte trin til at gennemskue.

Hvor valid den økonomiske værdisætning i sidste ende er, vil der sandsynligvis kunne herske delte meninger om. Forskning er sjældent en entydig størrelse, hvilket forfatterne selv understreger, når de anfører, at bibliotekets værdi aldrig vil kunne beskrives definitivt. De engelske forskere, der i øvrigt repræsenterer så forskellige områder som computerscience, sprog, læring og sundhedsøkonomi, anerkender, at biblioteksservices er komplekse og effekterne ofte holistiske, idet de påvirker hinanden og brugerne på mangfoldige og uforudsigelige måder, der vanskeligt lader sig opsummere i et enkelt beløb, ligesom dette beløb uanset størrelse aldrig vil kunne yde bibliotekets betydning for borgere og (lokal)samfund fuld retfærdighed.

■  I min optik er det mest interessante ved undersøgelsen de casestudier, som forskerne også har fortaget af services og aktiviteter inden for de ovenfor nævnte områder.

Tager man sig tid til at læse dem, kommer der kød og blod på tallene, og de viser, hvor omfattende og mangfoldigt bibliotekerne bidrager til det engelske samfund. Alt i alt er rapporten et velkomment bidrag til fortællingen om bibliotekers store betydning for fællesskabet – også selvom vi nok låner færre bøger end tidligere.


HENRIK JOCHUMSEN, lektor ved Institut for Kommunikation Københavns Universitet.

Læs mere om: Libraries Connected (LC) er en interesse- og lobbyorganisation for offentlige bibliotekstjenester. Der skal tegnes – og betales for – medlemskab. Organisationen er åben for lokale lovbestemte offentlige bibliotekstjenester i England, Wales og Nordirland. LC fremstår dynamisk og slagkraftig med en klar mission og budskaber, der gennemsyrer alle deres aktiviteter.

”Our purpose Libraries Connected believes in the power of libraries to enrich lives and deliver a more inclusive society. We believe that modern public libraries should be the cornerstone of the community, delivering a diverse spectrum of local needs around information, learning, literacy, employment and digital skills, health, culture and leisure.”

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Over halvdelen af danskerne bruger biblioteket

Mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, uanset om de er brugere eller ej. Bliv klogere på borgerne og deres brug af biblioteket. Ny viden er klar til at ...

Vi har en regulær læsekrise

DEBAT – Stærk læsekultur skal prioriteres politisk! Danmarks Biblioteksforening skabte debat på Bogforum om et af de store samfundsproblemer. Vi har en regulær ...

Biblioteksbrug i dag og i morgen

Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti ...