Mere end 7 ud af 10 mener biblioteket har en stor samfundsværdi, uanset om de er brugere eller ej. Bliv klogere på borgerne og deres brug af biblioteket. Ny viden er klar til at anvendes og omsættes i kommunerne og deres biblioteker med segmenteringsundersøgelsen “Biblioteksbrug i dag og i morgen”.
På ti år er der siden Tænketanken Fremtidens Bibliotekers første kortlægning sket en fremgang i danskernes biblioteksbrug, og kendskabet til bibliotekernes digitale tjenester som f.eks. eReolen.dk og filmstriben.dk er fordoblet i perioden.
Med sin nye segmenteringsundersøgelse har Tænketanken skabt en opdateret oversigt over brugeres benyttelse og ikke-brugere – og dermed et nyt input til både det nationale biblioteksfokus og til de lokale indsatser omkring biblioteksbrug og styrket biblioteksudvikling. Undersøgelsen peger bl.a. på, hvad der kan få flere borgere til at bruge biblioteket.
Tværgående konklusioner
I dag er 53% af befolkningen brugere af det fysiske og/eller det digitale bibliotek, og heraf er 4 ud af 10 hyppige brugere, dvs. de har benyttet biblioteket inden for den sidste måned en eller flere gange.
Brugerandelen er størst for dem, som har kortest afstand til biblioteket. Borgere med under 10 minutters transporttid til nærmeste bibliotek har en brugerandel på 60%. For borgere med 11-20 minutters transporttid eller mere falder brugerandelen til ca. 50%.
Biblioteker bruges mere af kvinder end af mænd, af personer med videregående uddannelse og af forældre til børn under 15 år.
På trods af stort kendskab til biblioteket er der potentiale til at nå ud til den sidste tredjedel af befolkningen. Hvor 62% af befolkningen angiver, at de i høj grad eller i nogen grad ved, hvad biblioteket kan tilbyde dem, ved kun 9% slet ikke, hvad bibliotekerne kan tilbyde dem, mens 24% i mindre grad ved, hvad bibliotekerne kan tilbyde dem.
Siden sidst
… er der sket en fremgang i biblioteksbrug. I 2023 er der 41% hyppige brugere, mens der i 2013 var 35%.
… peger størstedelen af biblioteksbrugerne fortsat på, at biblioteket skal være et sted for læring og et sted for opbevaring og formidling af litteratur.
… er der sket en stigning i andelen af brugere, der primært bruger bibliotekerne til oplevelsesrelaterede lån. Det er dog fortsat samme brugsformål – nemlig lån af materialer.
… er der generelt sket en digital acceleration, hvilket bibliotekerne har måtte forholde sig til i deres tilbud og tjenester.
… er der generelt sket et markant øget kendskab til bibliotekets digitale tjenester. I 2023 er det 24% af befolkningen, der ikke kender til nogen digitale tilbud, mod 47% i 2013.
Hvem er brugerne, og hvad bruger de biblioteket til?
Undersøgelsen introducerer ni segmenter/målgrupper og ser på, hvad der driver deres biblioteksbrug eller mangel på samme: Unge under uddannelse, Erhvervsaktive unge, Børneforældre under 30 år, Børneforældre over 30 år, Kulturforbrugende erhvervsaktive, Erhvervsaktive med begrænset forbrug, Erhvervsaktive seniorer, Kulturforbrugende pensionister og Pensionister med begrænset kulturforbrug. Rapporten indeholder også tvær-gående findings om f.eks. køn, uddannelsesniveau, geografi, rummets betydning og meget mere.
Folkebiblioteket defineres ofte som det fælles lokale sted for folkeoplysning i bred forstand. Det skal ifølge loven således fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet – og der, indikerer undersøgelsen, er der plads til en styrket indsats. 42% af befolkningen benytter primært biblioteket til oplevelsesrelaterede lån, dvs. lån af romaner, digte, film og spil, mens bare 33% af befolkningen primært benytter biblioteket til vidensrelaterede lån. Dette tal dækker over såvel fagbøger, som digitale ressourcer, informationssøgning mm.
Generelt set, personale og barrierer
Trods et par år med nedlukning og corona-restriktioner er biblioteksbenyttelsen stigende set i forhold til Tænketankens første nationale segmenteringsundersøgelse for 10 år siden. Meget er sket siden. Også på bibliotekerne. Arrangementer og formidling er i vækst og har ændret karakter. Efter corona har de digitale tilbud bidt sig fast, og flere biblioteker servicerer ungdomsuddannelser, tilbyder verdensmålsaktiviteter og borgerservice. Bibliotekerne sørger desuden for høj grad af lokal aktivitet omkring kultur og viden, involvering og engagement. Dog oplever bibliotekerne også, at borgerne stadig ikke i fuldt omfang er vendt tilbage efter corona-restriktionerne. Mange borgere oplever desuden forskelligartede barrierer i forhold til at bruge biblioteket. Det er derfor nødvendigt at få set nærmere på brugen af bibliotekerne.
Her er det væsentligt at vide, at bibliotekspersonalet ifølge undersøgelsen har stor betydning for biblioteksoplevelsen. Langt størstedelen af brugerne er enige i, at det er vigtigt, at biblioteket har personale, som kan hjælpe og vejlede når behovet opstår. Personalets imødekommenhed og venlighed har endvidere stor betydning for brugernes biblioteksoplevelse. Det gælder for både de unge segmenter, voksensegmenterne og de to pensionistsegmenter.
Ifølge undersøgelsen er der flere grunde til, at man ikke bruger biblioteket: Der sker ikke noget spændende; det er noget utidssvarende og forældet. Beliggenheden er dårlig i forhold til andet. Nogle mener desuden, at al relevant information kan findes på internettet. Andre køber selv bøger. Endelig er der også tale om manglende kendskab til bibliotekets tilbud, og at man f.eks. ikke ved, hvad der udbydes af digitale bibliotekstilbud.
Skal man kende kulturens koder for at kunne bruge biblioteket
Den nye undersøgelse blev offentliggjort den 8. november på Vartov i København og hovedresultaterne blev præsenteret af Michael Moos-Bjerre, Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning.dk. 150 biblioteksfolk og andre interessenter deltog i den store lancering, som på mange måder vendte og drejede spørgsmålet om kulturens ’koder’. Karen Grøn, direktør på Trapholt, talte om ”Målgruppebaseret arbejde på godt og ondt – hvad har vi lært?” og Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater, reflekterede over dilemmaet ”En kulturinstitution for alle?” og det nødvendige indre organisationsarbejde. Fulgt af et indslag ved Lene Struck-Madsen, direktør i Applaus, og hendes overvejelser om ”Hvordan kan vi bruge segmentering til at skabe immersive universer, brugerne kan tage ophold i”.
Fremtidens folkebibliotek var fokus i dagens sidste samtale med tre kulturjournalister Lucia Odoom, Eva Eistrup og Linea Maja Ernst samt bibliotekar Nanna Damsgaard-Larsen. Biblioteket er et rum mange muligheder og potentialer, et fælles sted i den fysiske verden – et solidaritetsrum. Som samtalens vært Lucia Odoom påpegede: ”Nogle af os er vokset op og ind i det rum, men for andre kan rummet være lukket”, og samtalen cirklede rundt om, hvordan man kan oversætte biblioteksrummet til dem, der ikke kender koderne som f.eks. ”nogle af de unge, der bare sidder ved en skærm og er henne på biblioteket for bare lige at game eller skrive på en opgave”?
Biblioteksbrug i morgen
■ Hvordan kommer flere til at bruge folkebibliotekernes mange kulturelle og demokratiske tilbud? Med Biblioteksbrug i dag og i morgen foreligger der nu et nyt vidensgrundlag om borgernes behov. Sammen med biblioteker og andre aktører udvikler Tænketanken Fremtidens Biblioteker løbende nye værktøjer til biblioteksudvikling.
Se mere om segmenteringsundersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk/ biblioteksbrug.
Hent rapporten digitalt eller bestil bogen – kontakt pro@db.dk. Aktuelt har projektleder Kristine Lykke Roed nu påbegyndt besøg med oplæg på nogle af landets biblioteker. Ønsker jeres kommune et oplæg, så kontakt Tænketanken på mail klr@fremtidensbiblioteker.dk.
Om metoden
Undersøgelsen på knap 200 sider er baseret på et mixed method studie og kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Den kvantitative del omfatter ca. 2.000 respondenter, repræsentativt fordelt. Mens den kvalitative del bygger på dybdeinterviews med 54 borgere, eksperter og stakeholders. Arbejdet er derudover underbygget via observationer på fem biblioteker. Konsulentvirksomheden Moos-Bjerre har stået for undersøgelsesdelen. En pixi-udgave af rapporten er under udarbejdelse.
Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre har støttet projektet.
Grafik: Zu Jørgensen
